Archive for november, 2014

Formanden har ordet…

Jeg ved ikke meget om Facebook –

  • Er det sådan, at man kan oprette sider/grupper, uden at have yderligere forpligtelser mht. administration, og hvad der hører til på det pågældende sted?
  • Er det sådan, at debattører kan ytre sig ubegrænset – upåagtet tone, indhold og hensigt?
  • Hvad karakteriserer og hvad er definitionen af en ”debat”?

MEN….. jeg ved pænt meget om SBH!!

Vi er en lille specialklub, med MANGE forskellige interesser. Vi er ikke mange medlemmer, men de der er, betaler det samme i kontingent. Ingen har mere ret til at være her end andre.  Vi har ALLE en forpligtelse overfor SBH’s vel og virke – er der nogen, der ikke ønsker ”at være med”, står det frit for at vælge klubben fra.

Jeg vil erindre om, at vi for nogle år siden mistede vores redaktør til bladet, med begrundelse i medlemmers ”debatteren” på de sociale medier!!

Det understreges endnu engang, at dette er helt og aldeles uacceptabelt – hvorfor jeg på det kraftigste henstiller til almindelig god opførsel – og rigtig megen omtanke!!!

KARINA ANNESEN
Formand

1

Årets LP hunde 2014

Opdateret 16.11.2014

Plac. Reg.nr. Hund Fører Variant Point
1 DK15276/2011 Ollegaarden’s Qti of O’shaya Maibrit Schou Groenendael 274,64
2 DK17703/2013 Eternity’s Halo Charlotte Nørregaard Groenendael 182,22
3 DK06415/2013 Heierås Nala Mai-Britt Lindevang Tervueren 86,28

Se udregning her

Se reglerne her

0

Materiale til SBH Årbog 2014 – OBS ny deadline

Nu er det ved at være tid til at kigge tilbage på SBH året 2014.

Jeg vil meget gerne have billeder af jeres dygtige og smukke hunde, der har opnået resultater, titler m.v. i 2014.

Brug denne formular – det gør det lettere for mig at holde styr på det indsendte:

Indsend champion, Årets hund eller anden bedrift

Husk at årbogen er i liggende format, så dine billeder ser pænest ud i bogen, hvis de også er i liggende format.

Lige som med bladet, er det vigtigt at medsende en tilladelse fra fotografen om, at SBH må benytte billedet og at vi må beskære det, hvis det skulle være nødvendigt.

Det er naturligvis også muligt at købe en annoncer i Årbogen. Det koster i år 350 kr. for en hel side (A5). Se pristabellen her, hvis du vil tegne en mindre annonce.

Allerseneste frist for indsendelse af materiale er den 22. november 2014.

Mange hilsner

Pia van Acker
Redaktør af SBH’s Årbog

0