Her kan du se eller gense oplæggene fra Hundevelfærdskonferencen den 2. september 2025.
https://www.dkk.dk/kurser-prover-og-traening/events/hundevelf%C3%A6rdskonference
Der er adgang til videoerne de næste 30 dage.
Hermed følger en præcisering af reglerne vedr. HD og AD efter den nye lovgivning er trådt i kraft 1. juli 2025.
Kravet til HD og AD fotografering af hunde der skal indgå i avl er defineret i BEK nr 607 af 26/05/2025 (Gældende): Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.
Liste over racer med krav finder du her: https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638840191255207757/Lister%20over%20hunderacer%20som%20er%20omfattet%20af%20krav%20om%20undersøgelse%20inden%20avl.pdf
På baggrund af røntgenundersøgelsen tildeles hunden en HD-status som følger:
a) A og B: HD-fri.
b) C: Mild HD.
c) D: Moderat HD.
d) E: Svær HD.
Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status C, må kun indgå i avlen, hvis de parres med hunde med en HD-status A.
Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status D eller E, må ikke indgå i avl.
Undersøges hunden også for AD, tildeles hunden på baggrund af røntgenundersøgelsen en AD-status fra 0 til 3. Ved status 0 er albueleddet fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer. Status 3 er den dårligste, hvor knoglenydannelserne omkring leddet er mere end 5 mm høje.
Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til AD grad 2 eller 3, må ikke indgå i avl.
Brug af hunde med AD grad 1 i avl
Det er tilladt at anvende to hunde med AD grad 1 i avl uanset om race har AD krav eller ikke.
På baggrund af lovgivningen har DKK besluttet, at der ikke kan registreres hvalpe efter forældredyr med HD status D og E samt AD status 2 og 3 – uanset om racen har HD/AD krav eller ikke.
Brug af hunde med HD grad C i avl
Racer med avlskrav:
I racer med krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad C kun bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A.
Racer uden avlskrav:
Selv om der i en race ikke er krav om HD-fotografering før avl, er der mange opdrættere, der alligevel ønsker at få vished om deres avlsdyrs HD-eller AD-status. I racer uden krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad A, B, C bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A, B, C eller en avlspartner som ikke har status.
Du kan læse mere her: www.dkk.dk/alle-emner/sundhed-og-sygdom/hd-ad-og-ocd
Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB
Signe Hjorth Jensen
Kommunikationsmedarbejder
Direkte telefon:+ 45 56 18 81 46
| Dansk Kennel Klub Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand Tlf. +45 5618 8100 http://www.dkk.dk • post@dkk.dk |
Kære DKK Specialklub,
Så blev den nye bekendtgørelse ”Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” offentliggjort.
Den endelige ordlyd af bekendtgørelsen om sund avl af hunde har været ventet med spænding og DKK kan med glæde konstatere, at vores anbefalinger og indsigelser, til det første udkast til lovgivningen, er blevet hørt.
Velfærdsdelen af den nye bekendtgørelse, der omhandler alder, hvor ung og gammel en tæve må være, når den får hvalpe, hvor mange kuld tæven maksimalt må få, pauser mellem hvalpekuld samt andre tiltag der skal sikre tævens velfærd, er i høj grad kopieret fra DKK’s etiske regler, som DKK’s dygtige opdrættere allerede kender og følger. Disse regler gælder nu også for hunde udenfor den organiserede hundeavl – så alle hunde, stambog eller ej, skal følge disse regler.
På sundhedsdelen vil der nu fra 1. juli 2025 være lovgivning, der kræver godkendte undersøgelser på BOAS test for mops samt franske og engelske bulldogs, rygstatus på alle gravhunde, hjerte- og hjerne-scanninger på Cavalier King Charles spaniel og endelig HD og AD krav på de racer, der allerede nu, har avlskrav for disse undersøgelser i DKK.
I udkastet til bekendtgørelsen stod: ”Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til grad C, D eller E, må ikke indgå i avl”. Dette vakte stor bekymring hos DKK, og vi fik heldigvis mulighed for at gøre indsigelser, både i et høringssvar og ved et fysisk møde med Fødevarestyrelsen. Her præsenterede vi vores bekymringer ved at udelukke alle hunde med hofteleds-status C fra avlen. Vi anførte at udelukkelse af grad C fra avl ville udelukke hunde, som ingen kliniske symptomer har, men at udelukkelsen ville reducere genpuljen i nogle racer markant – med risiko for øget grad af indavl, og dermed risiko for øget sygdomsfrekvens og dårligere sundhedsstatus hos hundene.
…. og vi blev hørt!
Af den endelige bekendtgørelse fremgår det: ”Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til grad C må udelukkende anvendes i avl med en partner der har grad A”.
DKK er stolte og glade over dette resultat – men mest glade på hundenes vegne, og vel at mærke på alle hundes vegne, med eller uden stamtavle.
Dansk Kennel Klub tog for mere end et år siden initiativ til at samle de interessenter, der forventeligt kunne bidrage med faglige input til hvordan lovgivning om sund hundeavl kunne udformes. Det blev til et bredt og fantastisk samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Dyreværnet, DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation) og Dansk Kennel Klub. Vi vil gerne benytte anledningen til at takke vores samarbejdspartnere – uden en fælles indsats havde vi ikke opnået dette fantastiske resultat.
HUSK, at lovgivningen først træder i kraft 1. juli 😊
Bekendtgørelsen er nu tilgængelig på retsinformation:
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr. 607 af 26/05/2025)
Fødevarestyrelsens hjemmeside er ligeledes åben:
https://foedevarestyrelsen.dk/indgange/hundeavl
Ministeriets pressemeddelelse er udsendt:
https://fvm.dk/nyheder-og-pressemeddelelser/2025/jun/nye-regler-for-avl-af-hunde-traeder-i-kraft
Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB
Signe Hjorth Jensen
Kommunikationsmedarbejder
Direkte telefon:+ 45 56 18 81 46
| Dansk Kennel Klub Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand Tlf. +45 5618 8100 http://www.dkk.dk • post@dkk.dk |
Tekst / Karina Annesen – Materiale / ASU
”Den belgiske hyrdehund – før, nu og i fremtiden”. Den tanke er det nok de færreste hundeejere, der beskæftiger sig med i dagligdagen. Ansvaret for ”fremtiden” ligger da også hos specialklubben – dog indenfor de rammer som den overordnede kennelklub sætter. Avls- og sundhedsperspektiverne er forskellige fra land til land; det være sig krav i forhold til opdræt samt indsamling af data og fakta, der kan bruges til statistiske grundlag for beslutninger om indsatsområder. SBH fik i 2024 (igen) et Avls- og Sundhedsudvalg (ASU) – og de har i den grad taget arbejdshandskerne på.
I forsøget på at prioritere opgaver ud fra de tilstedeværende behov, søgte de input fra de øvrige udvalg. Der var respons fra Redningshundeudvalget. I juni arrangerede de et opdrætter-/ medlemsmøde med temaet ”Mentalitet hos den belgiske hyrdehund i Danmark”. Efterfølgende vendte de blikket mod de øvrige nordiske lande – og startede med at grave i deres respektive undersøgelser og offentliggjorte data. I øvrigt har de, – Norge, Sverige og Finland – en Racespecifik AvlsStrategi (RAS), som er udarbejdet af specialklubberne og godkendt af kennelklubberne. Det har Danmark ikke.
ASU har brugt rigtig meget tid på at søge efter og gennemgå diverse materiale, og på det grundlag har de udarbejdet en omfattende rapport med prioriteret uddrag af undersøgelser og data. Her bringes en stor del af indholdet, såvel generel information som forskellige resultater på undersøgelser, – lige fra registreringstal til fysisk sundhed og udvist adfærd.
Klubber, love og regler
Det er landenes respektive kennelklubber, der udstikker reglerne for avl. Specialklubberne kan give anbefalinger (f.eks. via RAS), men for de øvrige nordiske lande vil det ikke påvirke typen af stambog. I Danmark er det lidt anderledes. I nogle racer skal hundene opfylde specifikke betingelser, for at blive godkendt til avl. Desuden opstiller nogle specialklubber en række avlsanbefalinger for visse racer, som det er frivilligt for opdrætteren at følge. Derfor findes der to typer stambøger, hhv. Basis og Basis Plus:
Basis stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.
Basis Plus stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav samt racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør, mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver. (Disse skal dog også godkendes af DKK).
Sverige har for brugshunderacerne organiseret sig med Svenska Brukshundklubben (SBK), som er en specialklub under kennelklubben med avlsansvar for 21 racer.
Avlsanbefalingerne fra de øvrige nordiske lande fremgår af specialklubbernes avlsstrategi. I Danmark har SBH følgende anbefaling:
1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK.
2. Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
Hvis opdrætteren opfylder disse to kriterier, vil afkommet få en Basis Plus stambog.
Nedenfor illustreres kennelklubbernes krav for de enkelte lande.
| Krav: | DKK | NKK | SKK | FKC |
| Hofter | Ja* | A/B/C | A/B | A/B |
| Albuer | nej | nej* | kendt | 0/1/2 |
| Spondylose | nej | nej | nej | nej* |
| Mental beskrivelse | nej | nej | Ja* | Nej |
| Testikler | ja | Ja | ja | Ja |
| Øjenlysning | nej | nej | nej | Ja |
DKK: Hofter*: Hvis D/E, så skal partner være A/B
NKK: Albuer*: Hvis kendt status, så ikke avl på status 3.
SKK: MH*: Gennemført (kryds i alle 33 rubrikker)
FKC: Spondylose*: Hvis kendt status, så ikke avl på grad 4
Registreringstal
Herunder ses udviklingen af registrerede hunde i de 4 lande fra 2014-2023:
| Race: | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | i alt 10år: | |
| Sverige | Malinois | 259 | 190 | 218 | 229 | 218 | 276 | 376 | 350 | 237 | 230 | 2583 |
| Norge | Malinois | 40 | 51 | 28 | 66 | 60 | 110 | 59 | 62 | 97 | 86 | 659 |
| Finland | Malinois | 218 | 227 | 187 | 148 | 188 | 178 | 156 | 138 | 219 | 217 | 1876 |
| Danmark | Malinois | 91 | 107 | 98 | 93 | 116 | 86 | 53 | 102 | 94 | 64 | 904 |
| Sverige | Tervueren | 83 | 78 | 99 | 89 | 93 | 115 | 87 | 133 | 134 | 79 | 990 |
| Norge | Tervueren | 87 | 100 | 80 | 113 | 79 | 78 | 96 | 114 | 93 | 95 | 935 |
| Finland | Tervueren | 138 | 97 | 102 | 162 | 105 | 119 | 142 | 119 | 138 | 94 | 1216 |
| Danmark | Tervueren | 37 | 32 | 73 | 51 | 35 | 55 | 43 | 72 | 48 | 33 | 479 |
| Sverige | Groenendael | 50 | 73 | 73 | 71 | 49 | 45 | 44 | 59 | 39 | 39 | 542 |
| Norge | Groenendael | 50 | 61 | 55 | 76 | 64 | 62 | 45 | 73 | 66 | 49 | 601 |
| Finland | Groenendael | 134 | 183 | 147 | 104 | 125 | 151 | 138 | 136 | 151 | 79 | 1348 |
| Danmark | Groenendael | 16 | 15 | 12 | 6 | 20 | 10 | 9 | 29 | 34 | 6 | 182 |
| Sverige | Laekenois | 5 | 10 | 5 | 13 | 1 | 4 | 9 | 20 | 0 | 4 | 71 |
| Norge | Laekenois | 0 | 1 | 0 | 3 | 0 | 9 | 0 | 1 | 1 | 0 | 15 |
| Finland | Laekenois | 2 | 11 | 0 | 1 | 4 | 16 | 2 | 5 | 11 | 5 | 57 |
| Danmark | Laekenois | 1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 5 |
Antal registreringer af alle varianter over 10 år:
Sverige 4186, Norge 2210, Finland 4497 og Danmark 1570.
HD – AD resultater alle lande
Nedenfor illustreres HD og AD resultater for de 4 lande. Perioderne er ikke helt ens – men de står angivet i skemaerne:
Norge:
HD-resultater Norge 2010-2020 (ifølge RAS)
| A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
| Tervueren | 92,5% | 4,5% | 2,2% | 0,8% | 629 |
| Groenendael | 93,1% | 5,1% | 1,4% | 0,3% | 350 |
| Malinois | 90,7% | 6,7% | 1,8% | 0,8% | 504 |
| Laekenois | 80,0% | 20,0% | 0,0% | 0,0% | 5 |
AD-resultater Norge 2010-2020 (ifølge RAS)
| 0 | 1 | 2 | 3 | Total undersøgt | |
| Tervueren | 92,7% | 4,2% | 2,7% | 0,3% | 593 |
| Groenendael | 94,9% | 2,7% | 2,1% | 0,3% | 334 |
| Malinois | 92,7% | 5,8% | 1,0% | 0,4% | 480 |
| Laekenois | 80,0% | 0,0% | 20,0% | 0,0% | 5 |
Finland:
HD-resultater Finland 2010-2019 (ifølge JTO)
| A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
| Tervueren | 89,0% | 8,5% | 1,5% | 1,0% | 899 |
| Groenendael | 90,9% | 6,5% | 2,4% | 0,2% | 719 |
| Malinois | 88,9% | 9,3% | 1,7% | 0,1% | 1214 |
| Laekenois | 87,8% | 9,8% | 2,4% | 0,0% | 41 |
AD-resultater Finland 2010-2019 (ifølge JTO)
| 0 | 1 | 2 | 3 | Total undersøgt | |
| Tervueren | 76,0% | 20,0% | 2,0% | 2,0% | 41 |
| Groenendael | 91,3% | 5,7% | 1,8% | 0,3% | 736 |
| Malinois | 88,6% | 9,4% | 1,2% | 0,8% | 1210 |
| Laekenois | 75,6% | 19,5% | 2,4% | 2,4% | 41 |
Sverige:
HD-resultater Sverige 2016-2020 (ifølge RAS)
| A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
| Tervueren | 90,0% | 8,3% | 1,7% | 0,0% | 290 |
| Groenendael | 88,0% | 7,4% | 3,7% | 1,2% | 162 |
| Malinois | 87,0% | 11,6% | 1,5% | 0,4% | 956 |
| Laekenois | 82,4% | 17,6% | 0,0% | 0,0% | 17 |
AD-resultater Sverige 2016-2020 (ifølge RAS)
| 0 | anmærkning | Total undersøgt | |||
| Tervueren | 92,0% | 8,0% | |||
| Groenendael | 91,0% | 9,0% | |||
| Malinois | 92,0% | 8,0% | |||
| Laekenois | 87,0% | 13,0% |
SBK har valgt at opgive resultater på den måde, så tallene er den procentdel, der har lettere eller svær dysplasi. Derfor kan graderne ikke fremgå som på de øvrige.
Men hvis vi vender tallene rundt, så er 75% Schæfere HD-frie (ikke illustreret), 87% malinois HD-frie, 88% Groenendal HD-frie, 90% Tervueren HD-frie og 82% Laekenois HD-frie (af alle racer er 78% HD-frie) – 86% Schæfere har ikke AD, 92% malinois har ikke AD, 91% Groenendal har ikke AD, 92% Tervueren har ikke AD og 87% Laekenois har ikke AD.
| HD | Dysplasi % | (C, D og E) | AD | Dysplasi % | (1, 2,3) | |
| Schæfer | 25 | 16 | ||||
| Malinois | 13 | 8 | ||||
| Groenendael | 12 | 9 | ||||
| Tervueren | 10 | 8 | ||||
| Laekenois | 18 | 13 | ||||
| Snit alle racer | 22 | 14 |
Danmark:
HD-resultater Danmark 2010-2020 (Hundeweb)
| A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
| Tervueren | 91,2% | 6,5% | 1,4% | 0,9% | 216 |
| Groenendael | 96,6% | 0,9% | 0,9% | 1,7% | 117 |
| Malinois | 87,5% | 8,0% | 3,2% | 1,3% | 376 |
| Laekenois | 64,3% | 35,7% | 0,0% | 0,0% | 14 |
AD-resultater Danmark 2010-2020 (Hundeweb)
| 0 | 1 | 2 | 3 | Total undersøgt | |
| Tervueren | 89,8% | 6,3% | 3,4% | 0,5% | 206 |
| Groenendael | 89,2% | 9,0% | 1,8% | 0,0% | 111 |
| Malinois | 89,3% | 10,4% | 0,3% | 0,0% | 355 |
| Laekenois | 53,8% | 38,5% | 0,0% | 7,7% | 13 |
Danmark afviger ikke sammenlignet med de andre Nordiske lande.
MH-resultater Sverige og Danmark
SBK har lavet en opfølgning af RAS for alle brugshunderacer (21) i årene 2016-2020.
Nedenfor illustreres deres resultater fra gennemførte mentaltests. For sammenligning medtages Schæferen, den mest anvendte brugshund i verden (sammen med Malinois). Collien er med, da den iht statistikken er den mest skudfølsomme af racerne, ligesom Boxeren er den, der scorer højest i kontakt.
| Reg. 2016-2020 | % MH | SKUD 1-5 | NYSG. | KONTAKT | LEG | |
| Schæfer | 10084 | 40 | 1,3 | 4,1 | 3,4 | 3,9 |
| Collie Langh. | 1395 | 40 | 2,2 | 3,2 | 3,4 | 2,5 |
| Boxer | 1352 | 60 | 1,8 | 3,9 | 3,9 | 3,2 |
| Alle r/snit | 25364 | 56 | 1,7 | 3,7 | 3,4 | 3,3 |
| Malinois | 1318 | 67 | 1,2 | 4,1 | 3,5 | 4,2 |
| Tervueren | 482 | 51 | 1,6 | 3,8 | 3,4 | 3,5 |
| Groenendael | 281 | 45 | 1,6 | 3,7 | 3,3 | 3,3 |
| Laekenois | 32* | 38 | 1,5 | 3,8 | 2,9 | 3,2 |
| *For Laekenois: Under 100 reg. giver usikkerhed om tal | ||||||
Hvert tema er opdelt i 5 niveauer – og den danske ønskeprofil for den belgiske hyrdehund er markeret med gråt:
Det er ikke meget materiale fra mentaltests for Belgiere i Danmark. 107 stk. beskrevet over 10 år – fra 2010 til 2023. Det kan ikke fastslås, om de giver det rette billede – men her illustreres resultaterne i forhold til skud:
Afbrudte hunde tælles ikke med. Gennemsnittet er antal hunde x resultat for hver af niveauerne divideret med det totale antal. Ser man på tallene alene, ligger de danske hunde højere end de svenske – dog ikke Laekenois.
Norsk undersøgelse – mentalitet og helbred
I samråd med Frode Lingaas (NMBU – Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet) og NKK (Norsk Kennel Klub) er det lavet en helse-og adfærdsundersøgelse.
Kildematerialet findes på denne hjemmeside tilhørende den Norske klub for Belgiske hyrdehunde, under NKK/FCI. Undersøgelsen er videnskabelig!
Nedenfor bringes et uddrag af undersøgelsen, som baserer sig på indkomne svar. For detaljer om undersøgelsen anbefales at tage et kig på hjemmesiden. Der ligger ikke nogen svar på Laekenois, derfor er de ikke med i oversigten.
| Perioden 2008-2017 | Tervueren | Groenendael | Malinois |
| Registrerede i perioden | 1112 | 747 | 360 |
| Antal svar indkommet | 390 | 235 | 131 |
| Antal svar i % af reg. | 35,1% | 31,5% | 36,4% |
| Tordenvejr, angst: | |||
| Nej | 57,0% | 62,7% | 83,3% |
| Mild | 18,4% | 15,5% | 11,1% |
| Moderat | 10,6% | 11,6% | 0,8% |
| Stærk | 6,7% | 6,0% | 1,6% |
| Meget stærk | 6,2% | 2,1% | 1,6% |
| Ved ikke | 1,1% | 2,1% | 1,6% |
| Total: | 100,0% | 100,0% | 100,0% |
| % værre end mild angst | 23,5% | 19,7% | 4,0% |
| Skud, angst: | |||
| Nej | 52,8% | 54,9% | 81,7% |
| Mild | 19,2% | 19,1% | 11,1% |
| Moderat | 12,2% | 10,2% | 2,4% |
| Stærk | 8,5% | 8,9% | 0,8% |
| Meget stærk | 6,0% | 3,4% | 2,4% |
| Ved ikke | 1,3% | 3,5% | 1,6% |
| Total: | 100,0% | 100,0% | 100,0% |
| % værre end mild angst | 26,7% | 22,5% | 5,6% |
| Helbred: | |||
| Kræft, mave: | 9 = 2,3% | 1 = 0,4% | 1 = 0,8% |
| Hjerteproblemer | 9 = 2,3% | 9 = 3,8% | 5 = 3,8% |
| Øjenlyste (af indkomne svar) | 46.7% | 46,2% | 24% |
| Øjensygdomme | 20 = 5,1% | 4 = 1,7% | 1 = 0,8% |
| Nervesygdomme | 42 = 10,8% | 30 = 12,8% | 6 = 4,6% |
| Verificeret epilepsi | 3 = 0,8% | 8 = 3,4% | 2 = 1,5% |
Som altid skal man være kritisk overfor statistisk indhold – men det giver en pejling på temaer, som kan indgå i vurderingen omkring avl.
Svensk undersøgelse – helbred
Den svenske belgierklub, AfBV, har i 2017 lavet en spørgeundersøgelse bland medlemmer omkring sundhed, og har medtaget dette i RAS omkring helbred. 1346 belgiske hyrdehunde er med i rapporten, ” RAS Belgisk Vallhund version 2.0 2019”:
94% svarer at de oplever deres hunds sundhedstilstand som meget god eller god.
9% svarer at deres hanhunds testikler ikke er nede; (14% Tervueren og Groenendael, 8% Laekenois og 3% malinois)
10% af tæverne har haft livmoderbetændelse.
4% svarer at deres hund har en eller anden form for allergi.
1,9% af hundene har for øjensygdomme fået stillet diagnosen Pannus.
8% svarede at deres hund havde haft rygproblemer (3% spondylose, 1% L7S1, 1% diskusprolaps og 3% muskelproblemer) heraf flest Malinois.
Epilepsi: Da diagnosen er svær at stille, har man spurgt til krampelignende tilfælde. 5% svarer ja, at deres hund har haft krampelignende anfald. (dobbelt så mange Groenendael, som Tervueren og Malinois)
Finsk undersøgelse – øjenlidelser
Det kan være svært at forstå den Finske statistik for øjensygdomme, for der er mange øjensygdomme og de er ikke lige alvorlige. Desuden fotograferes avlsaktive hunde hvert andet år og indgår i statistikken. Men med dette link kan man fordybe sig i de finske statistikker: https://jalostus.kennelliitto.fi/
Der ligger ikke materiale på Laekenois, derfor er de ikke med i oversigten.
Tervueren:
| År | Registrerade | Examinerad | Examinerad % | Friska | Friska % |
| 2014 | 134 | 75 | 56% | 67 | 89% |
| 2015 | 183 | 71 | 39% | 59 | 83% |
| 2016 | 147 | 81 | 55% | 72 | 89% |
| 2017 | 104 | 41 | 39% | 33 | 80% |
| 2018 | 125 | 64 | 51% | 50 | 78% |
| 2019 | 151 | 62 | 41% | 56 | 90% |
| 2020 | 138 | 56 | 41% | 50 | 89% |
| 2021 | 136 | 40 | 29% | 37 | 92% |
| 2022 | 151 | 33 | 22% | 31 | 94% |
| 2023 | 79 | 6 | 8% | 4 | 67% |
Groenendal:
| År | Registrerade | Examinerad | Examinerad % | Friska | Friska % |
| 2014 | 138 | 58 | 42% | 51 | 88% |
| 2015 | 97 | 48 | 49% | 45 | 94% |
| 2016 | 102 | 56 | 55% | 49 | 88% |
| 2017 | 162 | 70 | 43% | 59 | 84% |
| 2018 | 105 | 49 | 47% | 42 | 86% |
| 2019 | 119 | 53 | 45% | 44 | 83% |
| 2020 | 142 | 55 | 39% | 45 | 82% |
| 2021 | 119 | 38 | 32% | 33 | 87% |
| 2022 | 138 | 28 | 20% | 25 | 89% |
| 2023 | 94 | 6 | 6% | 6 | 100% |
| 2024 | 114 | 1 | 1% | 1 | 100% |
Malinois:
| År | Registrerade | Examinerad | Examinerad % | Friska | Friska % |
| 2014 | 218 | 79 | 36% | 72 | 91% |
| 2015 | 227 | 69 | 30% | 65 | 94% |
| 2016 | 187 | 61 | 33% | 57 | 93% |
| 2017 | 148 | 39 | 26% | 36 | 92% |
| 2018 | 188 | 56 | 30% | 48 | 86% |
| 2019 | 178 | 48 | 27% | 45 | 94% |
| 2020 | 156 | 41 | 26% | 33 | 80% |
| 2021 | 138 | 44 | 32% | 41 | 93% |
| 2022 | 219 | 38 | 17% | 36 | 95% |
| 2023 | 217 | 19 | 9% | 17 | 89% |
| 2024 | 216 | 1 | 0% | 1 | 100% |
Som nævnt vil der være gengangere af samme hund, da de avlsaktive er med hvert andet år. Ligeledes er tallene for 23 og 24 lave, da hundene skal være over en vis alder.
Udvalget har jo en funktion, og vil gerne bidrage til netop avl og sundhed. Tallene i deres rapport siger en del, og i rapporten til bestyrelsen fremgår også deres tanker i forhold til indsatsområder. Nu har blikket været vendt mod Norden, og planen er at kigge sydover og indsamle materiale derfra. Samtidig er det spørgsmålet, hvad Danmark (SBH) vil prioritere og hvilken retning klubben vælger at gå. Som før nævnt har Danmark ikke en avlsstrategi for vores race, ligesom der bør kigges på de fremtidige avlsanbefalinger. Der ligger både en stor opgave og et stort ansvar, men det er helt tydeligt, at ASU er klar til at beholde arbejdshandskerne på – en kæmpe fordel for SBH.
Kildemateriale
Norsk Belgisk Fårehundklubb (NBFK): https://www.nbfk.no/
NBFK krav for at komme på hvalpeliste: https://www.nbfk.no/avlsr%C3%A5det
Helse- og atferdsundersøkelsen hos Belgisk fårehund, Malinois: https://www.nbfk.no/_files/ugd/57db0f_f82cb5a8b18b4ac08d36fa61ef5c9d02.pdf
Helse- og atferdsundersøkelsen hos Belgisk fårehund, Tervueren:
Helse- og atferdsundersøkelsen hos Belgisk fårehund, Groenendael:
Norsk Kennel Klub: https://www.nkk.no/
Norsk kennelklub avlskrav: https://www.nkk.no/getfile.php/13193702-1719576674/Dokumenter/Registrering/Regler%20for%20registrering%20av%20hund.pdf
Sverige: Rasklubben för Belgiska Vallhundar. https://afbv.se/
Svenska Kennelklubben: https://www.skk.se/
Sverige SKK avls-krav: https://www.skk.se/globalassets/globala-filer/regler/registreringsregler-r42.pdf
Svenska brukshundklubben: https://brukshundklubben.se/
Finsk kennel klub: https://www.kennelliitto.fi/en
Finsk belgierklub: https://www.finbelge.fi/
Finland avlskrav fra kennelklubben: https://www.finbelge.fi/jalostus/pevisa/
Finland: Avlsanbefalinger fra belgierklubben: JTO: https://www.finbelge.fi/jalostus/jto/
Side for alle racer med info Norden og Europa om racerne: KoiraNet-jalostustietojärjestelmä
Finnish Belgian Shepherd Dog Association – DogWellNet
Scroll ned på siden (Dogwellnet) forbi Agria og videre, så kommer de 4 rapporter til venstre.
SBH har modtaget nedenstående opdatering vedr. mavecancer hos belgiske hyrdehunde fra den hollandske specialklub:
Efter 21 år med indsamling af blod fra syge og kontrolhunde til forskning i mavekræft og udført genetisk forskning og fænotypning, er der sket et gennembrud.
For et par år siden begyndte Dr. Mandigers (og hans team) at arbejde med et amerikansk team ledet af Dr. Shawna Cook og Dr. Jacquelyn Evans, og dette førte i sidste ende til et godt resultat, og vi kan teste de belgiske hyrdehunde i ikke alt for fjern fremtid.
Gentest kan udføres for risikofaktorer og beskyttende faktorer. For hvorfor får langhårene det og ikke malinois? Hvad har malinois, som Tervueren og Groenendael ikke har?
Det har vist sig, at hvis der er flere tumorgener til stede, er risikoen for mavesvulster større. Der kan laves en risikovurdering for kommende forældredyr, og det undersøges, om det er muligt, at det DNA, der er taget fra kuldene, også i den nærmeste fremtid kan bruges til at lave en risikovurdering af hvalpene. Dette er stadig i udviklingsfasen: hvordan vil det fungere logistisk og økonomisk. Men der arbejdes ihærdigt på det.
Du kan placere mange stykker DNA på den såkaldte DNA-chip eller DNA-mikro-array, hver på deres egen placering, som computeren kender. På den måde kan du udføre mange tests på samme tid, hvilket giver mulighed for at fastslå både risikofaktorer for gastrisk karcinom og epilepsi. Så to meget vigtige ting i forhold til sundhed.
Programmet til at gøre dette er der, næste skridt er nu at lave DNA-chippen (eller muligvis en kombination med forældretjekket for hvalpe). Med denne udvikling kan vi klart reducere hyppigheden af problemet inden for få generationer (forudsat at opdrættere er villige til at teste).
Selvfølgelig vil vi stadig have blod fra syge, for udviklingen står aldrig stille. Så hvis du har en belgisk hyrdehund, der kaster op, så kontakt Dr. Mandigers eller raceklubben (Anne-Marie Smolders). Vær opmærksom, selvom der er denne ekstremt positive udvikling, er problemet der stadig, og hvis du tvivler, så tøv ikke. Spørg om råd.
Og mange tak til alle, der hjalp os på nogen måde, med donationer, blod, biopsier. Det var og er stadig et langtidsstudie, men i sidste ende vil det gavne vores race, og det er vores mål.
En publikation om denne udvikling vil snart blive offentliggjort, og jeg vil selvfølgelig dele den med jer. Hæng på.
Anne-Marie Smolders
forskergruppe om mavekræft i den belgiske hyrdehund (Holland
Søndag den 23 juni afholder SBH et opdrættermøde i Kreds 18’s klubhus i Them.
Mødet er for alle SBHs opdrættere og medlemmer, der har interesse i racen og avl.
Emnerne vil bl.a. være mentaltest, hvor Helle Mulvad kommer og fortæller om, hvordan en mentaltest kan være et vigtigt redskab i forhold til avl. Der kommer også en tidligere tjenestehundefører og fortæller om forsvarets krav til hunde.
Der vil være debatter omkring træning, prøver, udstilling og brugsarbejde samt genetik i forbindelse hermed. Der vil være praktisk fremvisning af hundearbejde, hvor der lægges vægt på hundenes væsen og genetik.
Vi håber at vores opdrættere, store som små, støtter op og deltager i mødet. Alle øvrige interesserede er ligeledes meget velkomne.
Der vil være en symbolsk deltager betaling, og lettere forplejning. Detaljeret dagsorden kommer senere. Tilmelding er nødvendig til Margit Jensen på: malinois@daneskjold.dk senest den 17. juni 2024
Invitationen har tidligere været på hjemmesiden: https://belgiskehyrdehunde.dk/invitation-til-opdraetter-og-medlemsmoede-23-juni-2024/
Kære alle SBH’ere, opdrættere som hundeførere.
Der afholdes opdrætter- og medlemsmøde søndag den 23/6-2024 i klubhuset, på kreds 18, Thems, træningsplads.
Mødet kommer til at omhandle sundheden for vores belgiere, både på det fysiske og det mentale område.
Følgende mail er udsendt til klubbens udvalg angående mødet:
Kære alle udvalg i SBH
Brugshunde, agility, udstilling, redningshunde, rally, mondioring, LP og canicross.
Avls- og sundhedsudvalget er genetableret efter en mangeårig stille periode. Det består af mig, Margit Jensen (som formand), Finn Bertelsen og Sabrina Haaning som medlemmer. (oprindelig også Karin Larsen, som er udtrådt pga sygdom)
Vi skriver til jer andre udvalg, idet vi vil forsøge med en ny tilgang til området og de opgaver, der kunne være for et avls- og sundhedsudvalg i en så bred klub som vores, med mange interesser og stor variation i brug af hundene og tilmed 4 varianter af racen.
Alene alle de udvalg vi har, fortæller om en klub med medlemmer, der har mange forskellige interesser indenfor samme race. Derfor kan det være svært at give råd og vejledning fra et udvalg som et avls- og sundhedsudvalg, udover den fysiske sundhedsdel og at holde øje med statistikker over registreringstal og HD/AD tal. Vi vil gerne være et udvalg af mere oplysende karakter og til det har vi brug for jer ude i de udvalg, hvor hundene bliver brugt.
Vi mødes sjældent på tværs af interesserne og får ikke talt sammen om vores fælles race og de udfordringer, der er med nedsat registreringstal og medlemstal i vores klub. Vi vil derfor gerne stille jer i udvalgene, en række spørgsmål om vores race, svarene vil vi bruge i vores arbejde for klubben og for de belgiske hyrdehunde.
Desuden vil vi gerne invitere jer, i udvalgene, med til medlems- og opdrættermøde den 23. juni 2024, hvor forskellige emner kan tages op. Mødet afholdes i SBH kreds 18’s klubhus i Them.
På mødet er den første inviteret og det er Helle Mulvad, som kommer og fortæller os om, hvad MH-beskrivelse (MH = Mental Hund) går ud på og hvad vi kan bruge det til i avl, træning og dagligdag med hundene.
Helle er formand for DKK’s mentalbeskrivelses udvalg og tidligere mangeårig formand for SBH. Helle har lavet raceprofilerne/ønskeprofilerne til metalbeskrivelsen (MH) for belgiere. På SBH’s hjemmeside kan I læse om momenterne og om bagrunden for profilerne.
Der vil komme andre indlæg/fortællere på mødet omkring avl og sundhed, afhængig af de input og ønsker der kommer fra jer i udvalgene.
Spørgsmålene til udvalgene:
Ser I nogen sundhedsproblemer her og nu eller ser I nogen der er på vej ( set i forhold til dit udvalgs område)? Det kan være fysiske (bevægelse, teknik, kropsbygning etc) eller mentale forhold, der kunne være bedre (stress, afreaktion, selvsikkerhed etc).
Har I nogen forslag til hvad et avls- og sundhedsudvalg kunne gøre for vores race, i forhold til ovenstående spørgsmål?
Vi ser frem til at høre lidt fra jer alle og håber at vi sammen i SBH, kan øge interessen for den belgiske hyrdehund og holde racen sund i alle forhold.
Efter Helles (og andres) indlæg den. 23/6, vil vi invitere til debat om avl og sundhed (mentalt og fysisk)
Hvad tænker klubbens medlemmer om dette emne og hvad har I af input til vores udvalg?
Yderligere information om mødet kommer, på SBH’s hjemmeside og i vores blad (såfremt det udkommer i maj – ellers løser vi det på anden måde).
Mvh
Formand avls- og sundhedsudvalg
Margit Elbek Jensen
tlf.: 22335955