Regler – Agility

Ikke danske statsborgeres mulighed for at repræsentere SBH i internationale konkurrencer

Bestyrelsen har besluttet, at det fremadrettet vil være muligt som ikke dansk statsborger at kunne repræsentere SBH i internationale konkurrencer. 

SBH følger de af DKK fastsatte rammer herfor; ”For at deltage på et landshold skal man enten være statsborger i landet eller have været fastboende i landet i mindst 12 måneder.”

0

Udtagelsesregler til FMBB Agility VM

For at ansøge:

  1. Ansøgerne skal være medlem af SBH i hele udtagelsesforløbet samt under deltagelsen i VM.
  2. Det er en forudsætning, at hunden er DKK stambogsført og ejer/fører er dansk statsborger.
  3. Det er ekvipagen der samler point, hunden kan således godt opnå point med flere førere, hver enkelt ekvipage skal dog have søgt om deltagelse på landsholdet (se punkt 4). Den fører der er tilmeldt stævnet med hunden er også den, som skal løbe med den.
  4. Der skal ansøges skriftligt til formanden for SBH’s Agilityudvalg om deltagelse på landsholdet (på det udarbejdede skema). Der optjenes point fra den dato ansøgningen er modtaget i udvalget.
  5. Kun ansøgere, der uden forbehold kan og vil indgå som en del af landsholdet, såvel på som udenfor banen, vil kunne komme i betragtning.
  6. Tæver kan tidligst deltage til VM 16 uger efter de har født.
  7. Hvis der er klaget over hund eller fører til DKK og klagen har fået medhold kan man ikke komme i betragtning til landsholdet før en eventuel straf er afviklet.

Udtagelse:

  • Udvælgelse til landsholdet vil blive foretaget ud fra de point, der er optjent ved de konkurrencer, der af agilityudvalget er udpeget som udtagelsesstævner og som fremgår af SBH’s hjemmeside.
  • Udtagelsesstævnerne løber fra maj (år 1) til februar (år 2) og giver adgang til deltagelse i VM afholdt i efterfølgende periode marts – december (år 2). Dvs at hvis der i år 2 ikke afholdes et VM er en ny udtagelsesperiode i gang.
  • For at komme i betragtning til VM, skal man deltage i minimum en af de udpeget konkurrencer og have gennemført mindst et løb.
  • De 4 højst placeret på listen udtages til at løbe hold og individuelt, mens de øvrige kun løber individuelt.
  • Blandt ansøgere gives point pr. løb efter følgende system:

Grundpoint:

  • Fejlfrit løb = 100 point
  • Løb med 5 banefejl = 75 point
  • Løb med 10 banefejl = 50 point
  • Løb med 15 banefejl = 25 point

Tidspoint:

  • 1 tidspoint = 0,1 sek
  • Vindertid = Tiden for den hurtigste ekvipage med maks 0 fejl, dog minimum 4,3 m/sek i agility og 4,5 m/sek i spring .

                      Eks.

                      1,00 sek langsommere end vindertid = – 10 point

                      1,32 sek hurtigere end vindertid = + 13,2 point

HundFejlTidGrundpointTidspoint (AG/SP)Sum (AG/SP)Kommentar
Aka044,00100-5,2 / -34,494,8 / 65,6Næst hurtigste tid.
         
Pluto042,561000 / -10100 / 90Hurtigste fejlfri = Vindertid i agility, men ikke i spring hvor der ikke er løbet 4,5 m/sek
Fenris537,007555,6 / 45,6130,6/ 120,65 sek. Hurtigere men med 5 fejl.
Snoopy546,4575-38,9 / -48,936,1 / 26,1Langsommeste tid
Hugo1037,005055,6 / 45,6105,6 / 95,610 fejl med 0,4 hurtigere end vindertid
IdefixDisk 0  Disk giver ikke point

Banen er 187 m og giver derfor en minimum vindertid i agility 43,48 sek og  i spring 41,56 sek.

Løb med mere end 15 banefejl får ingen point. Disk får ingen point.

Ved pointlighed

  • Ved pointlighed vil den ekvipage med flest point fra Agilityklasser vægte mest.
  • Ved forsat pointlighed vil flest gennemførte løb uden disk vægte mest
  • Ved forsat pointlighed vil den ekvipage med færrest banefejl (gennemsnit) vægte mest
  • Ved forsat pointlighed vil Agility-udvalget foretage udvælgelse.                       
  • Fravalg af en eller flere ekvipager blandt de 8 hunde på listen kan kun ske i ganske særlige tilfælde, fx hvis hund eller fører bliver skadet eller syg. Et fravalg kræver i alle tilfælde en saglig, skriftlig begrundelse fra udvalget.
  • Reserven er den næste som ikke er blandt de 8 udtagne
  • Udtages en hund med flere førere kan den kun deltage med en fører. Der kan kun opnås udtagelse med én hund. Opnår man at være blandt de otte med point nok til udtagelse med to eller flere hunde, må man vælge den hund, man ønsker at deltage med.
  • Udtagelsen sker i god tid før tilmeldingsfristen til VM og foretages af agilityudvalget. Udvalgets formand meddeler skriftligt alle ansøgere om udtagelsen senest 2 mdr. før VM starter.
  • Hvis en udtaget hund endnu ikke har opnået retten til deltagelse i klasse 2, kan den jf. FMBB’s regler nægtes at starte til VM (dette er dog ikke håndhævet til endnu)

VM deltagere:

  1. Deltagerne forpligter sig til at deltage i hele VM, når de har accepteret udtagelsen. VM varer i henhold til de datoer annonceret på https://fmbb.net/index.ph og det vil i reglen være fra og med indmarch til og med udmarch inklusiv præmieoverrækkelse. Udvalget kan dog give tilladelse til ikke at deltage i indmarch (specielt ved lang rejsetid). Alle skal deltage i præmieoverrækkelsen, også selvom du eller dit hold ikke skal have præmie. Frameldes der efter tilmeldingen er foretaget, vil deltageren blive opkrævet et beløb svarende til tilmeldingsgebyret, såfremt der ikke er tale om skader eller sygdom hos hund eller fører.
  2. Deltagerne skal i god tid sørge for at hunden er forsikret og vaccineret, således at den kan rejse til det land, hvor VM finder sted.
  3. Deltagerne må på nær deltagergebyret selv afholde udgifter, der er forbundet med deltagelse. Dvs rejseudgifter inklusiv ophold og forplejning samt eventuel udgift til holdtøj (ca 1.000 kr).
  4. Deltagerne til VM forpligter sig til at træne med hunden, så hele ekvipagen er i form op til VM stævnet.

Agilityudvalget maj 2023

0

Regler for Årets Agilityhund

Kennel Jomsborg har udsat en pokal til Årets Agilityhund i SBH. Pokalen er en vandrepokal. Den kan ikke vindes til ejendom.

Pokalen uddeles hvert år på træffet til den Belgiske Hyrdehund, der i det forgangne år har opnået flest point i henhold til nedenstående skala. Vinderen findes på baggrund af resultater opnået i perioden 1. januar – 31. december i de udvalgte stævner.

Det er en betingelse for at få point, at hunden er stambogsført i DKK og at føreren er medlem af SBH. Føreren skal være medlem af SBH såvel på tidspunktet for opnåelse af pointene som ved det træf, hvor pokalen uddeles. Titlen som Årets Agility Hund følger fra 1.1. 2013 hunden og ikke ekvipagen.

Der gives som hidtil point til de 10 bedst placerede Belgiere i klassen. Nr. et får 10 point, nr. to 9 point, nr. 3 otte point o.s.v. Ved SBH’s træf gives dobbelt point.

Der gives udelukkende point for fejlfri løb.

Klasse
AG1 / SP1 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
AG2 / SP2 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
AG3 / SP3 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
AGÅ / SPÅ 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Se her, hvilke stævner, der kan optjenes points ved – kommer snart

0