Archive for februar, 2016

SBH kreds 3 inviterer til mentalbeskrivelse

Dato og sted:  Trundholmvejen 6, 4573 Højby, den 8. oktober 2016

En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er velafbalanceret og velfungerende.

I DKK arbejder man for at få øget indsigt i hundens mentale egenskaber. Man ved, at hundens mentalitet er arvelig ligesom pelsfarve, højde og eksempelvis ørestilling er det. Mentalbeskrivelse af en enkelt hund tager ca. 1 time. Der skal afsættes en halv dag, da man går som gruppe for de andre hunde, enten formiddag eller eftermiddag.

Hvis det er muligt, skal hundene beskrives mellem 10-24 mdr. således at de indgår i racens statistik/gennemsnit.

Jeg vil opfordre til at gå på DKK`s hjemmeside og læse om mentalbeskrivelsen så i er oplyst om hvordan dagen kommer til at foregå: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2284

Der er plads til max 10 hunde. Belgiske hyrdehunde har fortrins ret til pladserne frem til 19/9-2016 hvorefter der åbnes for andre racer hvis der er  plads.

Pris 550,00 kr.

Tilmeldingen sendes til mailindevang@webspeed.dk

SBH kreds 3

Mai-Britt Lindevang, tlf.  2561 4981 hvis du har spørgsmål.

0

Invitation til SBH’s Agility kursus 2016

Så er alt faldet på plads med det hele til SBH’s Agility kursus 2016.

Vi glæder os til at byde velkommen til Katja Slippens fra Holland og til danske Sarah Lorentzen. Katja løber med malinois og vandt VM for Belgiske hyrdehunde med sin Ziva i 2015. Sarah løber med border collies, men har også fået en mudi i flokken.

Kurset finder sted den 23.-24. april 2016 på Stigs Bjergby Idrætsplads, Kirkevej 22, 4440 Mørkøv.

Prisen er 1.250 kr. inkl. forplejning – morgenmad og frokost begge dage og middag lørdag. Agilityudvalget ansøger SBH om tilskud til de deltagere, der er medlem af SBH.

Din hund skal kunne hovedparten af forhindringerne og nærme sig at kunne starte konkurrence, så får du mest ud af kurset.

Beløbet indbetales på reg. nr. 0400 konto nr. 4014434394

Tilmelding her

 

Bedste hilsner

Agilityudvalget

0

Nyt vedr. SBH bladet, februar 2016

STOR ROS TIL BLADET

DKK’s formand Jørgen Hindse har sendt nedenstående til SBH, efter at have læst februar nummeret af vores blad.Tak til Bolette for et fremragende stykke arbejde – og tak til Jørgen Hindse, både for at tage sig tid til bladet – men bestemt også for at meddele sin positive tilkendegivelse. Det er vi glade for!
Kære redaktør/kære Bolette

Jeg har netop modtaget SBH bladet, februar 2016.
Det er et flot medlemsblad. Velskrevet, uhyre alsidigt med en bred vifte af
aktuelle emner. Gode referater og kort og præcis orientering om, hvad der
rører sig i klubben.
På den politiske side klare udmeldinger fra bestyrelsen om visioner, økonomi  og aktivitetstiltag.
Det er en fornøjelse at læse – og tilmed er bladet fyldt med dejlige fotos!
Tillykke med det.

Med venlig hilsen
Jørgen Hindse

…..OG RIS TIL FORMANDEN

Grundet uheldige omstændigheder (nye folk, fælles bidrag til beretninger, klippe klistre, tilrettelser – frem og tilbage, og deraf flere udgaver af samme sag) er der fejl i beretningen fra udstillingsudvalget bragt i SBH bladet ( endnu ikke nået ud til alle). I sidste ende ligger ansvaret hos mig – rettelse og beslutning som følger:
1) Titlen KLBV+årstal er IKKE ny  – men indført tilbage i 2003.
2) Til reglerne omkring klubchampion, vil følgende være gældende fremadrettet:
Klubcert stopper ved 4. vinder med CK (hvis 1. vinder er Klubchampion gives klubcertet til 2. vinder osv.)
– Udenlandske hunde kan opnå klubcert (kræver medlemsskab af SBH)
Jeg beklager fejl og forvirring – vi kommer ind på det til generalforsamlingen.
mvh.
Karina
Formand
0