AUG
2026
Kære Alle
DKK har sendt en opfølgning på specialklubbernes svar og reaktioner på den første henvendelse om fremstilling af hunde uden stambog.
Bestyrelsen følger udviklingen tæt og vil arbejde for, at klubben bliver inddraget i den videre proces med DKK, så vi får mulighed for at bidrage med viden og indflydelse i forhold til proceduren for vores race.
På vegne af bestyrelsen
Anja
Att.: Specialklubber
Vi vil gerne starte med at beklage, at vores fremsendte brev omkring fremstillinger med rette kan opfattes som en præsentation af en ny, dramatisk ordning. Det er det ikke – tværtimod.
Fremstillinger har eksisteret i over 20 år for alle racer, og godkendelse til stamtavle (x-register) på baggrund af fænotype evaluering er defineret i FCI’s regler.
FCI Internal Rules § 17.1 pålægger alle FCI-medlemslande at føre et x-register til dette formål.
Det er altså ikke regler, DKK ”har fundet på” – men regler, som har eksisteret og været anvendt i en lang årrække.
Vi vil gerne takke jer for de mange gode, konkrete refleksioner og input, som vi har fået retur – og igen beklage, at det har skabt et utilsigtet røre i og omkring jeres klubber og medlemmer.
Når det er sagt, så ser vi dette som en unik mulighed til aktivt at adressere den bekymring, der er folkeligt, politisk, og fra universiteter og genetikere omkring indavl og indsnævring af den genetiske diversitet, der generelt opfattes som årsag til øget sygdom og usundhed hos racehunde. Et område, som vi skal have fokus på.
I en række lande er avlen blevet tvunget ud i kreative racekrydsningsforsøg, for at søge at løse sundheds- og indavlsproblematikker. Den vej vil vi gerne undgå at blive tvunget ud i.
Vi vil gerne pointere, at en x-registerstamtavle ikke automatisk giver adgang til avl.
ALLE hunde skal leve op til racens lovgivningsmæssige krav samt DKK’s avlskrav for den pågældende race, før de er godkendt til avl og kan få stambogsført afkom i x-registret.
X-registerhunde skal være 3 generationer i vores X-register, før de overgår til det almindelige DKK/FCI-register.
Bestyrelsen vil på næste bestyrelsesmøde (i starten af august), diskutere de input, vi har fået fra jer specialklubber med henblik på at vurdere hvilke justeringer af den fremsendte procedure for fremstillinger, der naturligt skal foretages.
For de enkelte klubber vil der ikke blive sat noget nyt i gang uden forudgående dialog. Vi vil invitere de klubber, der ønsker det, til et møde, hvor vi kan aftale den endelige udformning for deres race(r).
Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB
Jens Glavind
Direktør
Direkte telefon:+45 56 18 81 40
SBH’s bestyrelse har modtaget følgende skrivelse fra DKK:
“Kære Specialklub
Som vi præsenterede på Formandsmødet i april, er der stor fokus på hundevelfærd, og hvordan man sikrer racehundenes sundhed og genetiske diversitet.
I både Sverige, Finland og Norge har man, for udvalgte racer, valgt at lave indkrydsningsprojekter, hvor man planlagt krydser nye racer ind i en eksisterende race.
I DKK har vi valgt en anden strategi
Fra registreringstallene i Dansk Hunderegister ved vi, at markant over 1/3 af den danske hundebestand er racehunde, men uden stamtavle, altså udenfor den organiserede hundeverden.
Til eksempel er kun 17% af de danske cocker spaniels med DKK stamtavle, og endnu lavere for Fransk Bulldog, kun 8%. Det betyder, at der findes en stor pulje af racehunde, der potentielt kan bidrage med nyt genmateriale til de eksisterende racer.
DKKs bestyrelse har derfor besluttet at åbne yderligere for fremstillingindenfor alle racer.
Fremstilling betyder, at en hund uden stamtavle kan fremstilles og vurderes på sin fænotype (udseende) af en dommer, og derefter tildeles en x-register-stamtavle, hvis den er racetypisk i forhold til FCI/DKK godkendt standard. Disse hunde vil blive registreret uden aner.
En hund med x-registerstamtavle kan efterfølgende deltage på lige fod med andre DKK/FCI hunde på prøver, udstillinger og i avl. I forbindelse med avl skal en x-registerhund naturligvis opfylde racens avls-krav.
DKK har en række eksteriør-dommere, der kan lave eksteriørbedømmelser (kvalitetsbedømmelse) udenfor udstillinger. Det er derfor besluttet, at denne gruppe af dommere også skal vurdere hunde på fremstillingerne. Hundeejere skal ansøge DKK om fremstilling og DKK formidler efterfølgende kontakt mellem hundeejer og dommer.
Vi har allerede – efter aftale med de specifikke specialklubber – gennemført de første fremstillinger, og fra 1. september 2026 vil denne mulighed gælde alle racer.
Der vil blive afholdt et webinar i slutningen af august for specialklubbernes bestyrelser, sundheds- og avls-udvalg.
Inden 14 juni 2026 er der mulighed for, at I som specialklub, kan stille spørgsmål og komme med indsigelser til jegl@dkk.dk
Hvis vi ikke har hørt fra jer inden da, tager vi det som accept og et udtryk for, at I ikke har spørgsmål.
Vedhæftet finder I en præsentation om baggrund for og procedure omkring fremstilling, inklusiv en liste over dommere der er godkendt til at gennemføre fremstillinger.
Mvh,
Jens Glavind
Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB
Jens Glavind
Direktør
Direkte telefon:+45 56 18 81 40
Kære Alle
Vi har over for DKK tilkendegivet, at der ikke på nuværende grundlag ses behov for at åbne mulighed for fremstilling af belgiske hyrdehunde uden stambog. Klubben understreger, at en vurdering af racen skal omfatte både mentalitet, temperament og arbejdsmæssige egenskaber – ikke kun eksteriør. Hvis fremstilling bliver relevant, bør det ske i tæt samarbejde med os som specialklub. Samtidig bakker klubben op om en fælles indsigelse til DKK sammen med de øvrige specialklubber.
På vegne af bestyrelsen
Anja
Søndag den 7. september inviterer Avls- og Sundhedsudvalget alle SBH-medlemmer til medlemsmøde på Fyn.
Mødet afholdes i SBH Kreds 1’s klubhus kl. 10:00. Kør mod Ridderstien 31, Fjelsted, 5463 Harndrup
Velkomst v/Margit Jensen, formand ASU
Snak om ASU’s undersøgelser af
Kom og vær med til diskussionen om belgierens sundhed nu og i fremtiden. Alle er velkomne.
Tilmelding er ikke nødvendig, men du må gerne skrive til Margit på malinois@daneskjold.dk, hvis du gerne vil deltage.
Vi håber at se rigtig mange, både opdrættere og jer, der “bare” har en Belgisk hyrdehund.
Bedste hilsner
Avls- og Sundhedsudvalget
Vi har været så heldige at få Martina Magnoli Klimesova og Carlo Magnoli til at holde kursus 13-14. september 2025.
Både Martina og Carlo har været i sporten i mange år. Martina har løbet med malinois, border og mudi og er pt. regerende verdensmester. Carlo løber med malinois og har i mange år været en del af eliten og deltog bl.a. til VM i 2024.
Lørdag er det i Herringløse med Martina.
Søndag er det i Hund 360 hvor både Martina og Carlo har 2 hold hver.
Holdene bliver opdelt med 5 kursister pr. hold.
Hvert hold er fra 9 – 13 og 14-18.
Alle niveauer kan deltage.
Prisen for kurset er 750 kr. pr hold, men prisen for medlemmer af SBH er 400 kr. pr hold
Tilmelding på Messenger til Gitte Eilstrup eller på mail giei@soroe.dk eller i Facebook-begivenheden.
Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde (SBH) er stolte af at præsentere det danske landshold, som skal repræsentere Danmark ved FMBB 2025 – Verdensmesterskabet for Belgiske Hyrdehunde.
Mesterskabet afholdes i Karpenisi, Grækenland, samme smukke bjergby hvor FMBB blev afviklet i 2022. I år stiller Danmark med et stærkt og alsidigt hold, fordelt på flere discipliner inden for hundesporten.
De danske deltagere ved FMBB 2025 er:




FMBB 2025 byder på følgende discipliner:
Agility, Bikekjøring, Canicross, Hyrdehund, IGP, Lydighed, Mondioring, Redningshund og Udstilling.
Læs mere på den officielle FMBB-hjemmeside: https://2025.fmbb.be
Bemærk: Den eneste officielle FMBB 2025 Facebook-side findes her: FMBB 2025 Official Facebook. Der findes ingen andre officielle Facebook-grupper for FMBB 2025.
Facebook siden for SBH finder du her: Specialklubben for Belgiske hyrdehunde
Følg vores danske deltagere i denne facebook gruppe her: SBH’s FMBB landshold 2025
Vi ønsker hele det danske hold held og lykke i Grækenland – og takker for den store indsats, I alle lægger i træning og forberedelse.
Vi hepper på jer!
#FMBB2025 #SBH #TeamDenmark #BelgiskeHyrdehunde #FMBBKarpenisi2025
Per Svoldgaard har meldt afbud til at dømme udtagelsen.
Heldigvis har Michael Brandenhoff takket ja til at komme i stedet for 🙂
Vi glæder os, Michael Brandenhoff.

Bestyrelsen oplever, at medlemmer henvender sig på mange forskellige måder om alle mulige spørgsmål. Det vil vi gerne ensrette, så fremover kan du bruge følgende mailadresser:
Spørgsmål m.v. til Bestyrelsen, Avl og Sundhed: bestyrelse@belgiskehyrdehunde.dk
Udstilling: udstilling@belgiskehyrdehunde.dk
Brugshundeudvalget: bhu@belgiskehyrdehunde.dk
Agilityudvalget: agility@belgiskehyrdehunde.dk
LP og Rally: lp-rally@belgiskehyrdehunde.dk
Undlad venligst at sende private beskeder på Messenger eller Facebook.
Mailadresserne er sat op til at videresende jeres beskeder til relevante modtagere.
10:00 Udstilling 1– dommer Firmin Aertgeerts
10:00 Agility– dommer Jane Elene Christensen. Download katalog her på siden
13:30 Uddeling af klubpokaler for udstilling og Agility
14:00 Udstilling 2– dommer Meike Krug
Kataloger for udstillingerne findes på hundeweb.dk kl. 8:00 lørdag morgen.
08:45 Uddeling af klubpokaler for LP og Rally
09:00 Rally-prøver for alle racer– dommer Conni Hansen
09:30 LP-prøver for alle racer– dommer Hans Ove Pedersen
Kataloger for LP og Rallyprøver findes på hundeweb.dk