Archive for februar, 2014

SBH Kreds 3 afholder mentalbeskrivelse

Den 12. april 2014 arrangerer Kreds 3 mentalbeskrivelse. Beskrivelsen er åben for alle racer, så hvis du er interesseret, skal du melde til hurtigt.

Sted:                             Trundholmsvejen 6, 4573 Højby

Pris og betaling:         Afhænger af antal deltagere max. 550,00 kr/hund. Konto 5026-2537348. Der kommer en mail med endelig beløb når   tilmeldingen slutter.

Sidste tilmelding:       01.04.2014

Tilmelding til:             mailindevang@webspeed.dk – udfyld tilmeldingsblanket her

Beskrivere:                  Helle Mulvad. Eva Labuhn, Poul Gøtke og Anne Mette Stoor

Formalia:                     Ejeren skal på dagen skrive under på, at hunden er forsikret og vaccineret.

Spørgsmål:                  Kan stilles til Mai-Britt Lindevang, mailindevang@webspeed.dk

Mentalbeskrivelsen er DKK’s afløser for den gamle karaktertest. Forskellen på de to er, at man med en mentalbeskrivelse forsøger at teste hele kuld og udover at føreren får en beskrivelse af sin egen hund, vil man på sigt kunne bruge den i avlen. Dvs. at der i højere grad vil kunne udvælges hunde med de for racen ønskede mentale egenskaber til avl, i stedet for hunde, der mere eller mindre tilfældigt er havnet i det rette miljø.

Mentalbeskrivelsen henvender sig til racehunde fra 10 mdr’s alderen hvis raceprofil er udarbejdet af specialklubben. Alle DKK-stamførte hunde uanset alder kan deltage, dog er det kun hunde i alderen 10 – 24 mdr, der vil indgå i raceprofilstatistikken.

Testen er opbygget af en række forskellige og standardiserede modeller, hvor de påvirkninger hunden udsættes for ikke i forvejen indgår i hundens erfaringsgrundlag. Den adfærd hunden reagerer med, vil af den grund være betinget af medfødte anlæg og ikke tillærte erfaringer (derfor den aldersbestemte deltagelse i raceprofilen).

DERFOR GLEM ALT OM SID – PLADS – OG DÆKKOMMANDOER.

Hvad kan testen bruges til?

Udover førnævnte avlsarbejde kan man igennem raceprofilen hjælpe hvalpekøbere med at vælge den helt rigtige race for dem. Endelig kan man gennem viden om sin egen hunds mentale sammensætning f.eks. tilrettelægge en mere målrettet træning og også få svar på eventuelle problemer, der så kan ændres i positiv retning.

Mai-Britt Lindevang

0