
Tekst / Karina Annesen – Materiale / ASU
”Den belgiske hyrdehund – før, nu og i fremtiden”. Den tanke er det nok de færreste hundeejere, der beskæftiger sig med i dagligdagen. Ansvaret for ”fremtiden” ligger da også hos specialklubben – dog indenfor de rammer som den overordnede kennelklub sætter. Avls- og sundhedsperspektiverne er forskellige fra land til land; det være sig krav i forhold til opdræt samt indsamling af data og fakta, der kan bruges til statistiske grundlag for beslutninger om indsatsområder. SBH fik i 2024 (igen) et Avls- og Sundhedsudvalg (ASU) – og de har i den grad taget arbejdshandskerne på.
I forsøget på at prioritere opgaver ud fra de tilstedeværende behov, søgte de input fra de øvrige udvalg. Der var respons fra Redningshundeudvalget. I juni arrangerede de et opdrætter-/ medlemsmøde med temaet ”Mentalitet hos den belgiske hyrdehund i Danmark”. Efterfølgende vendte de blikket mod de øvrige nordiske lande – og startede med at grave i deres respektive undersøgelser og offentliggjorte data. I øvrigt har de, – Norge, Sverige og Finland – en Racespecifik AvlsStrategi (RAS), som er udarbejdet af specialklubberne og godkendt af kennelklubberne. Det har Danmark ikke.
ASU har brugt rigtig meget tid på at søge efter og gennemgå diverse materiale, og på det grundlag har de udarbejdet en omfattende rapport med prioriteret uddrag af undersøgelser og data. Her bringes en stor del af indholdet, såvel generel information som forskellige resultater på undersøgelser, – lige fra registreringstal til fysisk sundhed og udvist adfærd.
Klubber, love og regler
Det er landenes respektive kennelklubber, der udstikker reglerne for avl. Specialklubberne kan give anbefalinger (f.eks. via RAS), men for de øvrige nordiske lande vil det ikke påvirke typen af stambog. I Danmark er det lidt anderledes. I nogle racer skal hundene opfylde specifikke betingelser, for at blive godkendt til avl. Desuden opstiller nogle specialklubber en række avlsanbefalinger for visse racer, som det er frivilligt for opdrætteren at følge. Derfor findes der to typer stambøger, hhv. Basis og Basis Plus:
Basis stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.
Basis Plus stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav samt racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør, mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver. (Disse skal dog også godkendes af DKK).
Sverige har for brugshunderacerne organiseret sig med Svenska Brukshundklubben (SBK), som er en specialklub under kennelklubben med avlsansvar for 21 racer.
Avlsanbefalingerne fra de øvrige nordiske lande fremgår af specialklubbernes avlsstrategi. I Danmark har SBH følgende anbefaling:
1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK.
2. Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
Hvis opdrætteren opfylder disse to kriterier, vil afkommet få en Basis Plus stambog.
Nedenfor illustreres kennelklubbernes krav for de enkelte lande.
Krav: | DKK | NKK | SKK | FKC |
Hofter | Ja* | A/B/C | A/B | A/B |
Albuer | nej | nej* | kendt | 0/1/2 |
Spondylose | nej | nej | nej | nej* |
Mental beskrivelse | nej | nej | Ja* | Nej |
Testikler | ja | Ja | ja | Ja |
Øjenlysning | nej | nej | nej | Ja |
DKK: Hofter*: Hvis D/E, så skal partner være A/B
NKK: Albuer*: Hvis kendt status, så ikke avl på status 3.
SKK: MH*: Gennemført (kryds i alle 33 rubrikker)
FKC: Spondylose*: Hvis kendt status, så ikke avl på grad 4
Registreringstal
Herunder ses udviklingen af registrerede hunde i de 4 lande fra 2014-2023:
Race: | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | i alt 10år: | |
Sverige | Malinois | 259 | 190 | 218 | 229 | 218 | 276 | 376 | 350 | 237 | 230 | 2583 |
Norge | Malinois | 40 | 51 | 28 | 66 | 60 | 110 | 59 | 62 | 97 | 86 | 659 |
Finland | Malinois | 218 | 227 | 187 | 148 | 188 | 178 | 156 | 138 | 219 | 217 | 1876 |
Danmark | Malinois | 91 | 107 | 98 | 93 | 116 | 86 | 53 | 102 | 94 | 64 | 904 |
Sverige | Tervueren | 83 | 78 | 99 | 89 | 93 | 115 | 87 | 133 | 134 | 79 | 990 |
Norge | Tervueren | 87 | 100 | 80 | 113 | 79 | 78 | 96 | 114 | 93 | 95 | 935 |
Finland | Tervueren | 138 | 97 | 102 | 162 | 105 | 119 | 142 | 119 | 138 | 94 | 1216 |
Danmark | Tervueren | 37 | 32 | 73 | 51 | 35 | 55 | 43 | 72 | 48 | 33 | 479 |
Sverige | Groenendael | 50 | 73 | 73 | 71 | 49 | 45 | 44 | 59 | 39 | 39 | 542 |
Norge | Groenendael | 50 | 61 | 55 | 76 | 64 | 62 | 45 | 73 | 66 | 49 | 601 |
Finland | Groenendael | 134 | 183 | 147 | 104 | 125 | 151 | 138 | 136 | 151 | 79 | 1348 |
Danmark | Groenendael | 16 | 15 | 12 | 6 | 20 | 10 | 9 | 29 | 34 | 6 | 182 |
Sverige | Laekenois | 5 | 10 | 5 | 13 | 1 | 4 | 9 | 20 | 0 | 4 | 71 |
Norge | Laekenois | 0 | 1 | 0 | 3 | 0 | 9 | 0 | 1 | 1 | 0 | 15 |
Finland | Laekenois | 2 | 11 | 0 | 1 | 4 | 16 | 2 | 5 | 11 | 5 | 57 |
Danmark | Laekenois | 1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 5 |
Antal registreringer af alle varianter over 10 år:
Sverige 4186, Norge 2210, Finland 4497 og Danmark 1570.
HD – AD resultater alle lande
Nedenfor illustreres HD og AD resultater for de 4 lande. Perioderne er ikke helt ens – men de står angivet i skemaerne:
Norge:
HD-resultater Norge 2010-2020 (ifølge RAS)
A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
Tervueren | 92,5% | 4,5% | 2,2% | 0,8% | 629 |
Groenendael | 93,1% | 5,1% | 1,4% | 0,3% | 350 |
Malinois | 90,7% | 6,7% | 1,8% | 0,8% | 504 |
Laekenois | 80,0% | 20,0% | 0,0% | 0,0% | 5 |
AD-resultater Norge 2010-2020 (ifølge RAS)
0 | 1 | 2 | 3 | Total undersøgt | |
Tervueren | 92,7% | 4,2% | 2,7% | 0,3% | 593 |
Groenendael | 94,9% | 2,7% | 2,1% | 0,3% | 334 |
Malinois | 92,7% | 5,8% | 1,0% | 0,4% | 480 |
Laekenois | 80,0% | 0,0% | 20,0% | 0,0% | 5 |
Finland:
HD-resultater Finland 2010-2019 (ifølge JTO)
A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
Tervueren | 89,0% | 8,5% | 1,5% | 1,0% | 899 |
Groenendael | 90,9% | 6,5% | 2,4% | 0,2% | 719 |
Malinois | 88,9% | 9,3% | 1,7% | 0,1% | 1214 |
Laekenois | 87,8% | 9,8% | 2,4% | 0,0% | 41 |
AD-resultater Finland 2010-2019 (ifølge JTO)
0 | 1 | 2 | 3 | Total undersøgt | |
Tervueren | 76,0% | 20,0% | 2,0% | 2,0% | 41 |
Groenendael | 91,3% | 5,7% | 1,8% | 0,3% | 736 |
Malinois | 88,6% | 9,4% | 1,2% | 0,8% | 1210 |
Laekenois | 75,6% | 19,5% | 2,4% | 2,4% | 41 |
Sverige:
HD-resultater Sverige 2016-2020 (ifølge RAS)
A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
Tervueren | 90,0% | 8,3% | 1,7% | 0,0% | 290 |
Groenendael | 88,0% | 7,4% | 3,7% | 1,2% | 162 |
Malinois | 87,0% | 11,6% | 1,5% | 0,4% | 956 |
Laekenois | 82,4% | 17,6% | 0,0% | 0,0% | 17 |
AD-resultater Sverige 2016-2020 (ifølge RAS)
0 | anmærkning | Total undersøgt | |||
Tervueren | 92,0% | 8,0% | |||
Groenendael | 91,0% | 9,0% | |||
Malinois | 92,0% | 8,0% | |||
Laekenois | 87,0% | 13,0% |
SBK har valgt at opgive resultater på den måde, så tallene er den procentdel, der har lettere eller svær dysplasi. Derfor kan graderne ikke fremgå som på de øvrige.
Men hvis vi vender tallene rundt, så er 75% Schæfere HD-frie (ikke illustreret), 87% malinois HD-frie, 88% Groenendal HD-frie, 90% Tervueren HD-frie og 82% Laekenois HD-frie (af alle racer er 78% HD-frie) – 86% Schæfere har ikke AD, 92% malinois har ikke AD, 91% Groenendal har ikke AD, 92% Tervueren har ikke AD og 87% Laekenois har ikke AD.
HD | Dysplasi % | (C, D og E) | AD | Dysplasi % | (1, 2,3) | |
Schæfer | 25 | 16 | ||||
Malinois | 13 | 8 | ||||
Groenendael | 12 | 9 | ||||
Tervueren | 10 | 8 | ||||
Laekenois | 18 | 13 | ||||
Snit alle racer | 22 | 14 |
Danmark:
HD-resultater Danmark 2010-2020 (Hundeweb)
A+B | C | D | E | Total undersøgt | |
Tervueren | 91,2% | 6,5% | 1,4% | 0,9% | 216 |
Groenendael | 96,6% | 0,9% | 0,9% | 1,7% | 117 |
Malinois | 87,5% | 8,0% | 3,2% | 1,3% | 376 |
Laekenois | 64,3% | 35,7% | 0,0% | 0,0% | 14 |
AD-resultater Danmark 2010-2020 (Hundeweb)
0 | 1 | 2 | 3 | Total undersøgt | |
Tervueren | 89,8% | 6,3% | 3,4% | 0,5% | 206 |
Groenendael | 89,2% | 9,0% | 1,8% | 0,0% | 111 |
Malinois | 89,3% | 10,4% | 0,3% | 0,0% | 355 |
Laekenois | 53,8% | 38,5% | 0,0% | 7,7% | 13 |
Danmark afviger ikke sammenlignet med de andre Nordiske lande.
MH-resultater Sverige og Danmark
SBK har lavet en opfølgning af RAS for alle brugshunderacer (21) i årene 2016-2020.
Nedenfor illustreres deres resultater fra gennemførte mentaltests. For sammenligning medtages Schæferen, den mest anvendte brugshund i verden (sammen med Malinois). Collien er med, da den iht statistikken er den mest skudfølsomme af racerne, ligesom Boxeren er den, der scorer højest i kontakt.
Reg. 2016-2020 | % MH | SKUD 1-5 | NYSG. | KONTAKT | LEG | |
Schæfer | 10084 | 40 | 1,3 | 4,1 | 3,4 | 3,9 |
Collie Langh. | 1395 | 40 | 2,2 | 3,2 | 3,4 | 2,5 |
Boxer | 1352 | 60 | 1,8 | 3,9 | 3,9 | 3,2 |
Alle r/snit | 25364 | 56 | 1,7 | 3,7 | 3,4 | 3,3 |
Malinois | 1318 | 67 | 1,2 | 4,1 | 3,5 | 4,2 |
Tervueren | 482 | 51 | 1,6 | 3,8 | 3,4 | 3,5 |
Groenendael | 281 | 45 | 1,6 | 3,7 | 3,3 | 3,3 |
Laekenois | 32* | 38 | 1,5 | 3,8 | 2,9 | 3,2 |
*For Laekenois: Under 100 reg. giver usikkerhed om tal |
Hvert tema er opdelt i 5 niveauer – og den danske ønskeprofil for den belgiske hyrdehund er markeret med gråt:
Det er ikke meget materiale fra mentaltests for Belgiere i Danmark. 107 stk. beskrevet over 10 år – fra 2010 til 2023. Det kan ikke fastslås, om de giver det rette billede – men her illustreres resultaterne i forhold til skud:
Afbrudte hunde tælles ikke med. Gennemsnittet er antal hunde x resultat for hver af niveauerne divideret med det totale antal. Ser man på tallene alene, ligger de danske hunde højere end de svenske – dog ikke Laekenois.
Norsk undersøgelse – mentalitet og helbred
I samråd med Frode Lingaas (NMBU – Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet) og NKK (Norsk Kennel Klub) er det lavet en helse-og adfærdsundersøgelse.
Kildematerialet findes på denne hjemmeside tilhørende den Norske klub for Belgiske hyrdehunde, under NKK/FCI. Undersøgelsen er videnskabelig!
Nedenfor bringes et uddrag af undersøgelsen, som baserer sig på indkomne svar. For detaljer om undersøgelsen anbefales at tage et kig på hjemmesiden. Der ligger ikke nogen svar på Laekenois, derfor er de ikke med i oversigten.
Perioden 2008-2017 | Tervueren | Groenendael | Malinois |
Registrerede i perioden | 1112 | 747 | 360 |
Antal svar indkommet | 390 | 235 | 131 |
Antal svar i % af reg. | 35,1% | 31,5% | 36,4% |
Tordenvejr, angst: | |||
Nej | 57,0% | 62,7% | 83,3% |
Mild | 18,4% | 15,5% | 11,1% |
Moderat | 10,6% | 11,6% | 0,8% |
Stærk | 6,7% | 6,0% | 1,6% |
Meget stærk | 6,2% | 2,1% | 1,6% |
Ved ikke | 1,1% | 2,1% | 1,6% |
Total: | 100,0% | 100,0% | 100,0% |
% værre end mild angst | 23,5% | 19,7% | 4,0% |
Skud, angst: | |||
Nej | 52,8% | 54,9% | 81,7% |
Mild | 19,2% | 19,1% | 11,1% |
Moderat | 12,2% | 10,2% | 2,4% |
Stærk | 8,5% | 8,9% | 0,8% |
Meget stærk | 6,0% | 3,4% | 2,4% |
Ved ikke | 1,3% | 3,5% | 1,6% |
Total: | 100,0% | 100,0% | 100,0% |
% værre end mild angst | 26,7% | 22,5% | 5,6% |
Helbred: | |||
Kræft, mave: | 9 = 2,3% | 1 = 0,4% | 1 = 0,8% |
Hjerteproblemer | 9 = 2,3% | 9 = 3,8% | 5 = 3,8% |
Øjenlyste (af indkomne svar) | 46.7% | 46,2% | 24% |
Øjensygdomme | 20 = 5,1% | 4 = 1,7% | 1 = 0,8% |
Nervesygdomme | 42 = 10,8% | 30 = 12,8% | 6 = 4,6% |
Verificeret epilepsi | 3 = 0,8% | 8 = 3,4% | 2 = 1,5% |
Som altid skal man være kritisk overfor statistisk indhold – men det giver en pejling på temaer, som kan indgå i vurderingen omkring avl.
Svensk undersøgelse – helbred
Den svenske belgierklub, AfBV, har i 2017 lavet en spørgeundersøgelse bland medlemmer omkring sundhed, og har medtaget dette i RAS omkring helbred. 1346 belgiske hyrdehunde er med i rapporten, ” RAS Belgisk Vallhund version 2.0 2019”:
94% svarer at de oplever deres hunds sundhedstilstand som meget god eller god.
9% svarer at deres hanhunds testikler ikke er nede; (14% Tervueren og Groenendael, 8% Laekenois og 3% malinois)
10% af tæverne har haft livmoderbetændelse.
4% svarer at deres hund har en eller anden form for allergi.
1,9% af hundene har for øjensygdomme fået stillet diagnosen Pannus.
8% svarede at deres hund havde haft rygproblemer (3% spondylose, 1% L7S1, 1% diskusprolaps og 3% muskelproblemer) heraf flest Malinois.
Epilepsi: Da diagnosen er svær at stille, har man spurgt til krampelignende tilfælde. 5% svarer ja, at deres hund har haft krampelignende anfald. (dobbelt så mange Groenendael, som Tervueren og Malinois)
Finsk undersøgelse – øjenlidelser
Det kan være svært at forstå den Finske statistik for øjensygdomme, for der er mange øjensygdomme og de er ikke lige alvorlige. Desuden fotograferes avlsaktive hunde hvert andet år og indgår i statistikken. Men med dette link kan man fordybe sig i de finske statistikker: https://jalostus.kennelliitto.fi/
Der ligger ikke materiale på Laekenois, derfor er de ikke med i oversigten.
Tervueren:
År | Registrerade | Examinerad | Examinerad % | Friska | Friska % |
2014 | 134 | 75 | 56% | 67 | 89% |
2015 | 183 | 71 | 39% | 59 | 83% |
2016 | 147 | 81 | 55% | 72 | 89% |
2017 | 104 | 41 | 39% | 33 | 80% |
2018 | 125 | 64 | 51% | 50 | 78% |
2019 | 151 | 62 | 41% | 56 | 90% |
2020 | 138 | 56 | 41% | 50 | 89% |
2021 | 136 | 40 | 29% | 37 | 92% |
2022 | 151 | 33 | 22% | 31 | 94% |
2023 | 79 | 6 | 8% | 4 | 67% |
Groenendal:
År | Registrerade | Examinerad | Examinerad % | Friska | Friska % |
2014 | 138 | 58 | 42% | 51 | 88% |
2015 | 97 | 48 | 49% | 45 | 94% |
2016 | 102 | 56 | 55% | 49 | 88% |
2017 | 162 | 70 | 43% | 59 | 84% |
2018 | 105 | 49 | 47% | 42 | 86% |
2019 | 119 | 53 | 45% | 44 | 83% |
2020 | 142 | 55 | 39% | 45 | 82% |
2021 | 119 | 38 | 32% | 33 | 87% |
2022 | 138 | 28 | 20% | 25 | 89% |
2023 | 94 | 6 | 6% | 6 | 100% |
2024 | 114 | 1 | 1% | 1 | 100% |
Malinois:
År | Registrerade | Examinerad | Examinerad % | Friska | Friska % |
2014 | 218 | 79 | 36% | 72 | 91% |
2015 | 227 | 69 | 30% | 65 | 94% |
2016 | 187 | 61 | 33% | 57 | 93% |
2017 | 148 | 39 | 26% | 36 | 92% |
2018 | 188 | 56 | 30% | 48 | 86% |
2019 | 178 | 48 | 27% | 45 | 94% |
2020 | 156 | 41 | 26% | 33 | 80% |
2021 | 138 | 44 | 32% | 41 | 93% |
2022 | 219 | 38 | 17% | 36 | 95% |
2023 | 217 | 19 | 9% | 17 | 89% |
2024 | 216 | 1 | 0% | 1 | 100% |
Som nævnt vil der være gengangere af samme hund, da de avlsaktive er med hvert andet år. Ligeledes er tallene for 23 og 24 lave, da hundene skal være over en vis alder.
Udvalget har jo en funktion, og vil gerne bidrage til netop avl og sundhed. Tallene i deres rapport siger en del, og i rapporten til bestyrelsen fremgår også deres tanker i forhold til indsatsområder. Nu har blikket været vendt mod Norden, og planen er at kigge sydover og indsamle materiale derfra. Samtidig er det spørgsmålet, hvad Danmark (SBH) vil prioritere og hvilken retning klubben vælger at gå. Som før nævnt har Danmark ikke en avlsstrategi for vores race, ligesom der bør kigges på de fremtidige avlsanbefalinger. Der ligger både en stor opgave og et stort ansvar, men det er helt tydeligt, at ASU er klar til at beholde arbejdshandskerne på – en kæmpe fordel for SBH.
Kildemateriale
Norsk Belgisk Fårehundklubb (NBFK): https://www.nbfk.no/
NBFK krav for at komme på hvalpeliste: https://www.nbfk.no/avlsr%C3%A5det
Helse- og atferdsundersøkelsen hos Belgisk fårehund, Malinois: https://www.nbfk.no/_files/ugd/57db0f_f82cb5a8b18b4ac08d36fa61ef5c9d02.pdf
Helse- og atferdsundersøkelsen hos Belgisk fårehund, Tervueren:
Helse- og atferdsundersøkelsen hos Belgisk fårehund, Groenendael:
Norsk Kennel Klub: https://www.nkk.no/
Norsk kennelklub avlskrav: https://www.nkk.no/getfile.php/13193702-1719576674/Dokumenter/Registrering/Regler%20for%20registrering%20av%20hund.pdf
Sverige: Rasklubben för Belgiska Vallhundar. https://afbv.se/
Svenska Kennelklubben: https://www.skk.se/
Sverige SKK avls-krav: https://www.skk.se/globalassets/globala-filer/regler/registreringsregler-r42.pdf
Svenska brukshundklubben: https://brukshundklubben.se/
Finsk kennel klub: https://www.kennelliitto.fi/en
Finsk belgierklub: https://www.finbelge.fi/
Finland avlskrav fra kennelklubben: https://www.finbelge.fi/jalostus/pevisa/
Finland: Avlsanbefalinger fra belgierklubben: JTO: https://www.finbelge.fi/jalostus/jto/
Side for alle racer med info Norden og Europa om racerne: KoiraNet-jalostustietojärjestelmä
Finnish Belgian Shepherd Dog Association – DogWellNet
Scroll ned på siden (Dogwellnet) forbi Agria og videre, så kommer de 4 rapporter til venstre.
FEB
2025