Pt. skal opdrættere ansøge DKK, som altid vil rådføre sig med specialklubben. DKK er beslutningstager, men følger ofte specialklubbens anbefalinger.
I forlængelse af medlemsmødet d. 26.10.14, hvor Birgitte Schjøth holdt foredrag omkring emnet avl, genoptog vi dialogen vedr. intervariantparringer (underforstået: proceduren omkring ansøgning om tilladelse til intervariantparringer). Det var en meget positiv dialog – og vi blev enige om ny procedure, som skulle sendes til DKK for godkendelse.
Dette for at undgå interessekonflikter, og tilsikre at stillingtagen foretages på neutralt og ensartet grundlag!!
Oplæg til ny procedure:
******
Enhver opdrætter skal henholde sig til FCI cirkulære 4/2012 og 83/2000 – ligesom opdrætteren er forpligtet til at udøve sit hverv etisk og moralsk korrekt, med henblik på at fremme racen.
Følgende varianter må krydses:
Tervueren – Groenendal
Tervueren (ikke grå/beige-”sable”) – Malinois (ikke grå/beige-”sable”)
Malinois (ikke grå/beige-”sable”) – Laekenois
En IVparring tillades ikke, hvis der er IV-parringer mindre end tre generationer tilbage.
(En naturligt fremkommet anden variant, f.eks. Tervueren efter Malinois-forældre eller Groenendael-forældre, er ikke at betragte som en IV-parring).
******
Dette oplæg fremsendte vi til DKK.
DKK svarede hurtigt, og henholdt sig i første henvendelse til nuværende procedure. Vi skrev til dem igen, og ridsede det oprindelige grundlag op, hvor den ”anden model” var, at man – en gang for alle – kunne beslutte, at intervariantparringer var tilladt, uden der skulle ansøges hver gang. Vi spurgte ind til, om denne mulighed ikke længere er tilstede.
DKK svarede igen hurtigt, og meddelte i anden henvendelse, at de har involveret FCI vedr. fortolkning af de pågældende cirkulærer.
De opfordrer til et møde med SBH, hvor retningslinierne for intervariantparringer diskuteres/gennemgås. Dette vil først blive i det nye år – men de vil vende tilbage, så snart de har hørt fra FCI.
Vi afventer yderligere fra DKK – men følger naturligvis op!
pbv
Karina
DEC
2014