1. Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl, herunder at tæver ikke indgår i avlen før de er fuldt udviklede .
  2. Det er opdrætterens ansvar, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
  3. En tæve bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid – og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Det er opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene.
  4. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar, at hunde med arvelige defekter ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages.
  5. Parring mellem nært beslægtede hunde bør undgås.
  6. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at sikre, at avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, undgås.
  7. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
  8. Opdrætteren skal give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
  9. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.

Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af DKKs etiske anbefalinger vil medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud – og/eller disciplinære sanktioner i henhold til DKKs love og stambogsføringsregler.

Mellem Dansk Kennel Klub og en races specialklub kan der aftales særlige retningslinier for avlen af en given race.