Hyrdning

Indbydelse til instinkttest

Søndag d. 23/11-25 afholder SBH instinktest  (Natural Herding Aptitude Test – NHAT) , hvor du har mulighed for at få afprøvet din hunds medfødte hyrdeinstinkt. Testen afholdes ved Svinninge på Sjælland. 

Vi får en dygtig, italiensk dommer, Laura Vassalo, der har stor erfaring som dommer  og som selv er både opdrætter af og dommer for belgiske hyrdehunde til at dømme. Laura har tidligere dømt NHAT her i Danmark. 

Testen består af 2 dele. En socialdel, hvor hunden skal kunne begå sig i almindelige, lette situationer uden angst eller aggression. Dens reaktion på lyd (ikke skud) testes og den skal vise basal kontakt til sin fører. Der kræves ingen forudgående lydighedstræning.

Hyrdedelen skal vise din hunds instinkt. Den introduceres for fårene i etaper, først hvor hunden er udenfor round pennen og afhængigt af hundens attitude og interesse,  så kommer den ind i round pen til fårene, først i snor og senere evt. løs.

Har du lyst til at deltage, men har nogle spørgsmål,  så kontakt en fra hyrdeudvalget.

  • Sabrina Haaning
  • Erika Bregentved Nielsen
  • Louise Egdal

Hvor: Svinninge, Sjælland

Hvornår: 23/11-25 ca.  kl. 8-16

Hvem: Alle DKK stambogsførte hyrdehunderacer (jf FCi liste) , der er fyldt 9 mdr. Belgiske hyrdehunde har fortrinsret,  men der åbnes for andre racer,  såfremt pladserne ikke fyldes op med belgiere.

Hvordan: Tilmelding via hundeweb

Hvorfor: For at få testet din hunds instinkter af anerkendt FCI dommer og få mulighed for at få titlen NHAT på din hunds profil på hundeweb.

Gå ikke glip af en givende dag i selskab med andre hundemennesker, oplev din og andres hunde i for manges vedkommende ukendte situationer. Du kan blive positivt overrasket og måske også grebet af det. 

Du skal have en resultatbog – det kan være en SBH Brugsprøvebog (kræver medlemskab af SBH) eller en DKK resultatbog, fx LP eller Agility.

Vel mødt! 

SBH’s hyrdeudvalg

0

Invitation til FMBB seminar i hyrdning

Vi har modtaget denne invitation fra FMBB:

Hi all !!

Our FMBB Commission (Jitka Fenclová) is giving a webinar about “Herding with Belgian Shepherds”.

This is a discipline were the FMBB will organize world championships for Belgian Shepherds.

The lead for a information is Miss Jitka Fenclová, our FMBB Herding Commission.

For more below and on the FMBB website.

Registrations also visit FMMB website or use this link.

0

Invitation til hyrdeinstinkttest – FCI Natural Herding Aptitude Test (NHAT)

Søndag den 17. november 2019 afholder SBH’s Aktivitetsudvalg hyrdeinstinkttest. Testen foregår på adressen Grønholtvej 60A, 3480 Fredensborg.

Der er plads til max. 20 hunde. Medlemmer af SBH har fortrinsret. Du finder dit medlemsnummer bag på Belgierbladet ved din adresse.

Hvad sker der til en instinkttest?

Testen består af to dele – Del 1 er en social del, hvor dommeren vurderer hundens kontakt med mennesker og med hunde. Man tester lydfølsomhed ved fx at rasle med plastikflasker eller lignende. Der bliver ikke skudt.

Til sidst bliver samarbejdet med føreren vurderet – føreren skal lede hunde over en forhindring, hunden skal efterlades hos en hjælper, men føreren går ca. 15 m væk og man skal kalde hunden til sig.

Dommeren noterer kort hundens opførsel og giver hunden karakteren Bestået (P), ikke bestået (NP) eller Diskvalificeret (DIS), hvis hunden er aggressiv.

Del 2 er den del, hvor hundens hyrdeinstinkter afprøves.

Delen indeholder følgende

  • Hundens tilgang til flokken – hvordan nærmer den sig
  • Hundens kontakt med flokken
  • Hundens interesse og initiativ

Karakterer: Excellent (EXC), Good (G), Insufficient (INS) eller Disqualified (DIS) (kun ved alvorlig aggressivitet overfor fårene).

Hvis hunden bliver diskvalificeret, må den ikke deltage i testen igen før efter et år. Hvis hunden får Insufficient, må den deltage ved en ny test.

Se FCI’s regler her (engelsk)

Se en lille tegnefilm om Del 2 – hyrdedelen, her

Pris for SBH-medlemmer: 400 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 500 kr.

Tilmelding til hyrdeinstinkttest – tilmeldingen er åben. Der åbnes for andre racer om et par uger, så vent ikke alt for længe…

0

Invitation til foredrag om hyrdning med Belgiske hyrdehunde i forbindelse med Juleudstillingen

SBH’s Udstillingsudvalg og det nye Aktivitetsudvalg inviterer til juleudstilling og foredrag af hyrdedommer Laura Vassallo fra Italien.

Begge dele vil foregå lørdag den 16. november 2019 i Hårlev Hallen, Industrivej 39, 4652 Hårlev

Vi starter med vores traditionelle Juleudstilling, hvor Laura Vassallo vil bedømme vores hunde. Når udstillingen er slut, vil Laura holde et par timers foredrag.

Foredraget vil handle om belgierens måde at hyrde på, historie, standard, opførsel og sundhed. Foredraget holdes på engelsk.

Pris for SBH-medlemmer 100 kr.
Ikke-medlemmer skal betale 200 kr.
Deltager med hund tilmeldt på juleudstillingen har gratis adgang.

Tilmelding til udstilling

Tilmelding til foredrag

Hvis du er tilmeldit udstilling og har lyst til at deltage i foredraget, så skriv til pia@vanacker.dk.

0