Konkurrencer med VM udtagelse til FMBB Agility VM 2018

Dato Type Arrangør Sted Løb der tæller
1. juli 2017 Træf SBH og AG-udvalget Ribe 2 åbne klasser
5./6. August 2017 Stævne Vestegnens Hundeskole Albertslund 2 åbne klasser
26. el 27. august 2017 Udtagelseskonkurrence AG-udvalget Sorø 2 AG og 2 SP 
28. januar 2018 Udtagelseskonkurrence AG-udvalget Herringløse (Indendørs) 2 AG og 1 SP
25. februar 2018 Udtagelseskonkurrence AG-udvalget Herringløse (Indendørs) 2 AG og 1 SP

Hvis du har lyst til at deltage og prøve at kvalificere dig til VM 2018 og bor vest for Storebælt, så kontakt udvalget, så prøver vi at finde en løsning på transportudgifterne.

0

Nye beregningsregler til Årets LP-hund

I slutningen af år 2016 startede LP-udvalget en revision af reglerne til Årets LP-hund, da den hidtidige pointgivning ikke på retfærdig vis afspejlede, hvilken hund, der har klaret sig bedst hen over året.

LP-udvalget sendte forslaget til ”høring” hos medlemmerne. Der kom lidt forslag/inspiration retur.

Udvalget har valgt at fortsætte med en udregning inspireret af brugshundenes. Her gives flere point, jo højere klasse man konkurrerer i. På den måde vil vi forsøge at gøre konkurrencen om årets lydighedshund mere attraktiv og fair for alle hunde, uanset klasse. Se den nye pointgivning samt eksempel på udregning her.
Det nye beregningen grundlag er således vedtaget og gældende for Årets hund 2017 (altså med start fra 15.11 2016)

LP-udvalget håber, at I vil tage godt i mod de nye regler.

LP-udvalget
Ulla Høm og Charlotte Nørregaard

0

Regler for Årets LP-hund

Adgangskrav:

  1. Hunden skal være en Belgisk Hyrdehund
  2. Hunden skal være stambogsført i DKK og ejeren/føreren skal være medlem af SBH. Ejeren/føreren skal være medlem af SBH såvel på tidspunktet for opnåelse af pointene, som ved det træf, hvor pokalen uddeles. Points gives til hunden uanset fører.
  3. Alle DKK-godkendte prøver tæller, inkl. specialklubbernes.
  4. Prøver skal bestås med mindst en 3. præmie for at give point

Betingelser:

  1. Alle LP-deltagerne sender hurtigst muligt deres resultater for perioden 16. november et år-15. november året efter til LP-udvalget og senest inden 20. november. Listen bliver opdateret løbende.
  2. Alle LP-deltagerne skal oplyse hundens variant, navn og reg.nr., samt ejerens/førerens navn.
  3. Alle LP-deltagerne skal oplyse hvor prøven er foregået, dommerens navn, hvilken klasse resultatet er opnået i, samt antal opnåede point og max. point for klassen.

Regler:

  1. Pokalen uddeles på træffet det efterfølgende år.
  2. Det vil være ekvipagens 3 højeste antal point, der tæller til konkurrencen.
  3. Der gives yderligere 1 point for resultater opnået ved LP-prøver på årets SBH Træf.
  4. Vinder er den ekvipage, der sammenlagt opnår det højeste antal point, uanset hvilken klasse hundene har opnået point i eller om det er forskellige LP-klasser.
  5. Ved pointlighed tæller: 1. højeste beståede prøve niveau, 2. højest opnåede procent af max. point, 3. yngste hund

Beregning af point

Skema til beregning af point til Årets LP-hund
  3. præmie 2. præmie 1. præmie
80-89,99%
1. præmie
90-100%
LP1 120-139,5 140-159,5 160-179,5 180-200
Point 6 9 12 15
LP2 168-195,5 196-223,5 224-251,5 252-280
Point  9 12 15 18
LP3 192-223,5 224-255,5 256-287,5 288-320
Point  12 15 18 21
LP Champ 192-223,5 224-255,5 256-287,5 288-320
Point  15 18 21 24
LP Elite 192-223,5 224-255,5 256-287,5 288-320
Point  18 21 24 27
     
De tre højest opnåede point tæller til Årets LP-hund

Eksempel:

Finn og Fido har i LP1 opnået 165 point, max er 200 point
De 165 point ligger i intervallet 80-89,99% af max. point og Fido får 12 point

Fido har med Frida som fører opnået 215 point i LP2 på SBH’s Træf, max. er 320 point.
De 215 point er nok til en 2. præmie og Fido får 12 point samt et ekstra point for at stille op på Træffet, i alt 13 point.

Fido har i alt 25 point i konkurrencen om Årets LP-hund.

Reglerne er revideret januar 2017 og gælder fra og med konkurrencen om Årets LP-hund 2017.

3

Guide til det gode hundehold – ny guide fra DKK

Kære DKK specialklubber og Kredse

Vinteren har sat ind over Danmark. Der er frost og sne i luften og det varer sikkert ved i nogle måneder. Vore hunde påvirkes af det kolde vejr – særlig hunde der opholder sig i hundegårde – enten i dagtimerne eller hele døgnet. Alle hunde skal have gode forhold – og det er hundeejernes ansvar.

DKK har, i samarbejde med politiet, Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnet, udarbejdet en ny guide, som giver gode råd om indretning, pasning og håndtering af hunde. Formålet er, at hundeejerne kender lovgivningen på området og bliver inspireret til at lave de bedste rammer for hundene. DKK har stået for udarbejdelsen af hæftet, som vi har kaldt “Guide til det gode hundehold”. 

“Guide til det gode hundehold” er nu tilgængelig på DKK’s hjemmeside via linket nedenfor – både i en ”bladre-pdf” og i en print venlig version. http://www.dkk.dk/side.asp?ID=34499 

Vi håber, at I vil tage rigtig godt i mod guiden og dele den i jeres netværk.

Husk, at hvis I har kendskab til steder, hvor hundenes forhold ikke er tilstrækkeligt gode, så bedes I enten selv reagere eller kontakte undertegnede. 
Vi kan kun hjælpe hundene, hvis vi har kendskab til problemerne. Tak fordi I hjælper os med at hjælpe hundene.

 

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB

 

Lise Lotte Christensen

Kennel- og adfærdskonsulent

0

Tidligere SBH-formand Gert Christensen er død

Den 22. november 2016 sov tidligere SBH-formand Gert Christensen stille ind efter lang tids sygdom. Gert Christensen blev begravet lørdag den 26. november 2016. 

Klubben sendte en bårebuket med en hilsen: “En sidste hilsen fra Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde. Du har gjort en stor forskel på mange måder – det er vi taknemmelige for”.

Gert har haft belgiere siden starten af 1980’erne og haft succesfuldt opdræt med Groenendael – Kennel El Xarroz. Han var, hvis ikke den første, så én af de første, der blev uddannet som  specialdommer for belgiske hyrdehunde. Dertil har han arbejdet for vores klub, hvor han også har bestridt formandsposten.

Æret være hans minde.

0

Revision af Regler for Årets LP Hund

Interessen for at deltage i DKK´s LP program vokser i disse år i SBH-regi, i alt 11 belgiere har deltaget og det er jo dejligt.

LP-Udvalget har gennem nogen tid dog haft fokus på at de nuværende regler til Årets LP hund bør revideres og specifikt ønsker LP-Udvalget en revision af det nuværende beregningsgrundlag til Årets LP Hund.

Den nuværende pointgivning er ikke fair og afspejler ikke på retfærdigvis, hvilken hund, der har klaret sig bedst hen over året.

Som udregningen er nu, tæller tre resultater i hver klasse, hvilket betyder, at en hund, der starter i klasse 1, (teoretisk) kan optjene point for 3 resultater i hver af klasserne 1, 2, 3, Champion og Elite – i alt 15 tællende resultater, mens en hund i eliteklassen kun kan opnå 3 tællende resultater. Resultaterne i eliteklassen giver ikke flere point end et resultat i klasse 1, hvilket ikke virker helt retfærdigt, da det er ulige sværere at opnå høje pointtal i eliteklassen.

LP-Udvalget har diskuteret forskellige løsningsmodeller, og har bla. kikket lidt på udregningen fra brugshundene. Her gives flere point, jo højere klasse man konkurrerer i. På den måde vil vi forsøge at gøre konkurrencen om årets lydighedshund mere attraktiv og fair for alle hunde, uanset klasse. Se forslag til beregningsoversigt her.

LP-Udvalget vil gerne sende forslaget i ”høring” og modtager meget gerne forslag/inspiration fra jer medlemmer, så vi kan få optimeret beregningen og skabe en mere fair konkurrence.

Forslag og kommentarer skal være LP-Udvalget i hænde senest 4.12 og sendes til : ullahom@gmail.com

0

Til alle med belgisk hyrdehund som løber agility

Agilityudvalget er ved at planlægge kurser og VM udtagelsesløb i 2017 og vil rigtig gerne have flere deltagere med. Så går du og træner lidt agility, men ikke tidligere har været med på kurser arrangeret af SBH, så kom frem nu.

Lige nu bor de fleste der løber agility i SBH på Sjælland, men hvis der er nogle i resten af landet der kunne ønske at deltage, men ikke ønsker at kører til Sjælland, så kom frem, så kan udvalget måske planlægge arrangementer uden for Sjælland.

Agilityudvalget kunne rigtig godt tænke sig at have flere deltagere til vores arrangementer.

På agilityudvalgets vegne
Annett

0

Årets Brugshund 2016

Årets Brugshund 2016  
       
       
Hundefører Hund Point i alt Placering
       
Karina Annesen Independent Spirit´s I´ro 186 1
William Willee Daneskjold Sofie 165 2
Jørgen Nielsen Jenos Rika 135 3
Jens Carlseng Jenos Nathan 126 4
Mads Orbe Zerberuzdk Devil 102 5
Brian Petersen Daneskjold Xivan 99 6
Jette Voergaard Daneskjold Wespe 69 7
Søren Jensen Safft Security’s Cooper 69 7
Mikkel Carlseng Zerberuzdk Bida 66 9
Bo Gryholt Jenos Ouzo 66 9
Lone Nielsen Daneskjold Wupti 66 9
Henrik Hjort Jenos Jappy 42 12
Henrik Annesen Daneskjold Sui 33 13
Tine Bendixen Jenos Idefix 33 13
Jørgen Larsen Vandalens Karen 33 13
Lone Nielsen My’s Lya Elvis av Eske 33 13
Bent Haugesen Zerberuzdk Dexter 33 13
Lene Geisler Vandalens Mona 30 18
Margit Jensen Daneskjold Duchess 30 18
Jens Carlseng Jenos Oline 30 18
William Nielsen Daneskjold Topper 30 18
0
Page 51 of 97 «...2030404950515253...»