Adgangskrav
- Hunden skal være en Belgisk Hyrdehund
- Hunden skal være stambogsført i DKK og ejeren/føreren skal være medlem af SBH. Ejeren/føreren skal være medlem af SBH såvel på tidspunktet for opnåelse af pointene, som ved det træf, hvor pokalen uddeles. Det skal være den samme ekvipage for at få point.
- Alle DKK-godkendte prøver tæller, inkl. specialklubbernes.
- Alle prøver skal bestås.
Betingelser
- Alle Rally-deltagerne sender hurtigst muligt deres resultater for perioden 16. november et år-15. november året efter til LP-udvalget og senest inden 20. november. Listen bliver opdateret løbende.
- Alle Rally-deltagerne skal oplyse hundens variant, navn og reg.nr., samt ejerens/førerens navn.
- Alle Rally-deltagerne skal oplyse hvor prøven er foregået, dommerens navn, hvilken klasse resultatet er opnået i, samt antal opnåede point og max. point for klassen.
Regler
- Pokalen uddeles på træffet det efterfølgende år.
- Det vil være hundens tre højeste antal point, jfr. nedenstående skema, der tæller til konkurrencen.
- Der gives yderligere 1 point for resultater opnået ved Rally-prøver på årets SBH Træf.
- Vinder er den ekvipage, der sammenlagt opnår det højeste antal point, uanset hvilken klasse hundene har opnået point i eller om det er forskellige Rally-klasser.
- Ved pointlighed tæller: 1. højeste beståede prøve niveau, 2. højest opnåede procent af max. point, 3. yngste hund.
Beregning af point
Skema til beregning af point til Årets Rally hund
Rally Begynder | 70-79 | 80-89 | 90-95 | 96-100 |
Point | 6 | 8 | 10 | 12 |
Rally Øvet | 70-79 | 80-89 | 90-95 | 96-100 |
Point | 8 | 10 | 12 | 14 |
Rally Ekspert/ Senior | 70-79 | 80-89 | 90-95 | 96-100 |
Point | 10 | 12 | 14 | 16 |
Rally Champion | 70-79 | 80-89 | 90-95 | 96-100 |
Point | 12 | 14 | 16 | 18 |
De tre højest opnåede point tæller til Årets Rally hund.
Eksempel
Finn og Fido har i Rally Begynder opnået 85 point, max er 100 point
De 85 point ligger i intervallet 80-89,99% af max. point og Fido får 8 point.
Fido har med Frida som fører opnået 86 point i Rally Øvet på SBH’s Træf, max. er 100 point.
De 86 point er nok til en oprykningspind og Fido får 10 point samt et ekstra point for at stille op på Træffet, i alt 11 point.
Fido har i alt 19 point i konkurrencen om Årets Rally hund.
Reglerne er revideret af Rallyudvalget januar 2019 og gælder fra og med konkurrencen om Årets Rally hund 2019.
4
MAR
2012
MAR
2012
0