FCI meddeler i et nyhedsbrev, at de ikke længere udsender CACIB-kort.
I stedet er det nu muligt via deres hjemmeside www.fci.be at se CACIB-listerne fra de respektive internationale udstillinger samt at printe sit eget CACIB-kort (under punktet ”Results”).
Linket til siden er: http://www.fci.be/resultats/IB.aspx
Vær dog opmærksom på, at der kun vises resultater fra de udstillinger, som FCI har færdigbehandlet i forhold til bl.a. at afgøre, om reserve-CACIB’et træder i kraft.
(Den seneste danske udstilling er Ballerup 2013, så vi må forvente, der går ca. ½ år fra udstillingen er afholdt, ind til resultaterne er klar).
De resultater, der vises på siden, er CACIB-vinderne i hver race. Hvis FCI har bekræftet et reserve-CACIB, (som således er blevet ændret til et CACIB), vil dette også være med på listen.
Der bliver ikke ændret ved proceduren omkring ansøgning af det internationale championat.
Det vil stadig være muligt at ansøge om titlen ca. 2 måneder efter det sidst vundne CACIB, der udløser titlen.
Blanketten, der skal udfyldes til dette, findes på DKK’s hjemmeside og skal fremsendes til DKK, gerne sammen med kopi af CACIB-kort eller kritikker.
Med venlig hilsen/Best regards
DANSK KENNEL KLUB
Jette Nielsen
Udstillingsafdelingen/Show department
Sekretær for DKK’s udstillingsudvalg og standardkomité
e-mail: jeni@dkk.dk
tlf./tel. +45 5618 8126
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
APR
2014