Om mentalbeskrivelser

Man tester hundens arvelige egenskaber og man har valgt de funktionskredse, som er vigtigt i vores samspil med tamhunden, nemlig flokfunktionen, jagtfunktionen, forsvarsfunktionen og undersøgelsesfunktionen.

I unghunde mentalbeskrivelsen gennemgår hunden en række momenter som øger hundens stressniveau. På denne måde kan man beskrive hundens evne til at koncentrere sig og dens evne til at afreagere på det som den udsættes for. Alle hunde har tærskelværdier for hvornår en handling udløses og det er dette som bruges til at teste hundene.

Vi beskriver faktisk hundens tærskelværdier for hvordan den klarer de forskellige momenter. Tærskelværdier kan ændres gennem avl så derfor er det interessant. Man beskriver hundens kontakt til fremmede personer, dens lyst til at lade sig undersøge/ håndtere af en fremmed. Lysten til at engagere sig i leg med testlederen og ejeren. Trækkeleg med klud, jagtlyst og byttefangst alene på synet, aktivitetsniveau når forventet aktivitet udebliver, overraskelser med synligt moment og lydmoment, revirforsvar og skudrædhed. Det lyder af en frygtelig masse, men ingen af tingene er noget man kan eller skal træne hunden til. Når man stiller til mentalbeskrivelse kræver man intet andet end at hunden føres i snor og at den må slippes under nogle af momenterne. Resultatet bliver ikke ringere af at hunden “kun” har levet som en ganske almindelig familiehund og aldrig har været på en træningsplads.

Alle disse ting som vi tester er baserede på arvelige aspekter hos hundene. Vi har valgt en profil som viser den bedst tænkelige belgier som både kan bruges til familiehund, brugshund og hyrdehund.

Når man vælger en ønskeprofil, skal man tage højde for at de seriøse opdrættere, som  vil avle efter temperament, vil avle på de bedste hunde og de hunde som kan forbedre avlen i kennelen. Det vil sige at de vil vælge hunde, der ligger så tæt på ønskeprofilen som muligt, på flest mulige steder. Der vil således blive avlet på hunde, som ligger både bedre og dårligere end ønsket. Hvis ønskeprofilen ligger lidt dårligere end det bedst tænkelige, for den pågældende race, vil avlen blive forringet. Man kan ikke forvente at med mange hunde testet, vil den gennemsnitlige profil ligge lige på ønskeprofilen.

Man skal vælge sin races ønskeprofil, ud fra det man ved om racens egenskaber, og ønsker for dens adfærd, i det samfund, som vi lever i med vores hunde. Ikke på hvordan resultatet af testede hunde er.

Hvis de testede hunde ligger langt fra ønsket må man forbedre kombinationerne i avlen. Man skal tænke på at hundene skal kunne fungere i det moderne samfund og trives i en familie.

Herunder finder du SBH’s forklaring på valg af ønskeprofil og et skema hvor ønskeprofilen er markeret med grå celler.

Forklaring på ønskeprofil

1. moment: Kontakt og håndtering

1a. Vi ønsker at en belgisk hyrdehund er tillidsfuld overfor en venlig person og enten selv tager kontakt eller når føreren taget kontakt, afbalanceret når anledning gives = 4

1b. Hvis den fremmede får overdraget linen og vil gå væk fra føreren bør belgieren følge med uden besvær = 4

1c. Belgieren bør på afstand af føreren kunne lade sig håndtere dvs. kunne få undersøgt en evt. øretatovering = 4

2. moment: Legen

2a. En belgier må hurtigt engagere sig og lege aktivt i kasteleg med klud mellem fører og testleder = 4

2b. Når genstanden er kastet bør den straks løbe ud og gribe den med hele munden = 5

2c. Den skal kunne indgå en trække leg hvor den holder fast og rusker til der slippes og gerne holde fast og ruske når den har vundet kluden = 5

3. moment: Jagt og fangst

En hyrdehund bør nødvendigvis have en del jagtlyst for at kunne fungere som hyrdehund, men samtidig skal jagtlysten ikke overskygge lysten til at passe en flok.
En snor er trukket i zig-zag mellem 7 stænger. For enden er bundet en hvid klud. Når hundens opmærksomhed er rettet imod objektet trækkes snor og klud væk fra hunden. Hunden får kun en visuel jagtoplevelse.

3a. Vi ønsker at en belgier har jagtlyst og løber frem til byttet med en fart som starter langsomt og via dens nysgerrighed øger farten under vejs = 3

3b. Vi ønsker at belgieren når den kommer frem til byttet undersøger det og snuser til det når det ligger stille. Den skal ikke tage det idet den som hyrdehund ikke har noget egentligt behov for det = 3

4.  moment: Aktivitetsniveau = 3

Føreren står med ryggen til en flok mennesker med hunden i line i 3 min. Uden at der sker noget. Hunden har nu været igennem flere momenter hvor der skete noget nu udebliver forventet aktivitet og her ønsker vi at belgieren er opmærksom, går evt. lidt rundt og undersøger sin begrænsede omgivelser uden at stresse op.

5. moment: Overraskelse

5a. Da belgieren af natur skal være opmærksom og reagere hurtigt, ønsker vi at når den bliver overrasket af en pludselig visuel ting (en dragt/figur trækkes hurtigt op foran hunden og står stille), skal den reagere uden at flygte, men stoppe og dukke sig =2

5b. Da den samtidig skal kunne vise mod og vagtsomhed bør den true lidt, dog uden at angribe = 2

5c. Efter få sekunder skal en sund nysgerrighed vinde, så den selvstændigt går frem og undersøger genstanden = 5

5d. Efterfølgende kontrolleres evt. tilbageværende ubehag og her ønsker vi at belgierens afreaktion er så god, at den ikke undviger når den passerer forbi igen = 1

6. moment: Lyd

Som ved det forrige moment ønsker vi at belgieren ikke flygter når den bliver overrasket af en pludselig forskrækkelse. Her kommer en voldsom lyd fra en tyk kæde der i skjul falder ned på en bølgeblik plade.

6a. Den må som før stoppe og dukke sig = 2

6b. Derefter skal den være nysgerrig nok til at gå selvstændigt frem og undersøge momentet = 5

6c. Også her ønsker vi at belgieren kan afreagere fornuftigt og roligt og ikke undvige og bære på tilbageværende skræk når den skal passere igen = 1

7. moment: Spøgelser

Her testes revirforsvaret. To spøgelser kommer direkte imod hunden fra to forskellige sider.

7a. Da en belgier skal kunne vogte en flok dyr og kunne forsvare og være vagtsom som en brugshund, ønsker vi, at den uden at vise nogen form for flugt reagerer på en langsomt kommende trussel = 1

7b. Den bør vise aggressivitet og true en del uden at angribe. Det er ikke almindeligt, at så unge hunde har udviklet et kraftigt forsvar endnu, så derfor skal det være behersket i den afsatte alder = 3

7c. Når truslen standser og forholder sig passivt skal belgieren selvstændigt kunne gå frem og undersøge uden hjælp = 5

8.  moment: Skarp lyd

Her bliver der skudt med en 9mm. pistol 4 gange med 15 sek. interval.

De første to skud falder imens hund og fører leger trække leg med en klud og de sidste ved passivitet imens føreren står med hunden i line.

Her ønsker vi, at en belgier ikke viser sig berørt. Den må gerne kikke op og konstatere at der blev skudt, men ikke afbryde sin aktivitet = 1

 

Skemaer

Skema med afmærket ønskeprofil

Tomt skema

Erklæring om forsikring og vaccination