SBH’s Nose Work udvalg arrangerede SBH’s første Nose Work DM lørdag den 2. august 2025 på træffet.
Niveauet var en klasse NW2+, som var kraftigt inspireret af DcH’s NW Åben klasse, hvor der kan være 1-3 kilder i hvert moment og hundeføreren ved ikke, hvor mange kilder der er.
Kate Frederiksen havde skaffet en masse sponsorgaver og udvalget havde også skaffet lidt NW-relaterede præmier.
Bedste Belgiske hyrdehund og dermed SBH’s allerførste Danmarksmester blev Beat by Sweety World of Matrix med hundefører Gitte Eilstrup. Stort tillykke til de to.
Vi har været så heldige at få Martina Magnoli Klimesova og Carlo Magnoli til at holde kursus 13-14. september 2025.
Både Martina og Carlo har været i sporten i mange år. Martina har løbet med malinois, border og mudi og er pt. regerende verdensmester. Carlo løber med malinois og har i mange år været en del af eliten og deltog bl.a. til VM i 2024.
Lørdag er det i Herringløse med Martina. Søndag er det i Hund 360 hvor både Martina og Carlo har 2 hold hver.
Holdene bliver opdelt med 5 kursister pr. hold. Hvert hold er fra 9 – 13 og 14-18. Alle niveauer kan deltage.
Prisen for kurset er 750 kr. pr hold, men prisen for medlemmer af SBH er 400 kr. pr hold
Tilmelding på Messenger til Gitte Eilstrup eller på mail giei@soroe.dk eller i Facebook-begivenheden.
Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde afholdt søndag den 4. august 2025 sit årlige sommertræf i Errindlev på Lolland-Falster – en dag fyldt med både LP-prøver, rally og hyggeligt samvær. Trods regnfulde forhold blev dagen præget af stor opbakning, flot sportsånd og imponerende præstationer i alle klasser.
Et af dagens højdepunkter var kåringen af årets SBH Danmarks Mestre i lydighed – en hæderstitel tildelt den bedst placerede belgier i hver LP-klasse.
Følgende ekvipager blev kåret som SBH Danmarks Mestre i LP 2025:
LP1: Dorte Blichmann Egerod & Isell’s Bazil
LP2: Gitte Hansen & Ganja Von Der Grossen Freiheit
LP3: Erika B. Nielsen & Si-Stell’s Hashtag Hot Henna
LP Champion: Lisbeth Otvald & Deevee Von Der Nidderspitz
LP Elite: Frida Olsson & Cherberos Carma
SBH ønsker alle vinderne et stort og velfortjent tillykke med titlen og de stærke præstationer, som ligger bag.
Vi takker samtidig alle øvrige deltagere, dommere, prøveledere og frivillige, som gjorde det muligt at gennemføre dagen i god stemning og med høj faglighed.
Tak for endnu et vellykket træf i selskab med passionerede hundeførere og vores elskede belgiske hyrdehunde.