Archive for juni, 2017

Hvalpetræning i Kreds 3, Måløv

Så starter vi et nyt hvalpehold op i kreds 3. Træningen vil foregå hver søndag fra kl. 9 til kl. 11. Træningen vil strække sig over 10 gange plus en afslutningsprøve. Der vil måske i løbet af sensommeren/efteråret være enkelte søndage der må springes over/være selvtræning p.g.a. trænerens eget hundearbejde og ferie. Første træningsdato bliver søndag d. 13. august

Træningen vil primært dreje sig om:

Socialtræning (samvær med andre hvalpe, andre mennesker, nye indtryk m.m.) Sporsøg (lære hvalpen at følge at spor udlagt af føreren) Feltsøg (lære hvalpen at hente ting i et felt og bringe dem ud til føreren) Rundering (lære hvalpen at opsøge en figurant væk fra føreren og Lydighed (linetilvænning, fri ved fod, sit, dæk, indkald, apport m.m.)

Hvis du er interesseret i at komme på holdet, skal du kontakte Birthe eller Henrik på tlf. 30484710 eller pr. mail på dejgaard@tdcadsl.dk

Prisen for træningen er 500 kr. (for 10 gange + afslutningsprøve) og du skal samtidig være medlem af kreds 3. Indmeldelse i kreds 3 samt træningsgebyr indbetales på kredsens konto i Danske Bank 1551 5859743
Husk ved indbetaling at skrive hvilket hold du skal gå på.

0

LP resultater efterlyses

Kære LP-udøver

Så er første halvdel af  2017 gået. Der er ikke sendt så mange resultater fra LP konkurrencer ind.

Det må I meget gerne gøre så vi kan ajourføre resultatlisterne.

På forhånd mange tak.

Alle ønskes en god sommer.

Ulla/LP-udvalget.

0

Ændring i bestyrelsens sammensætning

Grundet private anliggender har Rebekka valgt at træde ud af bestyrelsen. Vi har henvendt os til 1. suppleant Diana Juul, som er klar til at springe til. Hun overtager sekretærfunktionen direkte – altså ingen omkonstituering

Det er naturligvis ærgerligt, at samarbejdet med Rebekka ophører – det er dog kun i form af bestyrelsesopgaverne. Hun har nemlig indvilliget i, fortsat at medvirke omkring avls-delen samt øvrige opgaver, der kan passe ind i familiens planlægning. Det er vi rigtig glade for – og vi takker hende både for det og for indsatsen i den tid, hun har bidraget til bestyrelsesarbejdet.

Samtidig vil vi byde Diana velkommen – og tak til hende for at gå ind i rollen ;o). Vi planlægger et bestyrelsesmøde hvor begge deltager, så vi kan få opgaverne på plads – og samtidig markere hhv. afslutning og begyndelse på samarbejdet.

0