Nyheder

Vedr. FMBB IPO reservernes mulighed for deltagelse i FMBB VM 2014

Helt ekstraordinært har FMBB valgt at give de enkelte landes reserver på IPO-landsholdene muligheden for at deltage i konkurrencen ved årets FMBB VM.

Tilbuddet har alene været gældende for de ekvipager som var anmeldt som VM-reserver, på tidspunktet for tilmeldingsfristen udløb. Der har på intet tidspunkt været mulighed for at efteranmelde reserver til VM i Finland efter tilmeldings fristens udløb. Dermed har SBH/BHU ikke haft muligheden for at udskifte eller tilmelde flere reserver på det danske VM-hold, og derved få flere danskere i aktion i Finland.

Vi (i BHU) har været i kontakt med bl.a. Geert Bouckaert, sekretær i FMBB, og fået ovenstående endeligt bekræftet fra FMBBs side. FMBB har i denne sag henholdt sig 100% til reglerne, og der har ikke været dispenseret for disse. Heller ikke for det hollandske IPO hold, hvor en af de tilmeldte hundefører på sørgeligvis er afgået ved døden efter tilmeldingsfristen var udløbet. Hollænderne har end ikke på denne baggrund fået lov til at efteranmelde en ny reserve.

Facebook siden for FMBB VM i Finland i 2014, og andre lignende facebook-grupper, hjemmesider m.v. er alle uofficielle, og er altså ikke nødvendigvis i overensstemmelse med FMBBs officielle udmeldinger. FMBB benytter kun et online-medie, nemlig den officielle hjemmeside som findes på www.fmbb.net.

Såfremt der måtte være spørgsmål hertil, kan henvendelse rettes til BHU.

Med venlig hilsen

Brian Honoré
BHU-formand

0
  Relaterede indlæg
  • No related posts found.