Nyheder

Vigtigt om udstilling lørdag på træffet 2024

Hej alle

Her er en opdatering på lørdagens udstilling d. 3/8-2024 på Træffet

Det er superdejligt at se alle de tilmeldinger vi har fået til træffet i år. Næsten dobbelt så mange tilmeldte hunde i forhold til de foregående 3 år.

Tak til alle der har tilmeldt, både fra ind og udland.

Der har været enkelte forespørgsler om muligheden for at tilpasse vores tidsplan på udstillingen lørdag, så disse kan tilmelde sig både vores Træf og DKK Kreds 3 udstillingen lørdag.

Vi har prøvet at tilgodese disse anmodninger ved at rykke udstillingens start frem til KL 9:00, og vi har opfordret DKK Kreds 3 til at følge vores rækkefølge på de udstillede varianter. Det er dog meget usikkert om dette kan efterkommes, og da der er mange ukendte faktorer der kan spille ind, kan vi ikke få en garanti for at dette kan efterleves fra DKK Kreds 3’s side.

Da vi har mange flere hunde til træffet i år end vanligt, samt at vi ikke kender DKK Kreds 3’s tidsplan (denne kan ændre sig helt frem til offentliggørelsen), er der ingen mulighed, fra vores side, for at give nogen garanti for at de få der har tilmeldt sig DKK Kreds 3’s udstilling, vil kunne nå dette til tiden.

Da dommeren på vores Træf lørdag har et fly at nå, afholdes SBH BIS konkurrencen som vanligt efter de forskellige klassers bedømmelser.

Rækkefølgen på Træffet er:

  • Tervueren
  • Groenendael
  • Malinois

De bedste hilsner

SBH Bestyrelsen og Udstillingsudvalg

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.