Bladet er på vej ud – og hvis man stadig ikke har fået det tirsdag i næste uge (den 17. juni), vil redaktionen gerne have besked på redaktion@belgiskehyrdehunde.dk
Bedste hilsner
Redaktionen
JUN
2025
Kære DKK Specialklub,
Så blev den nye bekendtgørelse ”Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde” offentliggjort.
Den endelige ordlyd af bekendtgørelsen om sund avl af hunde har været ventet med spænding og DKK kan med glæde konstatere, at vores anbefalinger og indsigelser, til det første udkast til lovgivningen, er blevet hørt.
Velfærdsdelen af den nye bekendtgørelse, der omhandler alder, hvor ung og gammel en tæve må være, når den får hvalpe, hvor mange kuld tæven maksimalt må få, pauser mellem hvalpekuld samt andre tiltag der skal sikre tævens velfærd, er i høj grad kopieret fra DKK’s etiske regler, som DKK’s dygtige opdrættere allerede kender og følger. Disse regler gælder nu også for hunde udenfor den organiserede hundeavl – så alle hunde, stambog eller ej, skal følge disse regler.
På sundhedsdelen vil der nu fra 1. juli 2025 være lovgivning, der kræver godkendte undersøgelser på BOAS test for mops samt franske og engelske bulldogs, rygstatus på alle gravhunde, hjerte- og hjerne-scanninger på Cavalier King Charles spaniel og endelig HD og AD krav på de racer, der allerede nu, har avlskrav for disse undersøgelser i DKK.
I udkastet til bekendtgørelsen stod: ”Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til grad C, D eller E, må ikke indgå i avl”. Dette vakte stor bekymring hos DKK, og vi fik heldigvis mulighed for at gøre indsigelser, både i et høringssvar og ved et fysisk møde med Fødevarestyrelsen. Her præsenterede vi vores bekymringer ved at udelukke alle hunde med hofteleds-status C fra avlen. Vi anførte at udelukkelse af grad C fra avl ville udelukke hunde, som ingen kliniske symptomer har, men at udelukkelsen ville reducere genpuljen i nogle racer markant – med risiko for øget grad af indavl, og dermed risiko for øget sygdomsfrekvens og dårligere sundhedsstatus hos hundene.
…. og vi blev hørt!
Af den endelige bekendtgørelse fremgår det: ”Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til grad C må udelukkende anvendes i avl med en partner der har grad A”.
DKK er stolte og glade over dette resultat – men mest glade på hundenes vegne, og vel at mærke på alle hundes vegne, med eller uden stamtavle.
Dansk Kennel Klub tog for mere end et år siden initiativ til at samle de interessenter, der forventeligt kunne bidrage med faglige input til hvordan lovgivning om sund hundeavl kunne udformes. Det blev til et bredt og fantastisk samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Dyreværnet, DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation) og Dansk Kennel Klub. Vi vil gerne benytte anledningen til at takke vores samarbejdspartnere – uden en fælles indsats havde vi ikke opnået dette fantastiske resultat.
HUSK, at lovgivningen først træder i kraft 1. juli 😊
Bekendtgørelsen er nu tilgængelig på retsinformation:
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr. 607 af 26/05/2025)
Fødevarestyrelsens hjemmeside er ligeledes åben:
https://foedevarestyrelsen.dk/indgange/hundeavl
Ministeriets pressemeddelelse er udsendt:
https://fvm.dk/nyheder-og-pressemeddelelser/2025/jun/nye-regler-for-avl-af-hunde-traeder-i-kraft
Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB
Signe Hjorth Jensen
Kommunikationsmedarbejder
Direkte telefon:+ 45 56 18 81 46
| Dansk Kennel Klub Parkvej 1 • DK-2680 Solrød Strand Tlf. +45 5618 8100 http://www.dkk.dk • post@dkk.dk |
Lørdag den 2. august 2025 start ca. kl. 10
Adresse: Stadionvej 2, 4895 Errindlev.
Dommer: Lars Hindsgaul, banetegning ved Juraj Reza, Slovakiet
Tilmeldings frist: 25. juli 2025 kl 23:59
Belgiske hyrdehunde kan deltage individuelt eller som hold – kun medlemmer af SBH kan opnå DM-titel.
Der vil være SP og AG i klasse 1, klasse 2, senior løb samt åben klasse.
Åben klasse tæller til udtagelsesløb til FMBB 2026.
Åben klasse er også for tilmeldte hold.
Hold består af minimum 3 og max 4 deltagere.
Pris 1. løb for SBH-medlemmer 100 kr., efterfølgende løb 60 kr.
Ikke-medlem af SBH: 1. løb 150 kr., efterfølgende løb 60 kr.
Deltagerne forventes at hjælpe til med at få arrangementet til at køre (hjælpe med at hente forhindringer, ved selve konkurrencen og efter konkurrencen at få de lånte forhindringer tilbage).
Tilmelding via www.hundeweb.dk
Klik Læs mere for at tilmelde dig og din hund
Her finder du tilmelding til de forskellige aktiviteter på SBH Træf 2025
Mad og overnatning – i år kan du kun bestille til en person ad gangen. Vælg det ønskede til første person og læg det i indkøbsvognen. Klik på Tilbage-knappen og læg i vognen (husk at fjerne camping, hvis du har valgt det).
Agility, lørdag – tilmeldingsfrist 25. juli 2025
Nose Work – kommer senere
Udstilling lørdag – tilmeldingsfrist 1. juli 2025
Udstilling søndag – tilmeldingsfrist 1. juli 2025
Officielle LP-prøver søndag – tilmeldingsfrist 13. juli 2025
Officielle Rally-prøver søndag – tilmeldingsfrist 21. juli 2025
Stk. 1. Klubbens navn er Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde. Vedtaget på stiftende
generalforsamling d. 31. januar 1976.
Stk. 2. Klubben er en specialklub, der er anerkendt af og samarbejder med Dansk Kennel
Klub. DKKs love og tilhørende reglementer har forrang for specialklubbens vedtægter og
den mellem parterne i medfør af § 6, stk. 2, i DKKs love oprettede overenskomst.
Stk. 3. Dens hjemsted er hos den til enhver tid siddende formand.
Stk. 1. Klubben er opbygget med:
a. Urafstemning § 18 og § 19.
b. Generalforsamling § 12, 13, 14 og 15.
c. Bestyrelse § 7 og 8.
d. Medlemmer § 5.
Specialklubben for Belgiske Hyrdehundes formål er – i samarbejde med Dansk Kennel
Klub og i overensstemmelse med dennes formål og internationale forpligtelser – at fremme
kendskabet til Belgiske Hyrdehunde, og at bidrage til, gennem hensigtsmæssig avl, at
bevare og/eller forbedre racens kvalitet i forhold til FCI-standarden, herunder sundhed,
temperament, eksteriør og brugsegenskaber.
Stk. 1. Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde er DKK’s sagkundskab inden for
avlsarbejdet vedrørende Belgiske Hyrdehunde.
Stk. 2. Klubbens grundlag for avlsarbejde og restriktioner er den af FCI anerkendte
standard for Belgiske Hyrdehunde.
Stk. 3. Klubben er berettiget til efter aftale med DKK at fastsætte specielle regler for
avlsarbejde med klubbens racevarianter.
Stk. 4. Avlsforbud og restriktioner kan indføres, såfremt arvemæssige begrundelser herfor
foreligger, og efter godkendelse fra DKK’s sundhedsudvalg.
Stk. 1. Som medlem kan optages enhver, der opfylder betingelserne for optagelse i DKK.
Stk. 2. DKKs formand og direktør er kontingentfrie medlemmer af klubben, dog uden
stemmeret. De har på klubbens generalforsamling og øvrige arrangementer taleret og kan
lade sig repræsentere ved stedfortræder.
Stk. 3. Stemmeberettigede i alle klubbens anliggender er samtlige medlemmer, der i
mindst 6 måneder har været medlem af klubben, og som ikke er i kontingentrestance.
Stk. 4. Æresmedlemmer, der udnævnes af generalforsamlingen efter indstilling fra
bestyrelsen, er kontingentfrie.
Stk. 5. Medlemskab ophører ved udmeldelse eller ved manglende rettidig fornyelse af
medlemskab
Stk. 6. Medlemmerne skal, udover adresse oplysninger, oplyse en e-mailadresse således
at foreningen kan sende relevante meddelelser ud via e-mails og via hjemmesidens e-mail
service.
Stk. 1. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Kontingentet betales forud for et år ad gangen. Kontingentrestance ud over 1 måned
medfører tab af medlemskab.
Stk. 1. Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der varetager klubbens interesser
og forvalter dens midler. Samtlige medlemmer af bestyrelsen skal være medlemmer af
DKK.
Stk. 2. Valgbare til bestyrelsen er alle stemmeberettigede medlemmer, jf. §5, stk.3, og §5
stk.4, der er fyldt 18 år.
Stk. 1. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, suppleanter vælges for 1 år ad
gangen.
Stk. 2. I ulige år vælges 3 medlemmer til bestyrelsen, og i lige år vælges 2 medlemmer til
bestyrelsen.
Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Ved direkte udsendelse til medlemmerne i oktober måned bekendtgøres navnene
på de afgående bestyrelsesmedlemmer, samt om de pågældende er villige til at modtage
genvalg.
Stk. 4. Valget til bestyrelsen sker ved skriftlig urafstemning før den ordinære
generalforsamling. Valget afgøres ved simpelt relativt stemmeflertal. Ved stemmelighed
foretages fornyet afstemning vedrørende de pågældende kandidater blandt de
tilstedeværende stemmeberettigede på generalforsamlingen. I tilfælde af ny stemmelighed
foretages lodtrækning.
Stk. 5. Hvert år vælges 2 suppleanter til bestyrelsen. Valget sker ved skriftlig afstemning
på den ordinære generalforsamling. Valget afgøres ved simpelt relativt stemmeflertal. Ved
stemmelighed foretages lodtrækning vedrørende de pågældende kandidater. Suppleanter
vælges hvert år for 1 år af gangen.
Stk. 6. En suppleant, der indtræder i bestyrelsen i stedet for et afgået bestyrelsesmedlem,
indtræder i bestyrelsesmedlemmets valgturnus.
Stk. 7. I tilfælde af, at bestyrelsen bliver undertallig efter, at de valgte suppleanter er
indtrådt, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil førstkommende ordinære
generalforsamling.
Stk. 8. Skriftlige forslag til kandidater til bestyrelsen skal være formanden eller sekretæren
i hænde senest den 15. november forud for generalforsamlingens afholdelse. Sådanne
forslag skal være stillet af mindst 3 medlemmer. Navne på kandidater og stillere
offentliggøres ved direkte udsendelse til medlemmerne i december, samme år.
Stk. 9. Stemmesedler udsendes til alle stemmeberettigede medlemmer, jf. § 5, stk. 3, og §
5, stk. 4, senest 10 dage før generalforsamlingen. Stemmesedler kan afleveres personligt
på generalforsamlingen eller sendes til revisoren. Ved fremsendelse skal stemmesedlen
være revisoren i hænde senest 2 dage før generalforsamlingen.
Stk. 10. Stemmesedlerne åbnes og optælles på generalforsamlingen af de 2 på
generalforsamlingen valgte stemmetællere og revisoren, eller i dennes frafald
revisorsuppleanten.
Stk. 1. Valg af revisor og revisorsuppleant. På generalforsamlingen vælges en revisor i
lige år for 2 år og en revisorsuppleant hvert år for 1 år af gangen. Valget afgøres ved
simpelt relativt stemmeflertal. Ved stemmelighed foretages lodtrækning vedrørende de
pågældende kandidater.
Stk. 2. Valg af BHU, AG og LP formænd.
Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte udvalg, bestående af et hensigtsmæssigt antal
af klubbens medlemmer, til behandling af ethvert anliggende inden for arbejdsområdet.
Der skal være mindst 1 bestyrelsesmedlem i hvert udvalg. Formænd for
brugshundeudvalg, lydighedsudvalg og agilityudvalg vælges på generalforsamlingen for 2
år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Hvis der ikke på generalforsamlingen vælges en
formand for de respektive udvalg, er bestyrelsen bemyndiget til at udpege en midlertidig
formand. Hvis en generalforsamlingsvalgt formand fratræder sin post i utide, er
bestyrelsen bemyndiget til at udpege en midlertidig formand. BHU, AG og LP udvalg skal
bestå af min. 3 og maks. 5 medlemmer, ud over bestyrelsens repræsentant. Formanden
kan selv udpege medlemmer til sit udvalg.
Stk. 1. Bestyrelsen tiltræder umiddelbart efter generalforsamlingens afslutning.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og
sekretær og fastsætter selv sin forretningsorden. Omkonstituering kan finde sted.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer afgørelser i alle forhold, der ikke udtrykkeligt henhører under
generalforsamlingen eller urafstemning.
Stk. 4. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt, relativt stemmeflertal. Bestyrelsen er
beslutnings dygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Stk. 5. Klubben forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal
være formand eller næstformand.
Stk. 6. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, det af formanden eller bestyrelsen skønnes
nødvendigt.
Stk. 7. Der tages referat af bestyrelsesmøder. Referatet godkendes skriftligt af deltagerne,
og et beslutningsreferat fra hvert bestyrelsesmøde offentliggøres.
Stk. 8. Bestyrelsessuppleanter holdes af bestyrelsen løbende orienteret om bestyrelsens
arbejde og kan deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
Stk. 9. Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte udvalg bestående af et hensigtsmæssigt
antal af klubbens medlemmer til behandling af ethvert anliggende.
Bestyrelsen udpeger en kontaktperson fra bestyrelsen til hvert udvalg.
Stk. 10. Bestyrelseshverv er ulønnet, men bestyrelsen kan få refunderet udgifter, som
dokumenterbart er afholdt i klubbens tjeneste. Dette gælder dog ikke suppleanter.
Stk. 11. DKKs repræsentantskab.
Klubbens repræsentanter til DKK’s repræsentantskab udpeges af bestyrelsen.
Repræsentanter skal være medlem af DKK.
Stk. 1. Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Regnskabet, der skal opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik,
forelægges revisoren senest den 15. januar.
Stk. 1. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Generalforsamlingen
afholdes skiftevis øst og vest for Storebælt.
Stk. 2. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling ved direkte udsendelse til
medlemmerne i december måned året før afholdelsen. Indkaldelsen skal indeholde
oplysninger om tid og sted samt dagsorden.
Stk. 3. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
klubbens formand eller sekretær i hænde senest den 1. januar.
Stk. 4. Skriftlige forslag til kandidater til bestyrelsen skal være formanden eller sekretæren
i hænde senest den 15. november forud for generalforsamlingens afholdelse, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 5. Følgende materiale offentliggøres i februar ved direkte udsendelse til
medlemmerne:
Stk. 1. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende
punkter:
Stk. 1. Et medlem har 1 stemme ved hver valgrunde.
Stk. 2. Par, der betaler forhøjet kontingent (familiekontingent/samboende) betragtes som 2
medlemmer, med hver sin stemme.
Stk. 3. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Skriftlig afstemning kan finde sted, når et af de fremmødte medlemmer ønsker det.
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling finder sted, når bestyrelsen finder det nødvendigt,
eller når 25 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom,
med angivelse af dagsorden, der ønskes behandlet.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling, med angivelse af dagsorden, indkaldes senest 3
uger efter, at bestyrelsen har modtaget anmodning, ved direkte udsendelse til
medlemmerne til afholdelse senest 6 uger efter udsendelse af indkaldelsen.
Stk. 3. Afstemninger på en ekstraordinær generalforsamling sker som på den ordinære
generalforsamling.
Stk. 4. Der kan ikke behandles andre emner på en ekstraordinær generalforsamling end
de i dagsordenen indeholdte.
Stk. 5. Vedtagelser/afstemninger på en ekstraordinær generalforsamling sker som på den
ordinære generalforsamling.
Har et medlem overtrådt gældende regler, jvf. DKKs til enhver tid gældende love, kan der
træffes disciplinære foranstaltninger over for vedkommende.
Disciplinære foranstaltninger.
Stk. 1. Sådanne foranstaltninger kan bestå i:
a. Tildeling af
b. Frakendelse af kennelmærke.
c. Frakendelse af tillidshverv.
d. Udelukkelse fra deltagelse i skuer, udstillinger og prøver.
e. Udelukkelse fra adgang til stambogsføring.
f. Eksklusion.
g. Nedlæggelse af avlsforbud.
Stk. 2. Bestyrelsen for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde kan bringe sanktionerne under punkterne a) i anvendelse. Øvrige punkter kan kun bringes i anvendelse af DKK’s disciplinærnævn. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende bestemmelser i DKK’s love om disciplinære foranstaltninger.
Stk. 1. Bestyrelsen kan, når grundlaget for en disciplinærsag er til stede, og når hurtig indgriben skønnes nødvendig, indstille til DKK’s bestyrelse, at der træffes midlertidig beslutning om foranstaltning over for den eller de indklagede i overensstemmelse med DKK’s love § 26.
Stk. 2. En sådan midlertidig beslutning har gyldighed, indtil DKK’s disciplinærnævnets kendelse foreligger – dog højst i 6 måneder.
Stk. 1. Bestyrelsen kan, når den finder anledning dertil, henskyde ethvert spørgsmål til endelig afgørelse ved skriftlig urafstemning blandt klubbens stemmeberettigede medlemmer.
Stk. 2. Forslag udsendes til de stemmeberettigede medlemmer via klubbens valgte informationskanal, sammen med de autoriserede stemmesedler. Disse returneres jfr. anvisningerne påført stemmesedlerne.
Stk. 3. Når stemmesedlerne åbnes, skal mindst 3 bestyrelsesmedlemmer og den valgte revisor være til stede.
Stk. 4. Forslagsstillerne, eller repræsentanter for disse, skal indbydes til at overvære åbningen og optællingen af stemmerne.
Stk. 1. Klubbens love kan kun ændres ved en generalforsamlingsbeslutning.
Stk. 2. Lovændringer kan kun ske ved kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal er mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer, blanke stemmer tæller ikke med.
Stk. 3. Lovændringer kan dog først få gyldighed efter godkendelse af DKK.
Stk. 1. Stridigheder om anvendelse af denne vedtægt afgøres ved forelæggelse for DKK’s lovudvalg. Indbringelse af sådanne tvister kan alene ske ved bestyrelsens foranstaltning.
Stk. 1. Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde kan kun ophæves, når forslag har været dagsordenen ved en generalforsamling, hvor det skal vedtages med ¾ af de afgivne stemmer, og vedtagelsen er bekræftet ved en urafstemning med samme majoritet.
Stk. 2. Ophæves klubben, skal dens eventuelle formue anvendes til gavn for den Belgiske Hyrdehund, i henhold til formålsparagraffen.
Stk. 3. Bestyrelsen kan fremsætte forslag herom til behandling samtidig med forslag om ophævelse af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde.
Stk. 1. Forældredyr skal opfylde betingelserne i racens til enhver tid gældende stambogsføringsregler fastsat af DKK og FCI.
Stk. 1. Ovenstående love er vedtaget på generalforsamlingen den 06.03.2011. Følgende paragraffer er ændrede: § 8, stk. 3, og stk. 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 7, § 12, stk. 2, og stk. 5, § 15, stk. 2 og § 23, stk. 1 og 2
Ovenstående love er vedtaget på generalforsamling 04.03.2012. Følgende paragraffer er ændrede: § 1, stk. 2 og § 22, stk. 1(ny), stk. 2 og 3 annulleret, § 23, stk. 1 og 2.
Ovenstående love er vedtaget på generalforsamlingen den 03.03.2013. Følgende paragraffer er ændrede: §5, stk. 2. §16 ny. Tidligere §16 ændret til Stk. 1., §23, stk. 1 og 2.
Ovenstående love er vedtaget på generalforsamlingen d. 11.03.2018. Følgende paragraffer er ændrede: § 9 – Stk. 2 – ændring og tilføjelse, samt § 10 – Stk. 7 – ændring.
Ovenstående love er vedtaget på generalforsamlingen d. 16.03.2025. Følgende paragraffer er ændrede: §5 – Ny Stk. 6, §12 – Stk. 3 – ændring, §18 – Stk. 2 – ændring.
Stk. 2. Lovene er godkendt af DKK og træder i kraft 22.04.2025.
| Slutstilling 2024 | |||||||
| AG | SP | SUM | |||||
| Point | Point | Point | |||||
| Placering | Føre(e) | Hund | Kaldenavn | DKK NR. | |||
| 1 | Frank Rosengaard | Su Meile Iquitos | Iq | DK02549/2018 | 58 | 58 | |
| 2 | Gitte Eilstrup | Beat by Sweety World of Matrix | Beat | DK12856/2017 | 30 | 20 | 50 |
| 2 | Annett Jørgensen | Finn Noir Miracle | Mira | DK10894/2014 | 10 | 40 | 50 |
| 4 | Gitte Hansen | Izzy vom Lausitzeck | Izzy | DK20223/2016 | 30 | 10 | 40 |
| 4 | Annett Jørgensen | Halley di Terra Luna | Halley | DK22242/2021 | 20 | 20 | 40 |
| 6 | Ann-Cathrine Nesager | Theia | 9 | 20 | 29 | ||
| 7 | Charlotte Mølgaard Hansen | Nelli | 20 | 20 | |||
| 7 | Annett Jørgensen | Si-Stell’s Hr. Frederiksen | Sully | 10 | 10 | 20 | |
| 9 | Johanna Andersen | Grejsi Hronovskypramen | Ejsi | DK14049/2017 | 9 | 9 | 18 |
| 9 | Anne Rath Petersen | Vom Hunderath Fila | Fila | DK18807/2019 | 18 | 18 | |
| 11 | Ann-Cathrine Nesager | Boholdt Enya | Enya | DK18153/2015 | 10 | 10 | |
| Hund | Ejer | Forårs udstilling | Træf Lørdag | Træf Søndag | Juleudstilling | I alt |
| TERVUEREN | ||||||
| Glimbi’s Dodi V. Udine | Kit og Erik Breukelman | 65 | 65 | |||
| Traxa’s Helena | Susanne Kjærstad | 60 | 60 | |||
| Glimbi’s Nash V. Pascha | Susanne Kjærstad | 38 | 38 | |||
| Mrs. Tuci | Mona Mortensen | 37 | 37 | |||
| Glimbi’s Zaco V. Naiade | Sabrine Christiansen | 36 | 36 | |||
| Luavjan’s Ruzzle Duzzle | Kit Breukelman | 25 | 25 | |||
| Glimbi’s Xsanna V. Gaia | Sabrine Christiansen | 24 | 24 | |||
| Audry | Jan Jensen | 22 | 22 | |||
| Glimbi’s Zia V. Naiade | Helle Christiansen | 19 | 19 | |||
| Glimbi’s Rosita V. Gaia | Malene Christiansen | 15 | 15 | |||
| MALINOIS | ||||||
| Boholdt Kylie Minogue | Pernille Boholdt og Suzy Larsen | 65 | 65 | |||
| Maligårdens Juggernaut | Louise Egdal | 60 | 60 | |||
| Boholdt Led Zeppelin | Pernille Boholdt | 38 | 38 | |||
| Mille E Una Notte Dei Baci Di Dama | Louise Egdal | 36 | 36 | |||
| GROENENDAEL | ||||||
| Glimbi’s Kain V. Janis | Helle Jensen | 65 | 65 | |||
| Si-Stell’s Hashtag Hot Henna | Erika B. Nielsen | 60 | 60 | |||
| Dutches de Bruine Buck | Sabrina Haaning, Paw Sahl Rasmussen | 38 | 38 | |||
| Glimbi’s Kato V. Janis | Jørgen og Anne-Grethe Kristensen | 36 | 36 | |||
| Eternity’s Eldina | Kit og Erik Breukelman | 36 | 36 | |||
| Kenziana Black Aurora | Jan Jensen, Stine Bukhave | 34 | 34 | |||
| Db Poltava Av Nangijala | Susanne Kjærstad | 25 | 25 | |||
| Casfan Opium | Karin Larsen | 25 | 25 | |||
| Casfan Prince Charming Pi | Karin Larsen, Anette Barksman | 19 | 19 |
I inviteres igen i år til at deltage i Hundens Dag i Tivoli København søndag den 24. august 2025 😊
Uformelt og hyggeligt
Hundens Dag i Tivoli er blevet en hyggelig tradition. Mange har fundet ud af, at det er en god lejlighed til at mødes med racefæller og til at vise sin race frem for havens andre gæster. De fleste mødes ved raceparadens start og følges ad med deres racefæller gennem haven. Jo flere af samme race, jo flottere ser raceparaden ud.
Hvad skal der ske på dagen?
Dagens program starter med en raceparade gennem haven, hvor hundene går inddelt i grupper. Der er en officiel racerepræsentant for hver race, men alle fremmødte hunde er velkomne til at gå med i paraden. Efter raceparaden samles alle ved Plænen, hvor der er ca. en times underholdning på scenen.
Årets tema
Igen i år er der show på scenen efter raceparaden, hvor DKK’s adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen traditionen tro er vært.
Deltag i raceparaden
Der er én officiel repræsentant for hver race, som får en gratis entrebillet til Tivoli. Stiller I som klub med flere hunde af samme race, er alle velkomne til at gå med i paraden.
Tilmelding
Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet via dette link: http://dkkhundensdag.dk/tivoli/register2025.php Efter 1. juli åbner vi for tilmelding fra øvrige medlemmer på de racer vi ikke har modtaget tilmeldinger fra via specialklubberne.
Bemærk: I år har vi både raceparade på Ledreborg Livsstilsdage i juni og denne raceparade i Tivoli i august. Vær derfor opmærksom på at tilmelde det rigtige arrangement (der er forskellige links).