Vi ønsker kæmpestort tillykke med championaterne til Lisbeth Otvald og Lann Morian Riva og Erika B. Nielsen og Si-Stell’s Hashtag Hot Henna.
De to deltog i weekendens LP-stævne afholdt af Border Collie Klubben i Viborg. Lørdag opnåede Lisbeth og Riva point nok til en 1. præmie og fik dermed titlen DKLPCH – Dansk Lydigheds Champion. Erika og Hashtag vandt klassen i flot stil.
Søndag stillede de to ekvipager igen og denne gang med Lisbeth og Riva som vinder af klassen og Erika og Hashtag som nr. 2 – fantastisk med to belgiere som klassevindere i en sport, der er totalt domineret af Border Collies.
Det var kun Erika og Hashtags 3. LP3-prøve, men mere behøvede de ikke for at opnå de tre 1. præmier, der skal til for at opnå championatet. Hashtag er nu indehaver af 4 x Champion titler; DKJUCH, DKCH, DKRLCH og DKLPCH (Dansk Junior Champion, Dansk Champion, Dansk Rally Champion og Dansk Lydigheds Champion).
Kun hunde, der deltager i SBH specialudstillinger og hvor ejeren er medlem af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde (SBH), kan deltage i konkurrencen.
Hunden får det antal point der er angivet ud for den placering hunden opnår. Dog skal der lægges point til for CK, for de hunde, der opnår dette, altså + 5 point til samtlige hunde, der får CK, uanset om de er placeret i klassen.
I pointene for BIR/BIM samt BH/BT2-3 og 4 er de 5 point for CK allerede indregnet.
Ved pointlighed i varianter, vil flest BIR placeringer være udslagsgivende.
Årets Hund:
Står flere hunde á point ved årets udgang, gælder Bedst placering på den udstilling med flest tilmeldte hunde i varianten på det samlede resultat.
Rosetter til Årets Rally hund skænkes af SBH for at hædre årets bedste rally hunde i følgende klasser: Begynder, øvet, ekspert, senior og champion.
Rosetterne overrækkes på SBH’s træf det følgende år.
Regler
Prøveperioden er fra 1. januar til 31. december.
Berettiget til at konkurrere er alle danskejede Belgiske hyrdehunde med DKK-stamtavle, som har opnået points i begynder-, øvet-, ekspert-, senior- eller championklassen på en af DKK godkendt officiel rallyprøve.
Ejer og fører af hunden skal være medlem af SBH i prøveperioden samt på det træf, hvor rosetterne overrækkes. Hunden kan opnå point med forskellige førere.
Hvis hunden deltager i mere end tre rallyprøver, som overholder ovennævnte, tæller kun de tre bedste opnåede resultater i klassen.
Det er tilladt at deltage med resultater fra samme hund i flere forskellige klasser i løbet af prøveåret, dog stadig kun tre resultater pr. klasse. Det betyder, at hunden kan konkurrere om at blive Årets Rally hund i flere rallyklasser det samme år, hvis der er opnået resultater i flere forskellige klasser i løbet af året. Resultater opnået i de enkelte klasser tæller kun med i den enkelte klasse, og kan ikke overføres til højere eller lavere klasser.
POINTBEREGNING: Resultater fra hundens tre bedste prøver lægges sammen og totalsummen er det antal points som hunden opnår til Årets Rallyhunde-konkurrencen. EKS: 88 point + 97 point + 95 point = 280 points.
Resultaterne fra de tre prøver skal være opnået hos minimum to forskellige dommere, medmindre begynderklassen eller øvet klassen er bestået med 100 point. Årets Rally hund i begynder-, øvede-, ekspert-, senior- eller championklassen bliver den hund, der opnår flest point i klassen. Skulle to eller flere hunde få samme antal points i slutregnskabet, vinder den hund, der har opnået de højeste point ved en officiel rally prøve arrangeret af Specialklubben for Belgiske hyrdehunde. Såfremt der stadig er pointlighed, vinder yngste hund.
Årets højest placerede hunde i begynder-, øvede-, ekspert-, senior- og championklassen modtager en roset.
Titlen ”Årets Rally Begynder hund” og ”Årets Rally Øvet hund” kan kun vindes en gang. Titlen ”Årets Rally Ekspert hund”, ”Årets Rally Senior hund” og titlen ”Årets Rally Champion hund” kan vindes flere gange af samme hund.
Rallyudvalget indsamler resultater fra året via hundeweb.dk
Reglerne er revideret januar 2025 og gælder fra konkurrenceåret 2025
”Den belgiske hyrdehund – før, nu og i fremtiden”. Den tanke er det nok de færreste hundeejere, der beskæftiger sig med i dagligdagen. Ansvaret for ”fremtiden” ligger da også hos specialklubben – dog indenfor de rammer som den overordnede kennelklub sætter. Avls- og sundhedsperspektiverne er forskellige fra land til land; det være sig krav i forhold til opdræt samt indsamling af data og fakta, der kan bruges til statistiske grundlag for beslutninger om indsatsområder. SBH fik i 2024 (igen) et Avls- og Sundhedsudvalg (ASU) – og de har i den grad taget arbejdshandskerne på.
I forsøget på at prioritere opgaver ud fra de tilstedeværende behov, søgte de input fra de øvrige udvalg. Der var respons fra Redningshundeudvalget. I juni arrangerede de et opdrætter-/ medlemsmøde med temaet ”Mentalitet hos den belgiske hyrdehund i Danmark”. Efterfølgende vendte de blikket mod de øvrige nordiske lande – og startede med at grave i deres respektive undersøgelser og offentliggjorte data. I øvrigt har de, – Norge, Sverige og Finland – en Racespecifik AvlsStrategi (RAS), som er udarbejdet af specialklubberne og godkendt af kennelklubberne. Det har Danmark ikke.
ASU har brugt rigtig meget tid på at søge efter og gennemgå diverse materiale, og på det grundlag har de udarbejdet en omfattende rapport med prioriteret uddrag af undersøgelser og data. Her bringes en stor del af indholdet, såvel generel information som forskellige resultater på undersøgelser, – lige fra registreringstal til fysisk sundhed og udvist adfærd.
Klubber, love og regler
Det er landenes respektive kennelklubber, der udstikker reglerne for avl. Specialklubberne kan give anbefalinger (f.eks. via RAS), men for de øvrige nordiske lande vil det ikke påvirke typen af stambog. I Danmark er det lidt anderledes. I nogle racer skal hundene opfylde specifikke betingelser, for at blive godkendt til avl. Desuden opstiller nogle specialklubber en række avlsanbefalinger for visse racer, som det er frivilligt for opdrætteren at følge. Derfor findes der to typer stambøger, hhv. Basis og Basis Plus:
Basis stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme.
Basis Plus stambøger gives til afkom, hvor begge forældre opfylder racens avlskrav samtracens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør, mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver. (Disse skal dog også godkendes af DKK).
Sverige har for brugshunderacerne organiseret sig med Svenska Brukshundklubben (SBK), som er en specialklub under kennelklubben med avlsansvar for 21 racer.
Avlsanbefalingerne fra de øvrige nordiske lande fremgår af specialklubbernes avlsstrategi. I Danmark har SBH følgende anbefaling:
1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK.
2. Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
Hvis opdrætteren opfylder disse to kriterier, vil afkommet få en Basis Plus stambog.
Nedenfor illustreres kennelklubbernes krav for de enkelte lande.
Krav:
DKK
NKK
SKK
FKC
Hofter
Ja*
A/B/C
A/B
A/B
Albuer
nej
nej*
kendt
0/1/2
Spondylose
nej
nej
nej
nej*
Mental beskrivelse
nej
nej
Ja*
Nej
Testikler
ja
Ja
ja
Ja
Øjenlysning
nej
nej
nej
Ja
DKK: Hofter*: Hvis D/E, så skal partner være A/B
NKK: Albuer*: Hvis kendt status, så ikke avl på status 3.
SKK: MH*: Gennemført (kryds i alle 33 rubrikker)
FKC: Spondylose*: Hvis kendt status, så ikke avl på grad 4
Registreringstal
Herunder ses udviklingen af registrerede hunde i de 4 lande fra 2014-2023:
Race:
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
i alt 10år:
Sverige
Malinois
259
190
218
229
218
276
376
350
237
230
2583
Norge
Malinois
40
51
28
66
60
110
59
62
97
86
659
Finland
Malinois
218
227
187
148
188
178
156
138
219
217
1876
Danmark
Malinois
91
107
98
93
116
86
53
102
94
64
904
Sverige
Tervueren
83
78
99
89
93
115
87
133
134
79
990
Norge
Tervueren
87
100
80
113
79
78
96
114
93
95
935
Finland
Tervueren
138
97
102
162
105
119
142
119
138
94
1216
Danmark
Tervueren
37
32
73
51
35
55
43
72
48
33
479
Sverige
Groenendael
50
73
73
71
49
45
44
59
39
39
542
Norge
Groenendael
50
61
55
76
64
62
45
73
66
49
601
Finland
Groenendael
134
183
147
104
125
151
138
136
151
79
1348
Danmark
Groenendael
16
15
12
6
20
10
9
29
34
6
182
Sverige
Laekenois
5
10
5
13
1
4
9
20
0
4
71
Norge
Laekenois
0
1
0
3
0
9
0
1
1
0
15
Finland
Laekenois
2
11
0
1
4
16
2
5
11
5
57
Danmark
Laekenois
1
0
1
0
0
2
1
0
0
0
5
Antal registreringer af alle varianter over 10 år:
Sverige 4186, Norge 2210, Finland 4497 og Danmark 1570.
HD – AD resultater alle lande
Nedenfor illustreres HD og AD resultater for de 4 lande. Perioderne er ikke helt ens – men de står angivet i skemaerne:
Norge:
HD-resultater Norge 2010-2020 (ifølge RAS)
A+B
C
D
E
Total undersøgt
Tervueren
92,5%
4,5%
2,2%
0,8%
629
Groenendael
93,1%
5,1%
1,4%
0,3%
350
Malinois
90,7%
6,7%
1,8%
0,8%
504
Laekenois
80,0%
20,0%
0,0%
0,0%
5
AD-resultater Norge 2010-2020 (ifølge RAS)
0
1
2
3
Total undersøgt
Tervueren
92,7%
4,2%
2,7%
0,3%
593
Groenendael
94,9%
2,7%
2,1%
0,3%
334
Malinois
92,7%
5,8%
1,0%
0,4%
480
Laekenois
80,0%
0,0%
20,0%
0,0%
5
Finland:
HD-resultater Finland 2010-2019 (ifølge JTO)
A+B
C
D
E
Total undersøgt
Tervueren
89,0%
8,5%
1,5%
1,0%
899
Groenendael
90,9%
6,5%
2,4%
0,2%
719
Malinois
88,9%
9,3%
1,7%
0,1%
1214
Laekenois
87,8%
9,8%
2,4%
0,0%
41
AD-resultater Finland 2010-2019 (ifølge JTO)
0
1
2
3
Total undersøgt
Tervueren
76,0%
20,0%
2,0%
2,0%
41
Groenendael
91,3%
5,7%
1,8%
0,3%
736
Malinois
88,6%
9,4%
1,2%
0,8%
1210
Laekenois
75,6%
19,5%
2,4%
2,4%
41
Sverige:
HD-resultater Sverige 2016-2020 (ifølge RAS)
A+B
C
D
E
Total undersøgt
Tervueren
90,0%
8,3%
1,7%
0,0%
290
Groenendael
88,0%
7,4%
3,7%
1,2%
162
Malinois
87,0%
11,6%
1,5%
0,4%
956
Laekenois
82,4%
17,6%
0,0%
0,0%
17
AD-resultater Sverige 2016-2020 (ifølge RAS)
0
anmærkning
Total undersøgt
Tervueren
92,0%
8,0%
Groenendael
91,0%
9,0%
Malinois
92,0%
8,0%
Laekenois
87,0%
13,0%
SBK har valgt at opgive resultater på den måde, så tallene er den procentdel, der har lettere eller svær dysplasi. Derfor kan graderne ikke fremgå som på de øvrige.
Men hvis vi vender tallene rundt, så er 75% Schæfere HD-frie (ikke illustreret), 87% malinois HD-frie, 88% Groenendal HD-frie, 90% Tervueren HD-frie og 82% Laekenois HD-frie (af alle racer er 78% HD-frie) – 86% Schæfere har ikke AD, 92% malinois har ikke AD, 91% Groenendal har ikke AD, 92% Tervueren har ikke AD og 87% Laekenois har ikke AD.
HD
Dysplasi %
(C, D og E)
AD
Dysplasi %
(1, 2,3)
Schæfer
25
16
Malinois
13
8
Groenendael
12
9
Tervueren
10
8
Laekenois
18
13
Snit alle racer
22
14
Danmark:
HD-resultater Danmark 2010-2020 (Hundeweb)
A+B
C
D
E
Total undersøgt
Tervueren
91,2%
6,5%
1,4%
0,9%
216
Groenendael
96,6%
0,9%
0,9%
1,7%
117
Malinois
87,5%
8,0%
3,2%
1,3%
376
Laekenois
64,3%
35,7%
0,0%
0,0%
14
AD-resultater Danmark 2010-2020 (Hundeweb)
0
1
2
3
Total undersøgt
Tervueren
89,8%
6,3%
3,4%
0,5%
206
Groenendael
89,2%
9,0%
1,8%
0,0%
111
Malinois
89,3%
10,4%
0,3%
0,0%
355
Laekenois
53,8%
38,5%
0,0%
7,7%
13
Danmark afviger ikke sammenlignet med de andre Nordiske lande.
MH-resultater Sverige og Danmark
SBK har lavet en opfølgning af RAS for alle brugshunderacer (21) i årene 2016-2020.
Nedenfor illustreres deres resultater fra gennemførte mentaltests. For sammenligning medtages Schæferen, den mest anvendte brugshund i verden (sammen med Malinois). Collien er med, da den iht statistikken er den mest skudfølsomme af racerne, ligesom Boxeren er den, der scorer højest i kontakt.
Reg. 2016-2020
% MH
SKUD 1-5
NYSG.
KONTAKT
LEG
Schæfer
10084
40
1,3
4,1
3,4
3,9
Collie Langh.
1395
40
2,2
3,2
3,4
2,5
Boxer
1352
60
1,8
3,9
3,9
3,2
Alle r/snit
25364
56
1,7
3,7
3,4
3,3
Malinois
1318
67
1,2
4,1
3,5
4,2
Tervueren
482
51
1,6
3,8
3,4
3,5
Groenendael
281
45
1,6
3,7
3,3
3,3
Laekenois
32*
38
1,5
3,8
2,9
3,2
*For Laekenois: Under 100 reg. giver usikkerhed om tal
Hvert tema er opdelt i 5 niveauer – og den danske ønskeprofil for den belgiske hyrdehund er markeret med gråt:
Det er ikke meget materiale fra mentaltests for Belgiere i Danmark. 107 stk. beskrevet over 10 år – fra 2010 til 2023. Det kan ikke fastslås, om de giver det rette billede – men her illustreres resultaterne i forhold til skud:
Afbrudte hunde tælles ikke med. Gennemsnittet er antal hunde x resultat for hver af niveauerne divideret med det totale antal. Ser man på tallene alene, ligger de danske hunde højere end de svenske – dog ikke Laekenois.
Norsk undersøgelse – mentalitet og helbred
I samråd med Frode Lingaas (NMBU – Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet) og NKK (Norsk Kennel Klub) er det lavet en helse-og adfærdsundersøgelse.
Kildematerialet findes på denne hjemmeside tilhørende den Norske klub for Belgiske hyrdehunde, under NKK/FCI. Undersøgelsen er videnskabelig!
Nedenfor bringes et uddrag af undersøgelsen, som baserer sig på indkomne svar. For detaljer om undersøgelsen anbefales at tage et kig på hjemmesiden. Der ligger ikke nogen svar på Laekenois, derfor er de ikke med i oversigten.
Perioden 2008-2017
Tervueren
Groenendael
Malinois
Registrerede i perioden
1112
747
360
Antal svar indkommet
390
235
131
Antal svar i % af reg.
35,1%
31,5%
36,4%
Tordenvejr, angst:
Nej
57,0%
62,7%
83,3%
Mild
18,4%
15,5%
11,1%
Moderat
10,6%
11,6%
0,8%
Stærk
6,7%
6,0%
1,6%
Meget stærk
6,2%
2,1%
1,6%
Ved ikke
1,1%
2,1%
1,6%
Total:
100,0%
100,0%
100,0%
% værre end mild angst
23,5%
19,7%
4,0%
Skud, angst:
Nej
52,8%
54,9%
81,7%
Mild
19,2%
19,1%
11,1%
Moderat
12,2%
10,2%
2,4%
Stærk
8,5%
8,9%
0,8%
Meget stærk
6,0%
3,4%
2,4%
Ved ikke
1,3%
3,5%
1,6%
Total:
100,0%
100,0%
100,0%
% værre end mild angst
26,7%
22,5%
5,6%
Helbred:
Kræft, mave:
9 = 2,3%
1 = 0,4%
1 = 0,8%
Hjerteproblemer
9 = 2,3%
9 = 3,8%
5 = 3,8%
Øjenlyste (af indkomne svar)
46.7%
46,2%
24%
Øjensygdomme
20 = 5,1%
4 = 1,7%
1 = 0,8%
Nervesygdomme
42 = 10,8%
30 = 12,8%
6 = 4,6%
Verificeret epilepsi
3 = 0,8%
8 = 3,4%
2 = 1,5%
Som altid skal man være kritisk overfor statistisk indhold – men det giver en pejling på temaer, som kan indgå i vurderingen omkring avl.
Svensk undersøgelse – helbred
Den svenske belgierklub, AfBV, har i 2017 lavet en spørgeundersøgelse bland medlemmer omkring sundhed, og har medtaget dette i RAS omkring helbred. 1346 belgiske hyrdehunde er med i rapporten, ” RAS Belgisk Vallhund version 2.0 2019”:
94% svarer at de oplever deres hunds sundhedstilstand som meget god eller god.
9% svarer at deres hanhunds testikler ikke er nede; (14% Tervueren og Groenendael, 8% Laekenois og 3% malinois)
10% af tæverne har haft livmoderbetændelse.
4% svarer at deres hund har en eller anden form for allergi.
1,9% af hundene har for øjensygdomme fået stillet diagnosen Pannus.
8% svarede at deres hund havde haft rygproblemer (3% spondylose, 1% L7S1, 1% diskusprolaps og 3% muskelproblemer) heraf flest Malinois.
Epilepsi: Da diagnosen er svær at stille, har man spurgt til krampelignende tilfælde. 5% svarer ja, at deres hund har haft krampelignende anfald. (dobbelt så mange Groenendael, som Tervueren og Malinois)
Finsk undersøgelse – øjenlidelser
Det kan være svært at forstå den Finske statistik for øjensygdomme, for der er mange øjensygdomme og de er ikke lige alvorlige. Desuden fotograferes avlsaktive hunde hvert andet år og indgår i statistikken. Men med dette link kan man fordybe sig i de finske statistikker: https://jalostus.kennelliitto.fi/
Der ligger ikke materiale på Laekenois, derfor er de ikke med i oversigten.
Tervueren:
År
Registrerade
Examinerad
Examinerad %
Friska
Friska %
2014
134
75
56%
67
89%
2015
183
71
39%
59
83%
2016
147
81
55%
72
89%
2017
104
41
39%
33
80%
2018
125
64
51%
50
78%
2019
151
62
41%
56
90%
2020
138
56
41%
50
89%
2021
136
40
29%
37
92%
2022
151
33
22%
31
94%
2023
79
6
8%
4
67%
Groenendal:
År
Registrerade
Examinerad
Examinerad %
Friska
Friska %
2014
138
58
42%
51
88%
2015
97
48
49%
45
94%
2016
102
56
55%
49
88%
2017
162
70
43%
59
84%
2018
105
49
47%
42
86%
2019
119
53
45%
44
83%
2020
142
55
39%
45
82%
2021
119
38
32%
33
87%
2022
138
28
20%
25
89%
2023
94
6
6%
6
100%
2024
114
1
1%
1
100%
Malinois:
År
Registrerade
Examinerad
Examinerad %
Friska
Friska %
2014
218
79
36%
72
91%
2015
227
69
30%
65
94%
2016
187
61
33%
57
93%
2017
148
39
26%
36
92%
2018
188
56
30%
48
86%
2019
178
48
27%
45
94%
2020
156
41
26%
33
80%
2021
138
44
32%
41
93%
2022
219
38
17%
36
95%
2023
217
19
9%
17
89%
2024
216
1
0%
1
100%
Som nævnt vil der være gengangere af samme hund, da de avlsaktive er med hvert andet år. Ligeledes er tallene for 23 og 24 lave, da hundene skal være over en vis alder.
Udvalget har jo en funktion, og vil gerne bidrage til netop avl og sundhed. Tallene i deres rapport siger en del, og i rapporten til bestyrelsen fremgår også deres tanker i forhold til indsatsområder. Nu har blikket været vendt mod Norden, og planen er at kigge sydover og indsamle materiale derfra. Samtidig er det spørgsmålet, hvad Danmark (SBH) vil prioritere og hvilken retning klubben vælger at gå. Som før nævnt har Danmark ikke en avlsstrategi for vores race, ligesom der bør kigges på de fremtidige avlsanbefalinger. Der ligger både en stor opgave og et stort ansvar, men det er helt tydeligt, at ASU er klar til at beholde arbejdshandskerne på – en kæmpe fordel for SBH.
Du har nu mulighed for at registrere ALLE sundhedsresultater på din hund i Hundeweb.
Vi har oprettet en ny fane i Hundeweb, hvor du kan arkivere din hunds ”Anden sundhed”.
Fanebladet er møntet på de resultater, du som opdrætter eller hundeejer, gerne vil have liggende på dine hunde i Hundeweb og som der ikke kan købes rekvisition til. Det fungerer altså som et slags “bibliotek” for de øvrige sundhedsundersøgelser din hund har gennemført, som ikke er et krav eller anbefaling for racen.
I dag får du via rekvisitionerne registreret sundhedsresultater, der hører til avlskrav, avlsanbefalinger og til frivillig registrering. Resultater som opfylder DKK-/FCI-krav til laboratorier, dyrlæger osv. Men fremover kan du så altså få registreret sundhedsresultater, der ikke er omfattet af rekvisitionskøb. Disse resultater lægges således ind uden at DKK kontrollerer FCI-krav og resultaterne er derfor heller ikke mulige at bruge til opfyldelse af avlskrav og -anbefalinger.
Med den nye mulighed er det altså muligt at få registreret og samlet alle resultater (arkiveret) på din hund ét sted – på Hundeweb. Fordelen ved at registrere resultater under “Anden sundhed” er, at du har alle hundens undersøgelser samlet og forsvarligt gemt. Derudover bliver det nemmere for andre også at kunne tilgå resultaterne, da det vil være tilgængeligt for alle med adgang til DKK’s hundedatabase.
HVORDAN GØR DU?
Før du går i gang, er der et par ting du skal tjekke fremgår af den dokumentation*, du ønsker registreret. (*Formatet skal være PDF)
Hundens ID-nummer (Chipnummer)
Dato for undersøgelse
Hvad hunden er undersøgt for
Prisen er 69,- kr. pr. resultat og 149,- for tre resultater på samme hund.
Dokumentet, der vedhæftes, må max være på 10 MB.
Spørgsmål omkring disse resultater kan stilles til info@dkk.dk eller på telefon 56188100 i åbningstiden.