Nyheder

Bestyrelsens svar på medlems kommentar om intervariantparringer

Ingen ændringer i nedenstående tekst – redigeringen er kun sket for at fjerne indlægget fra “Bestyrelse og Udvalgssiden”

Vi har modtaget følgende spørgsmål/kommentar til indlægget Intervariantparringer – rettet fra Frank N. Nielsen, Kennel Jatoba Nu skriver vi 2014 og vores nabolande laver den ene intervariantparring efter den anden, så er det nu ikke på tide, at SBH/Danmark vågner op og indser, at vi nu skal følge med resten af verden. Det kan godt være, at FMBB mener det ikke er rigtigt med intervariantparringer, men de gør en store dele af belgierverden uden interesse for, hvad FMBB mener. Så det er nu Danmark/SBH bør giver tilladelse til intervariantparringer i Danmark. Ifølge min overvisning er det FCI og DKK der bestemmer over regler i belgierverden og ikke FMBB. Mvh Frank Bestyrelsens svar:

Hej Frank,
Jeg undrer mig lidt over dine kommentarer – men det er også et stykke tid siden, der blev givet en uddybende information og konklusion ifm intervariantparringer, og SBH’s beslutning baseret på disse fakta. Se vedhæftede dokument her!
Derudover følgende kommentar til din skrivelse:
Et særdeles vågent SBH (både bestyrelsen og stort flertal af tilstedeværende ved mødet efter generalforsamlingen 2012) har indtaget en seriøs holdning til intervariantparringer – samt proceduren, hvis en opdrætter ønsker at foretage en sådan.
Dét, at andre gør det ene eller det andet, gør det bestemt ikke mere rigtigt!
FCI (internationalt) og DKK (nationalt) er en paraply organisation over alle specialklubber. Specialklubberne må siges at være “deres” race nærmest – og selvklart vil hverken FCI eller DKK bare køre henover anbefalinger herfra. FMBB har en holdning til det, ja – men det er trods alt FCI der har udstukket (OG understreget) retningslinierne som skal være opfyldt. DKK forvalter således FCI’s beslutning – og hører i sagens natur specialklubben! Så din overbevisning er såmænd helt korrekt – men dit perspektiv er tilsyneladende et andet.
Jeg vil lige understrege, at SBH ikke har forbudt det!! – Såfremt begrundelsen for at foretage en intervariantparring opfylder de foreskrifter der er (igen, se vedh.) – så har man rent faktisk muligheden. Så jeg er næsten nødt til at spørge dig – hvad er problemet?
På bestyrelsens vegne
Karina Annesen
Formand
Læs i øvrigt følgende indlæg om emnet:
14
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.