Uaktuelle nyheder

Point til årets brugs- og sporhund

Opnået prædikat
T G SG F
Prøvetrin
70 – 79 80 – 89 90 – 95 96 – 100
Beg. B 3 4 5 7
140 – 159 160 – 179 180 – 191 192 – 200
Beg. AB 4 6 8 11
210 – 239 240 – 269 270 – 285 286 – 300
Beg. ABC 6 9 12 15
140 – 159 160 – 179 180 – 191 192 – 200
SL 1 12 14 16 20
SL 2 16 18 20 22
SL 3 20 22 24 28
210 – 239 240 – 269 270 – 285 286 – 300
IPO-V 6 9 12 15
IPO 1 18 21 24 28
IPO 2 24 27 30 35
IPO 3 30 33 36 42
70 – 79 80 – 89 90 – 95 96 – 100
SPH1 12 14 16 19
SPH 2 15 18 21 25
DKK SPH 15 18 16 19
IPO SPH – samlet for begge dage 30 36 21 25
FP 6
UHP 4
Vinder af nationale mesterskaber i IPO 3 eller SPH 2 (i SBH eller DKK) regi tildeles dobbelt point, mens vinder af verdensmesterskab i IPO 3 eller SPH 2 (FMBB eller FCI) tildeles 4 X det normale pointtal, til  konkurrencen om årets brugs- eller sporhund.
0

Hvad er op og ned på hundelovsdiskussionen

Kære alle

Hundeloven skal – som alle ved – til revision i løbet af året. Fødevarestyrelsen, som har overtaget området fra Justitsministeriet 1. jan . 2012, er i fuld gang med at forberede lovrevisionen. DKK har allerede i september 2010 sammen med Den Danske Dyrlægeforening gjort opmærksom på behovet for at få ændret de nuværende bestemmelser om skambidning.

Flertallet af DKK’s medlemmer ønsker ikke pitbulls tilbage på gaderne. Til gengæld vil de kunne færdes med deres almindelige hund uden risiko for aflivning besluttet af en politimand, selv om den skulle lave en mindre skade på en hund, som f.eks. overrasker den.

Der er næppe tvivl om, at nogen vil give os på hattepulden for at ønske forbuddet mod pitbulls opretholdt.

I forhold til FCI-anerkendte og FCI-stambogsførte racer blandt de nuværende forbudsracer opretholder vi i artiklen det, vi hele tiden har sagt: ophævelse af raceforbud, men snor og mundkurv, hvis de kan forveksles med pitbulls (det gælder amerikansk staffordshire terrier og dogo argentino).

De, som følger med på “Hundenyt” på www.dkk.dk vil vide, at vi også i forhold til sagen om schæferhunden Thor, har opfordret Nordsjællands Politi til at revurdere sagen, fordi vi mener, at der anvendt en forkert paragraf i loven. Politiet har endnu ikke besvaret vores henvendelse.

Til HUNDENs martsnummer har vi udarbejdet en artikel, som forsøger at opridse de mange problemstillineger, som indgår i arbejdet.

I anledning af den aktuelle debat om Thorsagen og weekendens demonstration, som også involverede politisk deltagelse fra Enhedslisten og partiet Focus, fandt DKK det vigtigt, at delagtiggøre Folketingets dyrevelfærdsordførere, medlemmerne af Fødevareudvalget og medlemmerne af Retsudvalget i artiklens indhold, som blev sendt til dem i fredags. Det vil naturligt nok føre til debat på de sociale medier, hvorfor vi nu også sender artiklen til DKK’s specialklubber.

Har klubbens bestyrelse (ikke enkeltmedlemmer) spørgsmål, er I velkomne til at kontakte adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen, kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen eller undertegnede/direktør Jens Glavind.

Har SBH’s medlemmer spørgsmål  til artiklen, er I velkomne til at sende disse til bestyrelsen, som samler sammen og sender videre til DKK.

Læs artiklen her

 

Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB

Jens Glavind


Direktør

0

Ros til SBH fra DKK

SBH’s formand og årbog-redaktøren modtag i dag følgende mail fra DKK’s kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen – og vi er MEGET stolte og glade:

“Kære Karina og Pia

I DKK modtager vi – som I kan forestille jer – rigtig mange publikationer (klubblade og en del årbøger) fra de 70 DKK-specialklubber.

Vi vil hermed gerne sende klubben en lille hilsen med en stor cadeau til den årbog, som Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde har frembragt. Den er lækker i design og materialer, fyldt med dejlige fotos af jeres smukke racer og med korte, koncentrerede informationer. Jeres medlemmer er heldige at få sådan en lækkerbisken.

Samtidig er det jo altid inspirerende at se hunde, som har lejlighed til at føre et aktivt  liv (jeres racer skal man jo slet ikke have, hvis man ikke gider eller har tid til at beskæftige sig med sin hund) og det er dejligt at se, at der er så mange forskellige måder, hvorpå denne aktivitet kan foregå – så der er noget for enhver smag.

Vi gør redaktionen på HUNDEN opmærksom  på, at årbogen måske kunne være til inspiration for en artikel om det med de mange forskellige former for aktivitet, som er repræsenteret inden for én klub.

Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB

Vibeke Knudsen
Kommunikationskonsulent”

1

Nyt om Årets hunde-konkurrencerne

Et medlem har rejst et spørgsmål om Årets hund-konkurrencerne.
For udstilling følger det hunden, uanset fører. For øvrige følger det ekvipagen – således at hunden figurerer individuelt med de førere, der måtte have været gennem året.
Emnet blev taget op under evt. til formandsmødet – og her var holdningen, at det faktisk burde følge hunden, uanset fører.
Bestyrelsen har efterfølgende diskuteret det, og vedtaget, at point til årets hunde følger hunden – uanset fører. Ikrafttræden omgående – altså gældende for nuværende sæson.
Periode:
Med henblk på at få årets hunde med i årbogen (som skal udgives i dec.) – skal sæsonen for årets hunde være afsluttet d. 25. nov. – altså går perioden i sæson 2013 fra 26. nov. 2012 til 25. nov. 2013. (Her er taget hensyn til juleudstillingen).
0

SBH Årbog 2012 rettelser – nu med pæn web/iPad-version

Så er der endnu en gang rettet i årbogen – og endnu en gang i listen med Årets Rallyhunde. Jeg beklager meget de fejl, der er i den trykte udgave. Meld meget gerne ind, hvis I finder flere fejl.

Læs den digitale version af SBH Årbog 2012 her. Hvis du har en iPad, kan du vælge at åbne den i iBooks.

Der er rettet på side 2 – nu er Udstillingsudvalget også kommet med.

På side 12 er Ole Boholdt tilføjet som opdrætter af Boholdt Yesterday.

På side 19 havde billedet rykket sig, så Mikkels Jensine ikke var med – det er flyttet tilbage.

På side 31 er Ulla Karlsson tilføjet som ejer af Casa Lilja Amanda.

På side 35 er listen over Årets Rallyhunde rettet – der var gået lidt koks i sorteringen, et par resultater var glemt og Annelise Sindalsen med Casfan Kito Kavil og Vibeke Stadager med Unique Ami Tiva var faldet helt ud af listen.

På side 48 er der tilføjet Dansk Champion og KBHV2012 til Boholdt Yellow Submarine.

 

0

Bestyrelsesvalg til Generalforsamlingen 2013

SBH’s ordinære generalforsamling afholdes vest for Storebælt i marts 2013.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

Karina Annesen (modtager genvalg)

Morten Jensen (modtager ikke genvalg)

Finn Bertelsen (modtager genvalg)

Forslag til bestyrelsesmedlemmer skal, jfr. SBH’s vedtægter, være stillet af minimum tre medlemmer, hvis navne offentliggøres ved udsendelsen af stemmesedlerne. Forslag skal være SBH i hænde senest den 15. november 2012. Fortegnelse over samtlige kandidater bekendtgøres i december i nyhedsbrevet.

Bestyrelsen stiller Lars Hindsgaul som nyt medlem.

0

Årbog 2013

Nu skal vi lave Årbogen 2013. For at lette redaktørens arbejde, bedes I indsende billeder, annoncer m.v. via nedenstående formularer.

Fristen er den 27. november 2013.

Hvis nogle medlemmer har lyst til at lave en collage, har lækre belgier-billeder eller andet, der kan bruges som forside, vil det være meget velkomment.

Formatet bliver A5 liggende i år. Billeder og annoncer til hele sider skal være bredere end de er høje som i nedenstående eksempel:

IPO VM hold 2013

Det vil være rart at få nogle beretninger fra konkurrencer m.v. – dem må I gerne sende i Word til redaktionen.

Husk, at du kan lave en annonce med din hund eller din kennel.

Annoncepriser:

1/1 side: 100 kr.
1/2 side     50 kr.

Hvis din hund er blevet champion, Årets Hund eller har opnået en anden titel får du en side gratis.

Husk, at billeder skal have en høj kvalitet for at kunne bruges. De er bedst direkte fra kameraet. Billeder fra din hjemmeside kan normalt ikke bruges.

Indsend annonce
Indsend champion, Årets hund eller anden bedrift

0
Page 7 of 10 «...56789...»