Archive for september, 2025

SBH’s og Stevns Hundesports første officielle Nose Work 1 prøve

Søndag den 28. september afholdt SBH vores allerførste officielle DKK Nose Work 1 konkurrence i samarbejde med Stevns Hundesport.

På dagen havde vi 17 deltagere, som klarede det helt forrygende. Alle bestod deres prøve (med mindst 50 point) og hele 11 ekvipager opnåede de magiske maximum point, 100, som giver NW1-titlen og oprykning til NW2. Af de 11 fik de seks NW1-titlen for første gang.

Desværre stillede ingen Belgiske hyrdehunde denne gang, men vi kommer stærkt igen næste gang 🙂

Tak til sponsorerne: Køge Dyreklinik, Kød og Ben Faxe, Turhunden, Stark Køge, Stevns Hundesport og SBH.

0

SBH IGP DM 2025/VM-udtagelse – deltagerliste

Ja vi blev jo desværre ikke så mange
KUN 16 tilmeldte 😁😎
Det er da bare helt fantastisk

Vi ser frem til et helt forrygende DM 🤩
Baneprøvning vil så være fredag
Der kommer HF brev og tidsplan ud senest 8 dage før
Alle bliver oprettet på Caniva så resultaterne kan følges løbende under DM

0

Indkaldelse til SBH Årsmøde for kredse og udvalg

INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE FOR KREDSE OG UDVALG

Søndag den 16. november 2025 kl. 12.00

Sted: Mødet kommer til at foregår på Teams

Det er hensigten at diskutere specielle temaer, som udvalg eller kredse måtte have. Generel information fra udvalg og kredse medtages i bestyrelsens beretning.

For at planlægge mødet bedst muligt, beder vi udvalg og kredse fremsende punkter til fremlæggelse/behandling på mødet senest d. 19 oktober til formanden på mail formand@belgiskehyrdehunde.dk.

Bestyrelsen ser meget gerne at alle kredse, grupper, samt udvalg deltager med mindst 1 medlem.

Dagsorden:

  • Velkomst, ordstyrer og referent
  • Arrangementer – Bordet rundt
  • Økonomi
  • Indkomne punkter fra udvalg
  • Indkomne punkter fra kredsene
  • Eventuelle oplæg fra bestyrelsen
  • Eventuelt

Endelig dagsorden med indkomne punkter udsendes senest 8 dage før mødet.

Hver kreds/udvalg kan max. tilmelde 2 personer til Årsmødet, hver gruppe kan tilmelde 1 person.

Tilmelding pr. mail til dianajuhlr@gmail.com SENEST d. 9 november!!

0

DKK’s Hundevelfærdskonference – Hundevelfærd i fokus

Her kan du se eller gense oplæggene fra Hundevelfærdskonferencen den 2. september 2025.

https://www.dkk.dk/kurser-prover-og-traening/events/hundevelf%C3%A6rdskonference

Der er adgang til videoerne de næste 30 dage.

0

SBH samarbejder med Rottweilerklubben Danmark og Dansk Dobermann Klub på IGP-området

Kære medlemmer

Sidste år på hundefører mødet i Horsens, drøftede BHU muligheden for et samarbejde om IGP konkurrencer mellem SBH, Rottweilerklubben og Dobermannklubben. Medlemmerne var positive overfor forslaget. Det blev efterfølgende drøftet på formandsmødet, hvor der også var en positiv stemning overfor dette.

I løbet af sommeren 2025 har de 3 foreninger i fællesskab nedsat et samarbejdsudvalg (SU) og udarbejdet retningslinjer for hvordan dette samarbejde fremover vil foregå.

Formålet med samarbejdet er at øge interessen for vores IGP sport, at lave nogle attraktive konkurrencer for hundeførerne, og at gøre det økonomisk lettere at afholde konkurrencer.

Der vil fortsat være 3 konkurrencer. 
Den første vil være Rottweilernes DM og VM udtagelse for alle 3 foreninger.
Den anden konkurrence vil være Dobermann DM, og VM udtagelse for alle 3 foreninger.
Den tredje vil være SBH’s DM, og VM udtagelse for alle 3 foreninger.
Det vil sige at vi i SBH (ligesom hidtil) har 3 VM kvalifikationer, hvoraf den ene også er DM.
Der skal fortsat stilles i mindst en udtagelserne samt vores eget DM
Forskellen er nu “blot” at vi vil stille mod andre racer, og at der vil være flere deltagere til konkurrencerne. 
Der kan til disse konkurrencer stilles i Beg. B-AB, og IGP 1-2-3.

Fordelene ved samarbejdet er, at vi kan få større konkurrencer, da hver forening kan bidrage med et antal ekvipager, der muliggør konkurrencer med væsentligt flere deltagere.
Som følge heraf kan økonomien også øges, hvilket vil give flere muligheder i forhold til dommere og figuranter.
Der vil også være flere steder, der kan byde ind på at afholde konkurrencerne.

I SU er der udpeget 2 medlemmer som vil stå for evt. spørgsmål til de nye retningslinjer.
Dette er alene deres opgave, ikke at behandle interne problemer i Specialklubberne. 
Henrik Neumann, mail: henrik@rottweiler.dk og Lars Carlsen, mail: larscarlsen1969@gmail.com

Samarbejdet træder i kraft til sæson 2026
SU er enige om at dette nye samarbejde vil være et stort aktiv for sporten herhjemme.

Ansøgningsfristen for afholdelse af SBH DM d. 17-18/10 2026 er som vi plejer d. 1 oktober 2025

Vi forventer at afholde et hundefører møde til DM d.å om lørdagen
Her vil vi også vende de nye regler og andet, der skulle være på hjertet.
Mere herom når vi ved endelig deltagerantal til DM

Håber at I tager godt imod det nye tiltag 

SBH BHU
Diana Juhl Overgaard, Nico Pietens og Lars Carlsen 

Der er lavet et sæt nye retningslinjer, som du kan læse her:

RETNINGSLINJER FOR IGP 3 VM UDTAGELSER/DM

0