Archive for maj, 2016

Mulighed for at deltage ved FMBB VM i Lydighed

Så er reglerne og tilmeldingsblanketten klar 🙂

Det er nu muligt at melde sig til kvalifikation til Lydigheds VM for Belgiske hyrdehunde – FMBB VM.

Dette års VM er netop afviklet, men du har chancen for at deltage i 2017, hvor FMBB VM afholdes i Tyskland (Halle) i april eller maj.

Læs reglerne for udtagelsen

Tilmelding til kvalifikation

Bedste hilsner

Ulla Høm og Charlotte Nørregaard
LP-udvalget

0

Regler for udtagelse til FMBB Lydigheds VM (VM for Belgiske hyrdehunde)

  1. Ansøgeren skal være medlem af SBH i hele udtagelsesforløbet samt under deltagelsen i VM.
  2. Det er en forudsætning, at hunden er DKK stambogsført og ejer/fører er dansk statsborger.
  3. Ekvipagen skal være den samme gennem hele forløbet.
  4. Der skal ansøges til SBH’s Lydighedsudvalg om deltagelse på landsholdet på skemaet, som findes på SHB´s hjemmeside, senest senest 1. februar.
  5. Kvalifikationsåret er kalenderåret, før FMBB VM afholdes (januar – december)
  6. Der kan i alt sendes 6 ekvipager til FMBB i lydighed, fordelt som følger: 2 i OB1, 2 i OB2, 2 i OB3
  7. De 2 ekvipager, der opnår flest point, opnår plads i de respektive klasser.
  8. Som kvalifikation til deltagelse ved OB1 skal ekvipagen have bestået dansk LP2 (DKK reglement) med 1. præmie (min. 224 point) ved minimum 3 stævner og minimum et af disse være et af DKK afholdt internationalt stævne). Prøverne skal være bestået i kvalifikationsåret.
    Som kvalifikation til deltagelse ved OB2 skal ekvipagen have bestået dansk LP3 (DKK reglement) med minimum 2. præmie (min. 224 point) ved minimum 3 stævner og minimum et af disse være et af DKK afholdt internationalt stævne). Prøverne skal være bestået i kvalifikationsåret.
    Som kvalifikation til deltagelse ved OB3 skal ekvipagen have bestået dansk LP CH-klasse (DKK reglement) med minimum 2. præmie (min. 224 point) eller dansk LP Elite klasse med 3. præmie (min. 192 point) ved minimum 2 stævner i kvalifikationsåret.
  9. Der gives yderligere 5 point ved prøver bestået ved SBH´s Træf, dog i alt kun op til prøvens max point.
  10. De 6 ekvipager vælges ud fra flest point (sammenlagt) i de respektive klasser. De 3 bedste resultater tæller.
  11. Deltageren/ansøgeren er selv forpligtiget på løbende at oplyse LP Formanden om sine resultater via mail.
  12. Der kan kun opnås udtagelse med én hund.
  13. Tæver kan tidligst deltage til FMBB, 16 uger efter de har født.
  14. Hunden skal være fyldt 2 år ved deltagelse ved FMBB
  15. Hunde, der udviser aggressivitet mod andre hunde eller mennesker, vil ikke kunne komme i betragtning til landsholdet. Det afgørende er, om der er klaget over hunden til DKK.
  16. Udtagelsen sker i januar og foretages af Lydighedsudvalget. Udvalgets formand meddeler skriftligt (via mail) de udtagne hundeførere om udtagelsen.
  17. Deltagerne forpligter sig til at deltage i hele FMBB, fra og med indmarch til og med udmarch og præmieoverrækkelse.
  18. Frameldes der efter at holdet er udtaget, vil deltageren blive opkrævet et beløb svarende til tilmeldingsgebyret, såfremt der ikke er tale om skader eller sygdom hos hund eller fører og med mindre pladsen kan gå til en anden, der har kvalificeret sig.
  19. Deltagerne skal i god tid sørge for, at hunden er forsikret og vaccineret, således at den kan rejse til det land, hvor FMBB afholdes.
  20. Deltagerne må være indstillet på selv, helt eller delvist, at bidrage med betaling i forbindelse med FMBB, bl.a. til indkøb af ens holdtøj.
  21. Kun ansøgere, der uden forbehold kan og vil indgå som en del af et landshold, såvel på som uden for banen, vil kunne komme i betragtning. Sportsmanship, god tone og fælles positiv opbakning skal præge holdets kultur. (vi henviser DKK´s etiske anbefalinger for håndtering og træning af hunde. Læs mere her http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2696)
  22. Deltagerne ved FMBB forpligter sig til at orientere sig om FCI OB regler og træne med hunden, så hele ekvipagen er klar op til FMBB stævnet.
  23. Tilbud om fællestræning for dem, der udtages til landsholdet, aftales, når holdet er udtaget.

 

Revideret 17.7.2016
Revideret 24.01.2017 (regler gældende for kvalifikationsåret 2016 fjernet).

Se reglerne for FCI Obedience 2016-2020 her

3

Regler for udtagelse til FMBB Agility VM 2017

REGLER FOR UDTAGELSE TIL AGILITY VM FOR BELGISKE HYRDEHUNDE

  1. Ansøgerne skal være medlem af SBH i hele udtagelsesforløbet samt under deltagelsen i VM.
  2. Det er en forudsætning, at hunden er DKK stambogsført og ejer/fører er dansk statsborger.
  3. Det er ekvipagen der samler point, hunden kan således godt opnå point med flere førere, hver enkelt ekvipage skal dog have søgt om deltagelse på landsholdet (se punkt 4)
  4. Der skal ansøges skriftligt til formanden for SBH’s Agilityudvalg om deltagelse på landsholdet (på det udarbejdede skema). INDEN 15. juni 2016
  5. Udvælgelse til landsholdet vil blive foretaget ud fra de point, der er optjent ved de stævner/konkurrencer, der af agilityudvalget er udpeget som udtagelsesstævner/konkurrencer.
  6. De udvalgte stævner/konkurrencer fremgår på SBH’s hjemmeside.
  7. Der gives som hidtil point til de 10 bedst placerede Belgiere i klassen. Nr. et får 10 point, nr. to 9 point, nr. tre 8 point o.s.v..
  8. Der gives point både for fejlfri løb og for løb med banefejl. Banefejl omregnes til sekunder således, at for hver 5 banefejl tillægges hundens tid 3 sekunder. Rækkefølgen i klassen afgøres herefter af de opnåede, evt. fejlkorrigerede tider. Det er kun muligt at opnå point til VM udtagelse når den opnåede korrigerede tid ikke overstiger den hurtigste belgier som har højest 5 fejl, med mere end 5 sekunder ved fejlfrie gennemløb.
  9. De otte bedst placerede hunde i den endelige pointstilling udtages til at løbe individuelt. Fravalg af en eller flere blandt de otte hunde kan kun ske i ganske særlige tilfælde, fx hvis hund eller fører bliver skadet eller syg. Et fravalg kræver i alle tilfælde en saglig, skriftlig begrundelse fra udvalget. Såfremt der opstår point lighed foretrækkes den hund med flest point i agility.
  10. Er der ikke otte hunde som har opnået point og der kan deltage, vælges de resterende hunde ud efter bedst placerede kandidater til VM deltagelse i konkurrencen om Årets AG belgier,
  11. Der kan kun opnås udtagelse med én hund. Opnår man at være blandt de otte bedste på listen med to eller flere hunde, må man vælge den hund, man ønsker at deltage med.
  12. De fire hunde, der skal løbe hold, udtages blandt de otte individuelle hunde. Udtagelsen sker på baggrund af den endelige pointstilling i konkurrencen om VM kvalifikationen, således at de fire individuelt udtagne hunde med flest point i agility i konkurrencen også udtages til at løbe hold.
  13. Udtagelsen sker i god tid før tilmeldingsfristen til VM og foretages af agilityudvalget. Udvalgets formand meddeler skriftligt de udtagne hundeførere om udtagelsen.
  14. Deltagerne forpligter sig til at deltage i hele VM, når de har accepteret udtagelsen. VM varer fra og med indmarch til og med udmarch og præmieoverrækkelse. Frameldes der efterfølgende, vil deltageren blive opkrævet et beløb svarende til tilmeldingsgebyret, såfremt der ikke er tale om skader eller sygdom hos hund eller fører.
  15. Deltagerne skal i god tid sørge for at hunden er forsikret og vaccineret, således at den kan rejse til det land, hvor VM finder sted.
  16. Tæver kan tidligst deltage til VM 16 uger efter de har født.
  17. Deltagerne må være indstillet på selv, helt eller delvis, at bidrage med betaling i forbindelse med VM.
  18. Kun ansøgere, der uden forbehold kan og vil indgå som en del af et landshold, såvel på som uden for banen, vil kunne komme i betragtning.
  19. Deltagerne til VM forpligter sig til at træne med hunden, så hele ekvipagen er i form op til VM stævnet.
  20. Hunde, der udviser aggressivitet mod andre hunde eller mennesker vil ikke kunne komme i betragtning til landsholdet. Det afgørende er, om der er klaget over hunden til DKK.
  21. Tilbud om fællestræning, for de der udtages til landsholdet, aftales når holdet er udtaget.

 

Reglerne er revideret af Agilityudvalget april 2016

Eksempel til punkt 8

Navn Fejl Type fejl Tid Korrigeret tid point   Kommentarer
Sofus 0   31.40 31.40 10    
Buller 5 Felt 33.91 36.91 0   Over hurtigste tid + 5 sek.
King 5 nedrivning 29.90 32.90 9    
Sigurd 0   39.20 39.20 0   Trods fejlfrit langt over 34.90
Molly 15 2x nedrivning + felt 27.1 36.10 0   Trods hurtigste tid gør fejlene den for langsom.
Bella 0   33.91 33.91 8    
               
Standard banetid 43 sek.          
               
Hurtigste tid 29.9 + 5 sek = 34.90        

 

0

Nyt fra FMBB Agility VM


På denne side kommer der løbende nyt fra FMBB Agility VM

14.05.2016

Agilityløbet bød ikke på de helt store danske triumfer:

Jørgen og Amanda 5 fejl og 4,35 tidsfejl, Janne og Feliz 10 banefejl og 8,18 tidsfejl, resten blev disket 😩.

Holdet fortsatte den dårlige stime – alle fire ekvipager blev diskvalificeret.

Janne og Feliz kommer i søndagens finale som den dansker med færrest fejl. Vi glæder os til at heppe på dem i morgen.

Lørdagens springløb var lidt af et muddershow. Flemming og Clarissa kom igennem uden banefejl, men med 0,5 sek tidsfejl. De blev nr. 12, desværre lige uden for finalekvalificering.

Birgit, Gitte H, Gitte E og Janne kom igennem med 5 fejl, Allan med 15 fejl og Jørgen og Lars blev disket.

Nu er banen flyttet, men der er lige så mudret det nye sted.

image

13.05.2016:

Så har danskerne løbet første halvdel af holdkonkurrencen: Janne og Feliz var fejlfri, Flemming og Clarissa 15 fejl, Gitte og Andy 15 fejl og Jørgen og Amanda blev disket. Vi er stadig med, men det bliver nok lidt svært at nå en podieplads…

Så er Agilityløbet færdigt for danskernes vedkommende:

Janne og Feliz – 5 fejl

Allan og Pepsi – 15 fejl

Birgit og Cheri – 10 fejl

Gitte og Andy – disk

Lars og Zazia – disk

Jørgen og Amanda – disk

Gitte og Gandhi – 5 fejl

Flemming og Clarissa – fejlfri

Så har alle danskere løbet første springløb:

Gitte og Gandhi – disk

Flemming og Clarissa – disk

Janne og Feliz – 5 fejl og 3,98 sek. tidsfejl

Allan og Pepsi – 15 fejl og 2 sek. tidsfejl

Gitte og Andy – 15 fejl og 7 sek. tidsfejl

Lars og Zazia – disk

Jørgen og Amanda – disk

Birgit og Cheri – disk

 

12.05.2016

Det danske hold har nu trænet og været til dyrlægekontrol. Det var vist den hurtigste kontrol nogensinde – de checkede kun chippen.

Konkurrencen starter fredag morgen kl. 8 og holdkonkurrencen (spring) kl. 15:30.

Vejret er gråt og kedeligt – godt hundevejr 🙄

Men vi hygger os 🇩🇰

image

image

image

0

Nyt fra FMBB IPO VM 2016

På denne side vil der løbende komme nyt fra FMBB IPO VM 2016!

Fmbb vm 2016

Nr.3 til Fmbb Ipo Vm 2016 – Jens Carlseng & Jenos Nathan!!!!

Søndagens gode update!!!!!!
Idag havde Danmark 2 deltagere med i Ipo finalen ved Fmbb Vm i Frankrik!! Karina og Independent Spirit’s  I’Ro, var uheldige i lydighed men lavede super forsvarsarbejde, og endte samlet som nr.19 – MEN til gengæld rykkede Jens Carlseng & Jenos Nathan op fra nr.7 til en flot 3.plads med super flot arbejde i begge grupper!! Det er såvidt jeg ved første gang en dansker har været på “pallen” til Fmbb Ipo Vm, stort tillykke til denne dygtige ekvipage!!!

Lørdag 14/5 2016:
HIP-HIP HURRA…Danmark får 2 ekvipager i Fmbb Vm finalen i Ipo!!!!!!!!!!!
Jens Carlseng & Jenos Nathan C 98 (Vm’s bedste C!!) og samlet 284 point (Samlet nr.7 i indledende konkurrence og klar til finalen) 
Karina Annesen & Independent Spirit’s I’Ro C 93 og samlet 278 point (Samlet nr.18 i indledende konkurrence og klar til finalen)
Mikkel Carlseng & Zerberudz Bida B 89 og samlet 257 point
Jørgen Larsen & Vandalens Karen Total 254 point
Tine Bendixsen & Jenos Idefix A 91 og samlet 241 point
Henrik Hjort & Jenos Jappe C Disk og samlet 0 Point

Fredag 13/5 2016:
Jørgen Larsen & Vandalens Karen C 81 og Total 254 point
Jens Carlseng & Jenos Nathan B 87 og samlet 186 point
Karina Annesen & Independent Spirit’s I’Ro B 89 og samlet 185 point
Mikkel Carlseng & Zerberudz Bida A 95 og samlet 168 point
Tine Bendixsen & Jenos Idefix A 91 og samlet 166 point
Henrik Hjort & Jenos Jappe B 87 og samlet 161 Point

Med lidt held Lørdag, er der gode muligheder for at få 2 danskere i Søndagens finale 😀

Torsdag 12/5 2016:
Jens Carlseng & Jenos Nathan A 99 point
Henrik Hjort & Jenos Jappe A 74 point
Karina Annesen & Independent Spirit’s I’Ro A 96 point
Jørgen Larsen & Vandalens Karen B 88 point og Total 173 point

Onsdag 11/5 2016:
Jørgen Larsen & Vandalens Karen A 85 point
Mikkel Carlseng & Zerberudz Bida C 73 point
Tine Bendixsen & Jenos Idefix C 75 point

Tidsplan for danskerne:

Tidsplan

Alle danske IPO folk er velankommet, er indskrevet, har klaret dyrlæge kontrol og baneprøvning – i aften venter åbningsceremoni og lodtrækningen 👍

0