Nyheder

Indbydelse til instinkttest

Søndag d. 23/11-25 afholder SBH instinktest  (Natural Herding Aptitude Test – NHAT) , hvor du har mulighed for at få afprøvet din hunds medfødte hyrdeinstinkt. Testen afholdes ved Svinninge på Sjælland. 

Vi får en dygtig, italiensk dommer, Laura Vassalo, der har stor erfaring som dommer  og som selv er både opdrætter af og dommer for belgiske hyrdehunde til at dømme. Laura har tidligere dømt NHAT her i Danmark. 

Testen består af 2 dele. En socialdel, hvor hunden skal kunne begå sig i almindelige, lette situationer uden angst eller aggression. Dens reaktion på lyd (ikke skud) testes og den skal vise basal kontakt til sin fører. Der kræves ingen forudgående lydighedstræning.

Hyrdedelen skal vise din hunds instinkt. Den introduceres for fårene i etaper, først hvor hunden er udenfor round pennen og afhængigt af hundens attitude og interesse,  så kommer den ind i round pen til fårene, først i snor og senere evt. løs.

Har du lyst til at deltage, men har nogle spørgsmål,  så kontakt en fra hyrdeudvalget.

  • Sabrina Haaning
  • Erika Bregentved Nielsen
  • Louise Egdal

Hvor: Svinninge, Sjælland

Hvornår: 23/11-25 ca.  kl. 8-16

Hvem: Alle DKK stambogsførte hyrdehunderacer (jf FCi liste) , der er fyldt 9 mdr. Belgiske hyrdehunde har fortrinsret,  men der åbnes for andre racer,  såfremt pladserne ikke fyldes op med belgiere.

Hvordan: Tilmelding via hundeweb

Hvorfor: For at få testet din hunds instinkter af anerkendt FCI dommer og få mulighed for at få titlen NHAT på din hunds profil på hundeweb.

Gå ikke glip af en givende dag i selskab med andre hundemennesker, oplev din og andres hunde i for manges vedkommende ukendte situationer. Du kan blive positivt overrasket og måske også grebet af det. 

Du skal have en resultatbog – det kan være en SBH Brugsprøvebog (kræver medlemskab af SBH) eller en DKK resultatbog, fx LP eller Agility.

Vel mødt! 

SBH’s hyrdeudvalg

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.