Author Archive

Årets LP-hund 2018

Opdateret 18.11.2018

Plac. Reg.nr. Hund Fører Variant Point
1 DK17703/2013 Eternity’s Halo Charlotte Nørregaard Groenendael 57
2 DK17634/2014 Spicy-Vega von der Simmeringer Haide Ulla Høm Groenendael 49
3 DK00550/2013 Daneskjold Echo  Michael Eifer Malinois 46
4 DK06415/2013 Heierås Nala Mai-Britt Lindevang Tervueren 45
5 DK12856/2017 Beat by Sweety World of Matrix Gitte Eilstrup Malinois 37
6 DK19216/2016 Spinoys Pinto Jørgen Rasmussen Tervueren 36
7 DK13959/2017 Newstory Trond Nanna Kretzschmar Tervueren 34
8 DK20223/2016 Izzy vom Lausitzeck Gitte Hansen Malinois 31
9 DK17488/2017 Charona vom Kiebitzbusch Pia van Acker Tervueren 27
10 DK17556/2015 Blackshadow Ulla Schrøder Groenendael 22
11 DK15276/2011 Ollegaarden’s Qti of O’shaya  Maibrit Schou Groenendael 18
12 DK19848/2017 Jina Langu Ni Jooki Janne Kjærgaard Tervueren 16
12 DK05264/2015 Team-Ami Zaro Blue Annette Lynggren Groenendael 16
14 DK05267/2015 Team-Ami Zazzy Blue Kia Svane Bang Groenendael 7
15 DK10379/2011 Boholdt Zsa Zsa Gabor Pia van Acker Malinois 0

Se udregning her

Se reglerne her

 

0

LP Danmarksmester på Træffet

Som noget nyt vil vi kåre en SBH LP Danmarksmester i hver klasse på Træffet. Danmarksmesteren skal være medlem af SBH og hunden skal være en belgisk hyrdehund (DKK registreret).
Danmarksmesterskab kan opnås i samtlige DKK klasser (LP1, LP2, LP3, Champion og Elite).
Danmarksmester bliver bedste ekvipage på dagen, altså den hund, der opnår flest point i sin klasse, og som består prøven med minimum en 3. præmie.

Mange hilsner

LP-Udvalget.

0

Rally Danmarksmesterskab på Træffet

Som noget nyt vil vi kåre en SBH Rally Danmarksmester i hver klasse på træffet. Klubmesteren skal være medlem af SBH. Der bliver altså ingen Åben klasse. Der er stadig få ledige pladser, så skynd jer at melde til. Vi mangler en enkelt Champion før Supercertet kommer i spil.

0

Du kan nå det endnu

 

Du kan stadig nå at tilmelde dig til kvalifikationen til FMBB VM i lydighed 2019. Seneste tilmelding er 1.7.2018.

Tilmelding her: http://belgiskehyrdehunde.dk/aktiviteter/lp-og-rally/tilmelding-fmbb-lydigheds-vm-kvalifikation/

FMBB VM 2019 afholdes i Tjekkiet, altså relativt tæt på Danmark, 10 – 11 timers kørsel.

0

Invitation til Træf 2018

SBH’s årlige træf afholdes i 2018 fra 27. juli til 29. juli 2018 hos SBH Kreds 6

Adressen er Nørrehusvej 4, Lyderslev, 4660 St. Heddinge.

Fredag aften

Mørbradgryde med ris og salat- pris pr. person 60 kr.

Morgenmad lørdag og søndag – pris pr. person 35 kr. pr. dag

Lørdag aften

Helstegt oksehøjreb, provencemarineret svinekam, kyllingebryst med bacon
To slags kartofler, fløde + urtekrydrede
To slags sovs
Brød
Is med frugter

Pris pr. person 189 kr.

Som noget nyt har vi engageret vores gode ven Søren Rask til at underholde os lørdag aften Vi håber, at I vil være med til at vi alle kan få en dejlig fest. Se og hør Søren her

Der kan forudbestilles frokost lørdag og søndag:

Flæskestegssandwich – 40 kr.
Kyllingesandwich eller æggesandwich – 20 kr.

Der vil kunne købes kaffe og kage.

Opstilling af campingvogne og telte ekskl. strøm og inkl. bad 125 kr. pr. enhed for hele weekenden. Vi er klar til at modtage jer fredag den 27. juli kl. 14:00.

Klik her for tilmelding – vær opmærksom på, at du skal bestille alle måltider samt camping i samme formular. 

Vi glæder os til at se jer 🙂

SBH Kreds 6

0

Sponsorpolitik 2018

Formål

Sponsorater skal skabe værdi for sponsorer, klubben, udvalg og medlemmer/brugere.
SBH skal tilsikre, at der er klarhed over retningslinier – at aftaler styres og
koordineres – og at der er balance i ydelser fra sponsor og SBH.

Grundlag

Retningslinierne er gældende hvor sponsorater modtages af SBH på klubniveau, det
være sig SBH som hovedklub, SBH’s udvalg eller arrangementer i SBH.

Undtagelser

SBH modtager ikke sponsorater fra fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, religiøse
bevægelser eller politiske partier.

Profilering af sponsorer kan ske via

  • Bladet
  • Hjemmesiden
  • Skilte
  • Bannere
  • Tøj og merchandise**
  • Andet

** Specielt for tryk på tøj og merchandise
I tilfælde, hvor sponsoratet indebærer påbudt brug af tøj og merchandise i bestemte
situationer, perioder e.l. – gælder følgende:
a) For tryk på tøj gælder, at sponsorer repræsenterer organisationer og virksomheder
med et brand.
b) For tryk på tøj er undtaget: Privatpersoner, hundekenneller, hundepensioner, øvrige
hundeklubber, samt udvalg og anden intern virksomhed i SBH.
c) Der kan være en naturlig begrænsning af antal tryk, ligesom de individuelle aftaler
kan indeholde begrænsninger afhængig af kontraktindholdet.

Aftaler

Aftaler mellem en eller flere sponsorer og repræsentanter for SBH, f.eks. udvalg eller
kontaktperson for enkeltarrangementer, skal forlods godkendes af bestyrelsen.

Procedure

Oplæg til sponsoraftale sendes til bestyrelsen for godkendelse. Aftalen skal beskrive
formål, indhold, økonomi, varighed, samt øvrigt i forbindelse med forpligtelser.

Vurdering

Følgende skal indgå i vurderingen omkring sponsoraftaler:

  • En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en
    reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes.
  • SBH’s valg af sponsorobjekt skal foretages ud fra en vurdering af, at det pågældende sponsorat giver positiv opmærksomhed for klubben.
  • SBH må ikke i en sponsoraftale blive pålagt andre modydelser end selve den markedsføringsmæssige ydelse.
  • En sponsor må ikke have bestemmende indflydelse på den aktivitet, der sponseres.

Ovenstående er udarbejdet og vedtaget af bestyrelsen februar 2018

0

Lidt nyt fra LP-udvalget

Henover foråret er LP-udvalget blevet udvidet. Ind i udvalget er trådt Maibrit Schou.
Maibrit bor på Bornholm og er 59 år. Maibrit træner LP med sin groenendael Ollegaarden’s Qti of O’Shaya og har desuden Fidji von der Simmeringer Haide.  Qti træner også agility med Maibrits mand Jørgen.
Maibrit er godt kendt i LP verden, fungerer som DKK træner på Bornholm i alle klasser, inkl. hvalpe, er også klikkerinstruktør og ex. AG-instruktør og dommer.

I DKK kreds 8 sad Maibrit i en lang årrække i bestyrelsen og var formand for LP-udvalget og da AG startede, var hun med til at starte det op og var også her formand for dette udvalg i flere år. Maibrit har været i hundeverden i ca 35 år.
Maibrit deltog ved FMBB i LP i 2017 i OB2.
LP-udvalget hilser Maibrit velkommen og vi glæder os til et frugtbart samarbejde.

Udvalget har haft luppen på vores udtagelse til FMBB og fundet at det var tid til en let revision.
Blandt andet har vi ændret tidspunktet for tilmeldelse (så du kan stadig nå at tilmelde dig udtagelsen til FMBB 2019). Desuden er der ændret lidt i kravene. Find de reviderede regler her

LP-udvalget ønsker alle en dejlig og hundevenlig sommer – på gensyn ved LP-ringen.

0
Page 2 of 53 12345...»