Proces omkring justering af avlsrestriktioner

Til Specialklubberne

Solrød Strand 23.1.2012page1image1936

Som udmeldt på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 7. januar 2012, vil DKK snarest muligt rette henvendelse til specialklubberne om den videre proces.

Som følge af de vedtagne ændringer, er kravet om udstillingspræmiering før avl bortfaldet. Alle øvrige avlsrestriktioner (typisk omhandlende fysisk og mental sundhed) er fortsat gældende og skal derfor være opfyldt ved stambogsføring.

Specialklubberne og DKK skal i løbet af 2012 beslutte, i hvilket omfang de gældende avlsrestriktioner skal ændres. Alle de klubber, der ønsker det, vil derfor få lejlighed til at mødes med DKK til en drøftelse af emnet.

DKK vil meget gerne modtage et begrundet forslag til justering/bevarelse af de nuværende avlsrestriktioner fra jer.

Det kan være I har en restriktion, der er helt central for hundenes helse, og som I derfor ønsker at bibeholde. Det kan også være I har undersøgelseskrav, der med fordel kan overgå til at være frivillige. Endelig kan I have restriktioner som tiden er løbet fra, og som derfor med god grund kan bortfalde helt.

På http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=115 findes en oversigt over de nuværende avlsrestriktioner hos den/de race(r), jeres klub repræsenterer.

I bedes tilkendegive i jeres svarskrivelse, hvorvidt I ønsker i et møde med DKK. Svarskrivelsen sendes sammen med klubbens begrundede forslag til justering/bevarelse af de nuværende avlsrestriktioner til: Helle Proschowsky hfpr@dansk-kennel-klub.dk

Ved møderne vil DKK være repræsenteret ved medlemmer af Forretningsudvalget i DKK (Jørgen Hindse, Erling Olsen og/eller Henrik Johansen), Jens Glavind (direktør)/Ulla Hansen (afdelingsleder) samt Helle Friis Proschowsky (dyrlæge og specialkonsulent). I er velkomne til møde med relevante personer fra f.eks. bestyrelse, avlsudvalg, sundhedsudvalg eller lign.

DKK ser frem til at modtage jeres svar

Med venlig hilsen

Jens Glavind Dansk Kennel Klub

0

Referat af DKK ekstraordinært og udvidet formandsmøde søndag den 2. oktober 2011

DKK påtænker markant kursændring for opdræt!

De, som har fulgt med i ”Hunden” er nok bekendt med at DKK har det problem at registreringstallene er så katastrofalt nedadgående og andelen af ikke stambogsførte hunde er så kraftigt opadgående, at DKK statistisk vil stambogsføre ”0” hunde om 25 år. DKK ønsker i dialog med specialklubberne at finde frem til løsninger for dette problem.

DKK har bl.a. sammenlignet tilstanden med de andre Nordiske lande og erfaret at Sveriges kennelklub f.eks. ikke har nogen nedadgående andel i antallet af hunde, men er status qvo. Det samme gælder Norge og Finland. De andre Nordiske lande har ikke de samme krav til opdrættere og DKK mister hele tiden medlemmer, der opdrætter udenom DKK og laver hvalpe uden stambog. Det er for besværligt at få avlsgodkendt sin hund i DKK og meget dyrt. Det er især de små selskabsracer, der hastigt bliver færre registreret af i DKK, men også f.eks. schæfere begynder at få større andel uden stambog.

Forsikringsselskabet Agria er kommet til med deres statistikker og de kan oplyse at hundene i Sverige ikke er mere syge end de danske. Eksteriørdommere oplyser at de Svenske hunde heller ikke ”grimmere” på udstilling end andre landes. Desuden bliver genpuljerne mindre og mindre i DKK, pga det færre antal hunde i specialklubberne.

Så samlet set slutter DKK, at hvis de ændrer på avlskrav og restriktioner, (som specialklubberne i øvrigt selv har fået indført med tiden) så vil der blive opdrættet mange flere hunde under DKK ́s vinger og det er trods alt bedre at have nogen kontrol end ingen kontrol med racehunde i Danmark.

Så derfor ønsker DKK at indføre ny politik indenfor opdræt, der mere vil gå ud på at vejlede, i stedet for at være politi og at regler og krav i stedet bliver til retningslinjer. Der er lagt op til at vi skal indføre systemer, der meget vil komme til at ligne den Svenske Kennel klubs registreringssystem. Hvis det bliver vedtaget på DKK ́s repræsentantskabsmøde i januar 2012, så skal alle klubber under DKK genforhandle retningslinjer/anbefalinger for opdræt. For udsatte hunderacer kan der forsat opretholdes særlige sundhedskrav eller mentale krav.

I Januar 2012 forventes rammerne omkring et nyt registreringssystem at blive godkendt. Herefter vil specialklubberne hver især så skulle forhandle nye retningslinjer/vejledninger for opdræt. DKK forventer nye retningslinjer på plads i løbet af 2012.

Der er indkaldt til 3 landsdelsmøder, hvor opdrættere/medlemmer vil blive orienteret om DKK’s ønskede kursændring og opdrættere m.fl. vil få mulighed for at komme med forslag og input, som vil komme med i overvejelserne for nye regler. Indkaldelse til møder ligger på DKK’s hjemmeside. Datoer er: Ålborg d.18/10, Fredericia d.25/10 og Solrød d.1/11.

På Avls- og Sundhedsudvalgets vegne

Margit Jensen

page1image24112
0

Referat af møde i avls- og sundhedsudvalget den 8. maj 2010

Dagsorden:

  1. Velkomst
  2. Forslag til dagsorden
  3. Præsentation af deltagerne – hvilke tanker har de gjort sig om udvalget
  4. Bestyrelsens oplæg til udvalgsarbejdet
  5. HD/AD

    a. Projekt for alder ved fotografering b. Index
    c. Sammenligning med nordiske lande

  6. SBH købekontrakt
    a. Skal vi arbejde med en ny kontrakt?
  7. Racespecifik avlsstrategi (RAS)
  8. Epilepsi
  9. Opdrættermøde i SBH
  10. Leder til SBH-blad
  11. Evt.

Tilstede: Rebekka Stewart, Kirsten Lundin, Margit Jensen, Finn Bertelsen (ref.) Afbud: Birgitte Jensen, Evy Hansen

Ad 1: Finn bød velkommen til de fremmødte.
Ad 2: Forslag til dagsorden blev godkendt.
Ad 3: Interessante emner og tanker:

Rebekka – Den ”effektive genpulje” for varianterne af belgiske hyrdehunde. En for lille genpulje kan føre til for høj indavlsgrad i de enkelte varianter. Undersøgelse af den effektive genpulje vil skulle ske i samarbejde med DKK. DKK tager kun 3 generationer med i beregningen af indavlskoefficienten, hvilket nok er for lidt. Købekontrakten, herunder garantier og erstatning. Emnet har været diskuteret på ”Belgierdebatten” Epilepsi – opfølgning, hvor langt er man kommet. Må dog ikke ”fylde” for meget.

Kirsten – Få afklaret mål for SBH’s avlsstrategi
Klarlægning af, hvilke problemer, der i grunden er med racens sundhed
Allergi – hvor stort et problem, og hvad betyder kosten?
Vejledning til udstillingsdommere, så der i bedømmelsen bliver lagt mere vægt på hundens mentalitet, og at generelle fejl som fx for stejle vinkler, for kort ryg og manglende stop bedømmes korrekt.
Opdatering af forudsætninger for at stå på hvalpelisten.

Margit – opfølgning på at få udenlandske avlsgodkendelser anerkendt hos DKK
Racespecifik avlsstrategi (RAS). RAS kendes fra bl.a. Sverige, hvor den er beskrevet for belgiske hyrdehunde. DKK har lige nedsat et udvalg, der skal arbejde med RAS i Danmark.

Ad 4: Finn gennemgik bestyrelsen forslag til kommissorium for et kommende avls- og sundhedsudvalg. Kommissoriet rummer de emner, som er beskrevet under Ad 3.

Ad 5: a) Finn er telefonisk blevet kontaktet af KU-life vedrørende et projekt, hvor man vil undersøge betydningen af hundens alder for resultatet af HD/AD fotograferinger. Idéen er at fotografere en række hunde ved ét-års alderen og gentage fotograferingen, når hunden er to år gammel. Herefter vurderes, om alderen har betydning for resultatet af HD/AD-graden. Efter planen skal undersøgelsen gennemføres på belgiske hyrdehunde. Finn har tilkendegivet, at SBH bakker op om undersøgelsen, og at vi evt. kan være behjælpelige med at finde hunde i passende alder.

b) DKK har tilkendegivet, at HD-index kun udregnes for racer med mere end 50 årlige HD-fotograferinger. For de Belgiske Hyrdehunde ses på varianterne enkeltvis. Derfor er antallet for lille til, at der udregnes HD-index. Rebekka kontakter DKK for at undersøge muligheden for, at der alligevel kan udregnes et index, fx ved at lave et fælles index for alle varianter. De Belgiske Hyrdehunde er jo én race, og må som sådan også kunne have ét index.

c) Margit fortale om den undersøgelse, hun havde lavet med at sammenligne HD/AD-statistik fra de nordiske lande. Der er tydeligvis forskel på vurderingen af især AD, hvor Danmark har dårligere statisk en fx Sverige på trods af, at det samme linier af hunde, der anvendes i de to lande. Avls- og sundhedsudvalget vil følge udviklingen i statistikerne i de nordiske lande.

Ad 6: SBH’s købekontrakt har haft samme udformning i mange år. Kravene til garantier og erstatning er betydeligt større end det, DKK normalt anbefaler. Rebekka kigger på det, og sender et forslag til udvalget. En endelig ændring af købekontrakten vil kræve en godkendelse af SBH’s bestyrelse og vil formentlig først skulle forelægges på et opdrættermøde.

Ad 7: DKK’s bestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave både at sikre den fortsatte profilering af DKK-hundene og DKK-opdrætterne og at sikre, at ”produktet” – de DKK-stambogsførte hvalpe – lever op til købernes forventninger. Gruppen har fået navnet PKS-gruppen. PKS står for Profilering, Kvalitet og Sundhed.

For at sikre dét vil DKK løbende gøre en indsats for, at der ikke opstår sygdomme og skavanker i vores racer, ligesom vi skal gøre en indsats for at begrænse og bekæmpe sygdomme og skavanker, der allerede forekommer i dag i større eller mindre omfang. Vi skal også gøre en indsats for at bekæmpe den såkaldte ”overtypning”. DKK ønsker, at den indsats sker i samarbejde med specialklubberne. I den forbindelse har DKK efterspurgt en opdateret status på, hvilke lidelser, skavanker og sygdomme, man ”slås ” med i de enkelte racer.

Status skulle tage udgangspunkt i den svenske kennelklubs såkaldte Racespecifikke Avls-Strategi (RAS), hvor en lang række svenske specialklubber har indsamlet oplysninger om problemer i specielt deres race. RAS vil blive emne på næste møde i avls- og sundhedsudvalget.

Ad 8: Projektet om epilepsi i Groenendael og Tervueren kører på KU-life. Vi får opdateringer gennem artikler til SBH-bladet, når der er nyheder i projektet. Målet er, at man ved en gentest kan fastslå, om et avlsdyr er bærer af sygdommen. Avls- og sundhedsudvalget følger med i udviklingen.

Ad 9: Udvalget skal have planlagt et opdrættermøde. SBH’s bestyrelse har i flere omgange forsøgt, men der har været for lille interesse blandt opdrætterne. Derfor er det vigtigt at få tilstrækkelig med interessante emner op på et kommende møde. Udvalget mente ikke, at vi kunne nå at få tilstrækkeligt på plads i år, men vil hellere arbejde på at få opdrættermødet ordentligt planlagt, så det kan få tilstrækkelig opbakning i 2011.

Ad 10: Finn har lovet redaktøren, at avls- og sundhedsudvalget står for lederen til næste SBH-blad. Finn skriver udkast til leder.

Ad 11: Det forsøges, om vi kan holde et møde i udvalget i forbindelse med træffet.

0

Ændringer i hundeweb.dk

I sidste uge lagde DKK nye ændringer ud på hundeweb.dk. Det var ikke selve siden der blev ændret i denne omgang – derimod var det data i databasen der blev ændret i.

Vi har overalt vendt for- og efternavn så vi ikke mere skriver Lehmann, Laila men Laila Lehmann.

Denne ændring har indflydelse på alle systemer (medlemsregister, udstilling, prøver og arrangement) og jeg vil her kort beskrive hvad I skal være OBS på:

I Medlemssystemet søges der nu ikke mere på Lehmann, L* hvis man vil finde et medlem men derimod på Laila* eller på *Lehmann. Man søger altså på fornavnet eller efternavnet hver for sig (ikke kombineret) og benytter fortsat * når man søger. Se skærmprint.

I Udstillingssystemet og i Prøvesystemet skal man være opmærksom på, at når der tilmeldes hunde (typisk hvalpe eller udenlandske) som ikke er oprettet i databasen i forvejen med ejere og opdrættere så skal følgende gøres:

Ved ejer eller opdrætter udfyldes 1. ejers eller opdrætters oplysninger incl. adresse.

I Ejerbeskrivelsen/Opdrætterbeskrivelsen noterer man herefter alle ejere incl. 1. ejer. Det der står i ejerbeskrivelsen/Opdrætterbeskrivelsen benyttes i kataloget sammen med adresseoplysningerne fra 1. ejer.

Se skærmprint.

I dag eller en af de kommende dag ændrer vi på de hunde som web-anmeldes. Her vil man skulle indtaste 1. ejers/opdrættes oplysninger og der vil så være et link hvori man taster øvrige ejers/opdrætteres navne.

BEMÆRK at ovenstående kun gælder for hunde som ikke allerede har ejeroplysninger i databasen.

Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB

Laila Lehmann
IT
Direkte telefon: +45 56 18 81 03
Telefontid:
Mandag – fredag 10:00 – 12:00

  Dansk Kennel Klub
Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 • Information +45 5618 8155 • Fax +455618 8191
http://www.dkk.dk • post@dkk.dk
0
Page 93 of 98 «...7080909192939495...»