Kære alle
Hundeloven skal – som alle ved – til revision i løbet af året. Fødevarestyrelsen, som har overtaget området fra Justitsministeriet 1. jan . 2012, er i fuld gang med at forberede lovrevisionen. DKK har allerede i september 2010 sammen med Den Danske Dyrlægeforening gjort opmærksom på behovet for at få ændret de nuværende bestemmelser om skambidning.
Flertallet af DKK’s medlemmer ønsker ikke pitbulls tilbage på gaderne. Til gengæld vil de kunne færdes med deres almindelige hund uden risiko for aflivning besluttet af en politimand, selv om den skulle lave en mindre skade på en hund, som f.eks. overrasker den.
Der er næppe tvivl om, at nogen vil give os på hattepulden for at ønske forbuddet mod pitbulls opretholdt.
I forhold til FCI-anerkendte og FCI-stambogsførte racer blandt de nuværende forbudsracer opretholder vi i artiklen det, vi hele tiden har sagt: ophævelse af raceforbud, men snor og mundkurv, hvis de kan forveksles med pitbulls (det gælder amerikansk staffordshire terrier og dogo argentino).
De, som følger med på “Hundenyt” på www.dkk.dk vil vide, at vi også i forhold til sagen om schæferhunden Thor, har opfordret Nordsjællands Politi til at revurdere sagen, fordi vi mener, at der anvendt en forkert paragraf i loven. Politiet har endnu ikke besvaret vores henvendelse.
Til HUNDENs martsnummer har vi udarbejdet en artikel, som forsøger at opridse de mange problemstillineger, som indgår i arbejdet.
I anledning af den aktuelle debat om Thorsagen og weekendens demonstration, som også involverede politisk deltagelse fra Enhedslisten og partiet Focus, fandt DKK det vigtigt, at delagtiggøre Folketingets dyrevelfærdsordførere, medlemmerne af Fødevareudvalget og medlemmerne af Retsudvalget i artiklens indhold, som blev sendt til dem i fredags. Det vil naturligt nok føre til debat på de sociale medier, hvorfor vi nu også sender artiklen til DKK’s specialklubber.
Har klubbens bestyrelse (ikke enkeltmedlemmer) spørgsmål, er I velkomne til at kontakte adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen, kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen eller undertegnede/direktør Jens Glavind.
Har SBH’s medlemmer spørgsmål til artiklen, er I velkomne til at sende disse til bestyrelsen, som samler sammen og sender videre til DKK.
Læs artiklen her