Archive for maj, 2024

Ikke danske statsborgeres mulighed for at repræsentere SBH i internationale konkurrencer

Bestyrelsen har besluttet, at det fremadrettet vil være muligt som ikke dansk statsborger at kunne repræsentere SBH i internationale konkurrencer. 

SBH følger de af DKK fastsatte rammer herfor; ”For at deltage på et landshold skal man enten være statsborger i landet eller have været fastboende i landet i mindst 12 måneder.”

0

Avls- og Sundhedsudvalget inviterer til opdrætter- og medlemsmøde

Søndag den 23 juni afholder SBH et opdrættermøde i Kreds 18’s klubhus i Them.

Mødet er for alle SBHs opdrættere og medlemmer, der har interesse i racen og avl.

Emnerne vil bl.a. være mentaltest, hvor Helle Mulvad kommer og fortæller om, hvordan en mentaltest kan være et vigtigt redskab i forhold til avl. Der kommer også en tidligere tjenestehundefører og fortæller om forsvarets krav til hunde.

Der vil være debatter omkring træning, prøver, udstilling og brugsarbejde samt genetik i forbindelse hermed. Der vil være praktisk fremvisning af hundearbejde, hvor der lægges vægt på hundenes væsen og genetik.

Vi håber at vores opdrættere, store som små, støtter op og deltager i mødet. Alle øvrige interesserede er ligeledes meget velkomne.

Der vil være en symbolsk deltager betaling, og lettere forplejning. Detaljeret dagsorden kommer senere. Tilmelding er nødvendig til Margit Jensen på: malinois@daneskjold.dk senest den 17. juni 2024

Invitationen har tidligere været på hjemmesiden: https://belgiskehyrdehunde.dk/invitation-til-opdraetter-og-medlemsmoede-23-juni-2024/

0

Invitation til Danmarksmesterskaberne i FCI IGP FH 2024

DKK FCI IGP FH afvikles den 12.-13. oktober 2024 på Ulvedal Landbrug, Blenstrupvej 26, 9520 Skørping. Arrangeres i samarbejde med DCH Århus. Ved DM udtages holdet som skal repræsentere DKK og de danske farver ved FCI IGP FH VM i Østrig 31/3-6/4-2025. Deltagelse ved VM kræver medlemskab af DKK.

Alle medlemmer af specialklubber, DCH eller DKK, der opfylder adgangskravet og som fremfører en i DKK dansk stambogsført hunderace, og er dansk statsborger, kan tilmeldes til deltagelse i FCI IGP FH 2024. (Evt. dispensation for statsborgerskab skal søges direkte ved DKK)

Pointkrav for deltagelse er min. 170 point, hvor ingen af de tællende resultater må være mindre end 80 point. En aflagt FCI IGP FH kommer før to enkelte FCI IGP FH2 prøver. En hundefører kan kun stille med én hund ved DKK FCI IGP FH. Adgangskravet skal være opnået inden for tidsrummet 6. november 2023 til og med 29. september 2024.

Der er plads til max 20 deltagere – FCI IGP FH DM afvikles efter det til hver en tid gældende prøveprogram.

Skriftlig bindende tilmelding gennem din races specialklub, DCH eller DKK, som efter modtagelse og kontrol af tilmelding og opnået resultat sender sin liste med godkendte ekvipager til BHU. Indstillingen fra din races specialklub eller DCH sendes i prioriteret rækkefølge efter højeste point for den enkelte ekvipage, og hvor de 2 første fra hver er garanteret deltagelse hvorefter øvrige udtages ud fra pointrækkefølgen.

Startgebyret er på kr. 600 pr. ekvipage, som indbetales i forbindelse med bekræftelsen fra DKK om modtaget tilmelding og accept på deltagelse. Konto nummer for indbetaling vil fremgå af kvitteringsmail fra DKK (Morten Jensen) efter tilmeldingsfristen.

Tilmeldingen er åben nu.

Overdommer: Morten Jensen                   Dommere: Per S. Nielsen og Lene Carlson

Tilmeldinger fra specialklubben og DCH sendes til Morten Jensen på mail: morten.pudseren@gmail.com senest mandag den 30. september 2024 kl. 12.00 på en samlet liste, og kun elektronisk.

Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger (i et excel-regneark):

  • Navnet på tilmeldende specialklub/forening.
  • Hundeførerens navn, adresse og telefonnr. samt e-mailadresse.
  • Hundens stambogsnavn og – nummer, race, køn og fødselsdato samt uddannelse.
  • Dokumentation for opfyldte adgangskrav er specialklubbens ansvar
  • Udtagelsesresultatet skal fremgå af tilmeldingen

Endelig tilmelding er først gældende, når startgebyret er modtaget.

Præmier: Præmietilsagn på kr. 300 fra hver deltagende specialklub bedes indbetalt via bankoverførsel til reg.nr. 9070 k.nr. 6300866318 mrk.: FCI IGP FH DM 24 ”navn for indbetaler”


BEMÆRK: Kryptorchide hunde kan ikke deltage i FCI IGP IFH DM og VM.

Med venlig hilsen

DKK BHU

0

Pokaler til uddeling på årets træf

HUSK at sende en mail til udstilling.sbh@gmail hvis din hund har opnået en titel. Pokalerne udleveres på træffet.

Der kan udleveres pokal til følgende:

  • Årets Belgier
  • Årets Hund i de 4 varianter
  • Veteran champion
  • Veteran klub champion 
  • Junior champion 
  • Junior klubchampion 
  • International (udstillings)Champion
  • International Champion
  • Nordisk champion

Champion og klubchampion er ikke en del af det da de udleveres på udstillingsdagen.

Senest den 1.06.2024

0

Tilmeldinger til Træf 2024

Her kommer en liste med links til de forskellige aktiviteter. Listen udvides i takt med, at aktiviteterne bliver oprettet på hundeweb:

Overnatning og forplejning – tilmeldingsfrist: 14. juli 2024

Lørdag

Agility – tilmeldingsfrist 26. juli 2024

Beg. B og BH-prøve – tilmeldingsfrist 21. juli 2024

Nose Work for nybegyndere – tilmelding på dagen til Christian Kronborg

Uoff. Nose Work 1 og 2, udesøg, køretøjssøg og beholdersøg – tilmeldingsfrist 26.07.2024

Udstilling, lørdag – tilmeldingsfrist 29. juni 2024

Søndag

Udstilling, søndag – tilmeldingsfrist 30. juni 2024

Officielle Rallyprøver – tilmeldingsfrist 21. juli 2024

Officielle LP-prøver – tilmeldingsfrist 4. juli 2024

0

REMINDER – DEADLINE – BLAD!!

Husk at deadline for aflevering af stof til bladet er d. 10. maj. 

@VM deltagere pr. disciplin (opfordret af Nico) – vi ser frem til at modtage fra jer.

NB: Stoffet sendes i TEKST format (Word eller lignende).

Billeder skal være i god kvalitet. Kan være fra smartphone. 

Redaktionen

0