”Da forhenværende socialminister Benedikte Kiær åbnede frivillighedsåret 2011, udnævnte hun samtidig den sidste fredag i september til national frivillighedsdag. Dagen har fået navnet Frivillig Fredag. Den vil altid falde på den sidste fredag i september.
Dagen skal være en markering og anerkendelse af frivillighed”
IKKE kun i anledning af FRIVILLIG FREDAG – men specielt i dag, hvor frivilligheden nu har fået sin egen dag – er det en god lejlighed at takke alle jer, der hhv. har bidraget og bidrager til, at SBH overhovedet eksisterer!
Når det gælder frivilligheden i vores forening, så er det et godt eksempel på, at man ikke er frivillig for at sole sig i andres beundring – men fordi man engagerer sig i det, der betyder noget for én – og man er parat til at investere tid og kræfter, som ikke afregnes i penge.
Forhåbentlig giver det en masse andet – dét, som gør, at man fortsætter år efter år ;o)
Uanset hvorfor i gør det i gør – så husk:
I GØR EN KÆMPE FORSKEL!!!
….for uden jer ville foreningen se helt anderledes ud – alternativt slet ikke eksistere.
I er rigtig mange der gør en kæmpe indsats – og foreningen bliver rigere for hvert et bidrag!
Ingen nævnt – ingen glemt (det gælder alle der på den ene eller anden måde deltager i foreningens drift) – og herfra skal lyde
EN STOR OG INDERLIG TAK
til ALLE, der giver en del af sig selv til SBH!! Heri ligger alt fra et håndtryk, et skulderklap, en krammer etc. (I bestemmer selv ;o)).
Med håbet om at foreningen må beholde jer.
Mange hilsner fra
Karina Annesen
Formand
SEP
2012